Kære Mette Frederiksen (og Peter Hummelgaard)
Jeg sendte den 9. november 2020 nedenstående mail til dig vedr. 225 timers reglen. Men jeg har ikke modtaget noget svar fra dig endnu. I lyset af de yderligere restriktioner, som I indfører fra i morgen, så forekommer det absurd fortsat at kræve af kontanthjælpsmodtagere, at de selv skal finde 225 timers ordinært arbejde for at slippe ud af den månedlige reduktion i kontanthjælpen på over 1000 kr. Det svarer til at reducere de dagpengeberettigede arbejdsløses dagpenge med 10-15 %, hvis de ikke selv finder 225 timers arbejde, mens de er arbejdsløse, for at kunne få fuld understøttelse.
Et af argumenterne for at indføre 225-timers straffen var netop, at kontanthjælpsmodtagerne (også de syge) skulle finde arbejde, men nu lukker du for den mulighed – og så må den logiske konsekvens være, at 225 timers reglen suspenderes.
Nu vil jeg gerne have en tilbagemelding.
Venlig hilsen
Erling Frederiksen
Se mail til Mette Frederiksen her!