Udsatteråd – jamen hvem har sat de udsatte ud?

Udsatteråd

Hvem har sat de udsatte ud?

Den nuværende kommunalbestyrelse har planer om at etablere et Udsatteråd i Holbæk Kommune der skal: – ”understøtte Holbæk Kommunes politik for Voksne med særlige behov.”
Formålet skal være ”Livskvalitet i fællesskabet” , ”Fra Politik til handling” & ”Lighed i Sundhed” og andre fritstående floskler.

Rådet skal så vejlede politikerne om hjemløse, boligløse, misbrug, sindslidelser, vold og prostitution.

Planen er, at der skal sidde repræsentanter fra organisationer og offentlige myndigheder i Udsatterådet. 10-15 personer.
Rådet skal mødet tre til fem gange om året og der kan arrangeres ekskursioner.
Der etableres en sekretærstilling til at sørge for temadage, referater, koordinering osv.

Men, det forekommer mig, at erfaringerne fra andre Udsatteråd og Integrationsråd ikke er opmuntrende. Disse Råd har som regel ingen betydning eller funktion. Bl.a. fordi hovedparten af de repræsentanter, der sidder i den slags Råd, i deres daglige arbejde er ansat i kommunen eller er afhængige af kommunal støtte og eller ansat i kommunen.
Deres råd vil derfor sjældent gribe forstyrrende ind i den kommunale dagligdag.

Udsatteråd i Holbæk. Er det nu så god en idé?

Umiddelbart er det min vurdering, at et Udsatteråd i Holbæk Kommune vil være spild af tid og kræfter. 
F.eks. er der heller ikke lagt op til at se på Jobcenteret, Familieafdelingen, aktiveringsordninger, ydelser til unge under 30 år, kontanthjælpsloftet, Udbetaling Danmarks besynderlige skrivelser. Det er jo i høj grad systemet selv (kommunen) der har sat de ”udsatte” ud.

Hvis der skal gøres noget seriøst ved de problemer der vitterligt er, så kræver det først og fremmest politisk vilje til at gøre noget ved dem. Den vilje er fraværende hos Venstre og Dansk Folkeparti,som aktivt laver politikker som gør forholdene værre for det såkaldte ”Fællesskab”.
Et mere socialt sindet flertal i kommunalbestyrelsen efter valget den 21. november – og som træder til den 1. januar 2018 – vil kunne lave en del forbedringer. Men det kræver, at man formulerer, hvad man ønsker forbedret, og ikke bare et Råd der kan komme med henstillinger.
Jeg foreslår derfor, at den nye kommunalbestyrelse i stedet skal udvide beføjelserne og ressourcerne til Borgervejleder-funktionen.

Borgervejlederen skal kunne gribe direkte ind overfor dårlig sagsbehandling og påtale den, afholde kurser for de kommunalt ansatte og være med til at offentliggøre og synliggøre de afdelinger i kommunen som ikke fungerer. Det er en forudsætning, at politikerne kender problemerne for at kunne gøre noget ved dem.
Her ville lidt øgede ressourcer kunne forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen formentlig og spare en del penge, fordi sagsbehandlingen bliver mere effektiv.

Et foreslag kunne være

Men det kræver, at den nye kommunalbestyrelse aktivt formulerer, at nu vil de have en undersøgelse af f.eks. familieafdelingen, hjemløshedens årsager, Jobcenteretet de eksterne aktiverings aktører osv., og at man er villig til at lade alle med indsigt og viden kommen til orde.
Det kan være i høringer eller små konferencer, hvor den/de politiske udvalg på forhånd klart har markeret, hvad de vil vide noget mere om. 

Altså, at politikerne aktivt definerer, hvilke problemer der skal undersøges i stedet for at nedsætte et bredt og meget diffust ”Udsatteråd”.

Erling Frederiksen