Posts Tagged “Lovgivning”
Social Årsrapport 2015
Social Årsrapport udarbejdet af Center for Alternativ Samfundsanalyse peger på at vi er inde på en katastrofal kurs i forhold til, at den sociallovgivning der er vedtaget virkelig stiller de svageste borgere endnu ringere.
Trygheden til det danske velfærdssystem vil forsvinde, er ganske vist et fejlagtigt udsagn – Den er allerede forsvundet!
Citeret fra en udmærket artikel på avisen.dk om Social Årsrapport 2015, hvor der også er link til download af hele artiklen.
Rapporten slår ifølge forskerne fra centret fast, at den nye integrationsydelse, kontanthjælpsreformen og manglende løsninger på sociale problemer vil få fattigdommen, uligheden og afsavnene i Danmark til at stige. De advarer om, at trygheden forsvinder fra det danske velfærdssystem, hvis udviklingen fortsætter.
Det kan faktisk betale sig at overholde retssikkerheden i sagsbehandlingen
I onsdagens avis (6.5.) kunne vi læse at Holbæk Kommune har været nødt til at betale i alt 3,7 mill. kr. tilbage til kontanthjælpsmodtagere, fordi Kommunen har lavet en ”fodfejl” ved gennemførslen af en lovændring. En lovændring som betød at en kæreste som bor hos en kontanthjælpsmodtager fik gensidig forsørgelsespligt, som om de var gift. Det gennemførte Holbæk Kommune ikke på en lovlig måde.
Lyder det som en urimelig stor økonomisk konsekvens af en procedurefejl?
I et demokratisk retssamfund som vores, skal borgerens retssikkerhed være en selvfølge, når kommunen behandler ens sag og træffer væsentlige afgørelser om dig som borger og – som her – fjerner ½-delen af et forsørgelsesgrundlag.
Men i denne lovændring er der jo også en kæreste, som pludselig bliver pålagt en økonomisk forsørgerbyrde, som også får væsentlig betydning for ham/hende. Der er altså 2 parter i denne sag. 2 personer som begge skal varsles og høres om f.eks. deres egen opfattelse af deres forhold.
I Forvaltningsloven hedder det: Partshøring.
Er det en ubetydelig fejl?
Partshøringsreglerne er en helt central garantiforskrift i dansk forvaltningslovgivning, som skal følges når en offentlig instans behandler og træffer afgørelser som får konsekvenser for borgere.
Er partshøring ikke foretaget, foreligger der generelt en væsentlig formel fejl ved afgørelsen. Hvis afgørelsen endda bliver en økonomisk byrde for borgeren, som her, vil afgørelsen som udgangspunkt være ugyldig. Så det er altså en grov fejl i lovens forstand. Det skal derfor efter lovgivningen betyde at parterne, der ikke er blevet partshørt, skal stilles som før Holbæk Kommune traf deres afgørelse i starten af 2014 og indtil en ny retssikkerhedsmæssig korrekt og lovlig afgørelse er gennemført.
Helt ærligt – det er den vigtigste regel i lærebogen om borgerens retssikkerhed i sagsbehandlingen i det offentlige. Ved man ikke det i Holbæk Kommune?
Er dette den dyreste retssikkerhedsfejl i Holbæk Kommune?
Som frivillig rådgiver og bisidder i borgernetværket ”Hovsa, Holbæk” ved jeg, at der i Holbæk Kommune hele tiden sker brud på den lovgivning, som skal sikre den enkelte borgers retssikkerhed i sagsforløbet.
Men i den daglige sagsbehandling er der tilsyneladende hverken fokus på eller viden nok om det, der betyder rigtig meget for borgeren og som efter loven skal sikres: Nemlig personlig dialog med sagsbehandleren, der skal indsamle tilstrækkelige oplysninger før afgørelse, inddragelse i ens egen sag, gennemskuelighed i sagens proces, hurtighed i sagsbehandlingen og forbud mod at trække sagen i langdrag og ikke mindst – en helhedsvurdering af borgerens samlede situation som grundlag for en afgørelse.
De mennesker jeg støtter i at få disse forhold til at virke i deres egne sager, har som deres højeste ønske at komme ud af kontanthjælpssystemet, at få en mere selvstændig tilværelse og arbejde i det omfang de kan med deres kroniske lidelser.
Men de har indtil nu i årevis været gidsler i kontanthjælpssystemet, uden selv at kunne komme ud af det, fordi de har fået en varig nedsat arbejdsevne. Der har været tale om en årelang ineffektiv, uoverskuelig og tilfældig indsats, som har været rigtig dårlig for borgerne og medvirket til et dårligt arbejdsmiljø for skiftende sagsbehandlere. Men det har også kostet mange millioner i kontanthjælp for Holbæk Kommune, uden der er kommet resultater ud af pengene, hverken for borgerne eller Kommunen.
Der kunne spares mange gode penge her, ved at indføre en ny sagsbehandlingsproces, hvis mål skulle være at sikre borgerens retssikkerhed i forløbet som lovgivningen foreskriver.
Gode visioner og vilje til forandring er ikke nok
Det er Kommunalbestyrelsen, der til enhver tid har haft ansvar for, at der ikke før er rettet op på denne årelange glidebane og det er den siddende Kommunalbestyrelse, der har ansvar for at beslutte en konkret handlingsplan nu, som kan rette op på forholdene, ved straks at sætte fokus på retssikkerheden i sagsbehandlingen og dermed fremme en borgernær og effektiv indsats for de borgere, der har krav på støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det kræver bl.a. efteruddannelse af sagsbehandlerne.
Mit tilbud om undervisning i retssikkerhed i den daglige praksis for de ansatte i Jobcenter og Myndighedsafdeling står stadig ved magt.
Bente Juul Röttig
Socialrådgiver og bisidder
Folketingskandidat for SF
En udmærket pjece omkring reglerne for aktindsigt, udgivet af Borgerrådgiveren i København. Det er en guide til medarbejdere, men bestemt også nødvendig oplysning for “Borgere”.
KlarRet er en serie oplysnings-pjecer om, hvad medarbejderne i kommunen skal leve op til og være opmærksomme på ved behandling af sager.
Denne KlarRet beskriver en række myter og fakta, som er væsentlige at være opmærksom på ved behandling af sager om aktindsigt efter offentlighedsloven.
Pjecen kan læses her!
Flemming Leer Jakobsen blev opmærksom på at mange kommuner slet ikke informerer borgerne om at de har mulighed for at få § 34 hjælp.
Han besluttede sig derfor for at lave en kort oplysnings film, med facts omkring hvem der kan få hjælp.
Se Youtube videoen og få information om loven – måske DU også har krav på hjælp?
Også en artikel om det i Ekstra Bladet.
Et super godt initiativ som rigtig mange kan få gavn af.
Den omfattende sag om tvangsflytninger af borgere i Holbæk Kommune som undskyldning for at fratage dem boligstøtten, har været stærkt fremme i medierne takket være HovsaHolbæk’s ihærdige indsats.
– OBS! MERE NYT PÅ TV2 onsdag d. 1/10 kl. 22.30
Sagen er langt fra slut endnu, men Holbæk Kommune har indtil videre ændret praksis en anelse, nu flytter man kun rundt med borgere inden for kommunegrænsen ofte for at spare et ubetydeligt beløb baseret på en direkte ulovlig sagsbehandling, hvilket HovsaHolbæk i en nær fremtid vil dokumentere.
Holbæk Kommune er dog også i besiddelse af en pæn portion selvironi.
Man skriver om sagen på sin egen hjemmeside:
Holbæk Kommune gennemgår nu de sager, hvor borgere får den særlige boligstøtte, for at vurdere om der skal ændres I FORHOLD TIL DET NYE SERVICENIVEAU!
Her link til to af udsendelserne i TV2 Øst d. 22 & 23/9
Så det hjælper jo lidt når HovsaHolbæk gør en indsats 😉
Mandag morgen var der et indslag på DR P4 om sagen med “tvangsflytning”. HovsaHolbæk deltog, sammen med arbejdsmarkedschefen som fortæller at det er almindelig praksis – og Sine Agerholm der selvfølgelig mener at den praksis skal ændres.
DEL – DEL – DEL meget gerne og gør lidt reklame udsendelsen!
Der kan læses mere på vores facebook side om sagen.
Holbæk Kommune har gennem de sidste par år brugt en bizar form for reducering af udgifterne, som formentlig ikke er en reducering når det kommer til stykket.
Det er således, at hvis kommunen skønner at man kan finde en billigere bolig og man ikke straks klapper i sine små hænder og flytter, så fjernes boligtilskuddet.
Ydermere er det sådan at de “lejlighedstilbud” man giver er så utiltalende som vel muligt.
Man regner altså på forhånd med at “patienten” ikke tager imod det favorable tilbud – og så haps, væk med tilskuddet.
Jeg har min dybeste tvivl om at man sparer noget som helst, da det jo ikke er gratis at flytte og der formentlig vil være andre øgede omkostninger ved at flytte “Borgere” som i forvejen måske har hjælp behov.
Yderligere forringer man den sociale situation ved at ville fragte mennesker hen på steder de overhovedet ikke har nogen tilknytning til.
Interessant kunne det være at få oplyst hvilke kriterier Holbæk Kommune bruger til disse groteske afpresningsforsøg. I hvor stort omfang det benyttes og hvilke beløb man mener der spares ved denne bizzare fremgangsmåde.
Sidst men ikke mindst – Er det i det hele taget lovligt?
Hovsa Holbæk arbejder nu på at få belyst problematikken, lovligheden og anstændigheden i fremgangsmåden.
HovsaHolbæk har på biblioteket afholdt endnu et berigende og informativt møde om dine rettigheder i mødet med Holbæk Kommune.
Denne gang blev grundigt gennemgået lovgrundlag og retningslinier omkring hvornår man er reelt enlig i lovens forstand.
Hovedpunkterne på mødet:
Hvilke særlige regler gælder når man modtager ydelser som enlig.
Hvordan skal/må myndighederne behandle borgeren i de sager de vil undersøge.
Hvilke begreber bruges for at afgøre om man er enlig i “lovens forstand”.
Hvad betyder begreberne i en lovlig praksis?
Du kan se hele den grundige gennemgang her, hvis du gik glip af mødet.
HovsaHolbæk har planlagt yderligere informationsmøder til efteråret.
På onsdag d. 4. juni kl. 19.00 kan du høre om dine rettigheder i sagsbehandlingen af din sag , hvis du kommer i Kontrolgruppens søgelys.
Holbæk Kommunes kontrolgruppe har længe haft svært ved at overholde reglerne, når de jagter borgere, de tror modtager hjælp og støtte uberettiget.
Selvfølgelig skal borgere ikke have ydelser de ikke har ret til, men borgerne skal fortsat behandles ordentligt og kontrolgruppen skal også bruge de regler, som skal sikre borgerens retssikkerhed i hele sagsforløbet.
Ankestyrelsen måtte sidste år – på grund af flere kommuners besvær med at forstå reglerne og den lovlige praksis på området – udgive et helt TEMAHÆFTE, som giver gode anvisninger på hvad kommunen må og ikke må i disse sager. Kom og hør hvad det betyder!
DU KAN TILMELDE DIG TIL MØDET HER!
HovsaHolbæk har på biblioteket afholdt et meget givende og yderst sagligt møde om dine rettigheder i mødet med Holbæk Kommune. Her blev grundigt gennemgået lovgrundlag og retningslinier for god forvaltningsskik som ALLE burde kende til, som har sager/berøring med kommunen.
Du kan se hele den grundige gennemgang her, hvis du gik glip af mødet – en guldgrube af nyttig information.
| HOVSA HOLBÆK borgerinitiativet har i samarbejde med SF og Enhedslisten taget initiativ til nogle oplysende møder for interesserede borgere i Holbæk. Hvad er min ret og hvad er min pligt i mødet med Holbæk Kommune?Under dette fælles Tema vil der foreløbig blive afholdt 2 møder for interesserede frivillige, som har lyst til at være bisiddere – og for borgere i Holbæk Kommune som p.t. har en sag eller fremover skal have en sag behandlet i socialcentret eller jobcentret.En socialrådgiver med lang erfaring i samarbejdet med landets kommuner vil oplyse om de love og regler som gælder. OBS! Der bliver på møderne ikke mulighed for personlig rådgivning Møderne afholdes på Biblioteket i Holbæk 2. Møde d. 4 juni 2014 kl. 19.00—21.00 |
Her er så sidste nyt om lovligheden i at optage samtaler.
Af Erling Frederiksen den 4. april 2014
Peder Bæk fra ”Behandl os Ordentligt” har i marts 2014 spurgt til reglerne og praksis for at optage samtaler.
Her under kan du læse reglerne nok er klare, men det er praksis i kommunerne ikke.
Nogle kommuner nægter at afholde samtale, hvis borgeren ønsker at optage den. Vi har ikke hørt om, hvorvidt det er et problem i Holbæk.
Advokat Rune Asmussen forklarer desuden, at dine optagelser også kan bruges i en retssag, hvis det skulle komme så vidt.
Der skal formentlig træffes nogle afgørelser i Ankestyrelsen eller hos Ombudsmanden, før der kommer klare retningslinjer. Peder Bæk er blevet afvist til en samtale, fordi han ønskede at optage den. Den sag vil der blive klaget over. Vi håber at kunne bringe fortsættelsen.
I Norddjurs Kommune optager kommunen selv samtalerne når en ”besværlig” bisidder er med borgeren til samtaler.
En sådan optagelse kan borgeren formentlig få en kopi af (aktindsigt), men det ved vi ikke endnu.
Den 2. april 2014
Line Barfod, jurist og tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, skriver den 5. marts 2014 til Peder Bæk:
Du har ret til at optage samtalen, som du selv har fundet frem til via ministersvaret. (Fra hovsaholbæk.dk, red.)
Men det mange kommuner gør i dag er, at de så nægter at tage en samtale alene, hvis man optager den. Du kan jo overveje at få en skriftlig afgørelse om, at de ikke vil deltage i en samtale med dig, hvis du optager den på bånd.
Venlig hilsen Line Barfod
Den 2. april 2014
Svar fra Rune Asmussen Advokat (L)
For det første:
Du kan optage samtalen uden at oplyse om det og bruge det efterfølgende også i en retssag. Det er en udbredt vildfarelse, at det ikke er muligt at fremlægge optagelser som bevis i fx en retssag, hvis ikke begge parter er vidende om, at der bliver optaget.
Jeg kan ikke ud fra dit spørgsmål se, om du var med på dette eller ej, men nu ved du i hvert fald det.
For det andet:
Kan den offentlige forvaltning nægte at gennemføre en samtale under henvisning til, at du optager det? Det tror jeg næppe. Jeg kender ikke til praksis omkring det, men jeg ville anmode om at få afvisningen på skrift og så klage over afgørelsen og få en begrundelse. Det vil kræve en saglig begrundelse at afvise og en sådan vil antageligt være svært for forvaltningen at frembringe.
Hvis ikke du er tilfreds med din klage over afgørelsen, må du anmode om en at få oplyst en klageinstans og i sidste ende overveje at indbringe spørgsmålet for ombudsmanden.
Held og lykke med det.
Mvh. Rune Asmussen Advokat (L)
Du har altid ret til skriftlig sagsbehandling hos offentlige myndigheder. Det er selvfølgelig besværligt at sende breve eller mails frem og tilbage, hvis det drejer sig om nogle huller i cykelstien. Det bør kunne klares pr. telefon.
Hvis en sag er besværlig eller trækker i langdrag og du ikke mener at du kan trænge igennem, så kan det være en god ide, at kræve at al kommunikation foregår skriftligt.
Hvis sagsbehandleren ringer til dig eller indkalder til møde, så bed om at beskeden, dagsordenen eller spørgsmålene tilsendt skriftligt først.
Hvis du er involveret i en vanskelig sag, så er der tre regler:
1: Skriftlighed
2. Skriftlighed
3: Skriftlighed
Du har stort set kun pligt til at møde op til møder om tvangsaktivering og kontrol på jobcenteret, hvis du vil have noget at leve af.
Næsten alle andre møder kan klares skriftligt.
Du kan få udleveret alle sagens akter – og der findes kun de sagsakter, som du har fået udleveret og de er alle på skrift. På den måde kan du se, hvad hele sagen indeholder, og hvad du eventuelt mener, at der mangler eller skal tilføjes.
Hvis du skriver til kommunen, så har kommunen pligt til at svare. Hvis du ikke får svar, så kan du bede Statsforvaltningen, indenrigsministeriet m.fl. og i sidste ende Ombudsmanden om at sørge for, at du får et svar.
Hvis du bare har en telefonsamtale at henvise til, så er det svært at komme videre. Du skal ikke forvente, at de ville kigge på sagen, men de vil (formentlig) sikre, at du får et svar.
Nogle borgere tror, at kommunen gemmer flere dokumenter om dem, end dem som de har fået udleveret.
Det vil sjældent være rigtigt. Men hvis det er rigtigt, så kan kommunen ikke bruge disse oplysninger/ dokumenter i sagen. Borgerne skal have alle sine dokumenter udleveret i egne sager .
De sagsakter som evt. ikke er udleveret kan ikke bringes ind i sagen senere.
Det er myndighedernes pligt at sørge for at sagsakter indgår i sagen.
Hvis du tror, at kommunen overvåger dig, så gør det ingen forskel, fordi det er ulovligt og kommunen vil derfor ikke kunne bruge oplysninger der er indhentet ulovligt.
Hvorfor skulle kommunen bruge penge på noget som er ulovligt og som de ikke kan bruge i sagsbehandlingen?
Indvending fra paranoid borger: – ”Holbæk Kontrolgruppe har i 2010 ulovligt overvåget en ung mor! ”
Svar: – ”Men de tabte også sagen, da de selv fremlagde beviserne for deres overvågning. Så det må vi formode, at de er holdt op med.”
Mange har oplevet, at deres sagsbehandler eller jobkonsulent har løjet, bandet, tuet og svovlet ved et møde, på jobsøgningskurset eller i telefonen. Glem det. Det kan ikke bruges til noget, så længe det kun er mundtligt.
(Denne tekst er skrevet midt i februar 2014 – og hvis du har nyere oplysninger, så kontakt os)
Som udgangspunkt må du gerne optage samtaler som vedrører dig selv, og hvor du selv er til stede. Du må under ingen omstændigheder optagesamtaler som ikke vedrører din egen sag. Altså med mindre du har fået lov til det af dem det berører.
Det vil være god skik, hvis du fortæller sagsbehandleren eller jobkonsulenten, at du optager samtalen, fordi du gerne vil være sikker på, at du forstår og kan huske hele samtalen.
I en kompliceret sag med mange oplysninger og informationer kan det være godt at have en optagelse at støtte sig til.
Lene Espersen sagde faktisk, da hun var Justitsminister, at man også må optage, selvom sagsbehandleren ikke ved det. Men der har været noget diskussion om dette – og så vidt vides er reglerne stadig ikke helt klare.
Faktisk er det tvivlsomt om du kan straffes, hvis du optager en samtale, selvom sagsbehandleren ikke vil have det. Det problematiske er nok heller ikke selve optagelsen, men hvis du senere misbruger eller fordrejer den.
Hvis sagsbehandleren ikke vil lade dig optage et møde, så bør du bede om, at de skriver det ned, og giver dig det på skrift inden mødet fortsætter. Så har du en mulighed for at klage over det – så du måske får lov næste gang.
******
Line Barfod, som tidligere sad i Folketinget for Enhedslisten, fik nedenstående svar, da hun spurgte den daværende Justitsminister Lene Espersen om regler for at optage samtaler.
(Vi har ikke datoen for nedenstående sag, men det er nogle år siden)
Om borgere må foretage båndoptagelse af samtale, de selv deltager i
Besvaret § 20-spørgsmål
Line Barfod (EL):
»Vil ministeren oplyse, om der – bortset fra retsplejelovens regler vedrørende domstolene – findes lovregler, der forbyder borgere at foretage båndoptagelse af en samtale, de selv deltager i, og såfremt dette ikke er tilfældet, om offentlige myndigheder, f.eks. en socialforvaltning, kan forbyde en borger at optage en samtale på bånd?«
Justitsministeren (Lene Espersen):
Efter bestemmelsen i straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som uberettiget ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.
Optagelse på bånd af telefonsamtaler eller anden samtale, som den pågældende selv deltager i, falder uden for denne bestemmelse. Det gælder også i tilfælde, hvor optagelsen sker uden den anden parts viden.
Der er ikke herudover i lovgivningen fastsat almindelige regler om borgeres adgang til at optage samtaler med forvaltningsmyndigheder på bånd.
Spørgsmålet om borgeres adgang til at optage sådanne samtaler på bånd ses endvidere ikke behandlet hverken i retspraksis, ombudsmandspraksis eller i litteraturen.
På den baggrund finder Justitsministeriet ikke i den foreliggende sammenhæng at kunne bidrage med yderligere til det stillede spørgsmål.