Der har den seneste tid været fokus på Holbæk Kommunes håndtering af ordblindeundervisning.
Dagbladet Nordvestnyt skriver: Eksperterne ved, at omkring fem procent af befolkningen er ordblinde. Med 6.809 folkeskoleelever burde der statistisk set være 340 ordblinde i Holbæk Kommune. Men blot 89 elever har fået udleveret en it-rygsæk fra Læse Tek med en bærbar computer, programmer udviklet til ordblinde, en læsepen og en scanner..
Tilsyneladende er det rigtig svært for forældre at sikre sig deres børn får tilstrækkelig hjælp og undervisning.
Der er åbenbart en tendens til at man mener at børnenes behov for hjælp er en it-rygsæt og så et par hjælpetimer i ny og næ.
De TV udsendelser der har været, taler jo deres tydelige sprog.
Børnene føler sig svigtet på det groveste og føler sig ulykkelige over de forløb de har været igennem.
Den ansvarlige skoleleder Marianne Stentebjerg har tydeligvis store problemer med at bortforklare svigtet af børnene og virker på ingen måde troværdig i hendes argumentation for at de nævnte børn skulle have fået al den hjælp de har haft behov for.
Hun henholder sig flere gange til at: ”Eksperter har vurderet børnenes læsevanskeligheder!”
Når man så hører børnenes oplevelser af forløbet, kan man jo kun konkludere at de nævnte ”eksperter” må have været eksperter i noget helt andet!
Den seneste udvikling i sagen er at en privatperson har tilbudt at betale et ophold på en ordblindeskole for et af de berørte børn – OG AT HOLBÆK KOMMUNE HAR NÆGTET AT GODKENDE DET.
Marianne Stentebjergs argumentation for afgørelsen om at nægte en privat at betale er et udmærket eksempel på den dobbeltmoral der tilsyneladende er fremherskende: ”Økonomiske hensyn må ikke stå over den faglige vurdering af børnenes behov!”
Så kan man jo med god ret spørge: ”ER DET IKKE HOLBÆK KOMMUNES HENSYN TIL EGEN ØKONOMI, SOM GØR AT DE ORDBLINDE BØRN IKKE FÅR DEN HJÆLP DE HAR BEHOV FOR!”
Ordblinde i området har en lukket Facebook gruppe med næsten 700 medlemmer, så et helt lille problem kan det vel ikke siges at være.
Se udsendelserne og vurder selv hvad der lyder mest troværdigt – børnene eller skolelederen?
