Om at optage samtaler

recordw
(Denne tekst er skrevet midt i februar 2014 – og hvis du har nyere oplysninger, så kontakt os)
Som udgangspunkt må du gerne optage samtaler som vedrører dig selv, og hvor du selv er til stede. Du må under ingen omstændigheder optagesamtaler som ikke vedrører din egen sag. Altså med mindre du har fået lov til det af dem det berører.

Det vil være god skik, hvis du fortæller sagsbehandleren eller jobkonsulenten, at du optager samtalen, fordi du gerne vil være sikker på, at du forstår og kan huske hele samtalen.
I en kompliceret sag med mange oplysninger og informationer kan det være godt at have en optagelse at støtte sig til.

Lene Espersen sagde faktisk, da hun var Justitsminister, at man også må optage, selvom sagsbehandleren ikke ved det.  Men der har været noget diskussion om dette – og så vidt vides er reglerne stadig ikke helt klare.
Faktisk er det tvivlsomt om du kan straffes, hvis du optager en samtale, selvom sagsbehandleren ikke vil have det.  Det problematiske er nok heller ikke selve optagelsen, men hvis du senere  misbruger eller fordrejer den.

Hvis sagsbehandleren ikke vil lade dig optage et møde, så bør du bede om, at de skriver det ned, og giver dig det på skrift inden mødet fortsætter.  Så har du en mulighed for at klage over det – så du måske får lov næste gang.
******
Line Barfod, som tidligere sad i Folketinget for Enhedslisten, fik nedenstående svar, da hun spurgte den daværende Justitsminister Lene Espersen om regler for at optage samtaler.
(Vi har ikke  datoen for nedenstående  sag, men det er nogle år siden)
Om borgere må foretage båndoptagelse af samtale, de selv deltager i

Besvaret § 20-spørgsmål
Line Barfod (EL):
»Vil ministeren oplyse, om der – bortset fra retsplejelovens regler vedrørende domstolene – findes lovregler, der forbyder borgere at foretage båndoptagelse af en samtale, de selv deltager i, og såfremt dette ikke er tilfældet, om offentlige myndigheder, f.eks. en socialforvaltning, kan forbyde en borger at optage en samtale på bånd?«

Justitsministeren (Lene Espersen):
Efter bestemmelsen i straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som uberettiget ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.

Optagelse på bånd af telefonsamtaler eller anden samtale, som den pågældende selv deltager i, falder uden for denne bestemmelse. Det gælder også i tilfælde, hvor optagelsen sker uden den anden parts viden.
Der er ikke herudover i lovgivningen fastsat almindelige regler om borgeres adgang til at optage samtaler med forvaltningsmyndigheder på bånd.
Spørgsmålet om borgeres adgang til at optage sådanne samtaler på bånd ses endvidere ikke behandlet hverken i retspraksis, ombudsmandspraksis eller i litteraturen.

På den baggrund finder Justitsministeriet ikke i den foreliggende sammenhæng at kunne bidrage med yderligere til det stillede spørgsmål.

En opdateret artikel fra Dansk Socialrådgiverforening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *