Man må gerne optage samtaler

Man må gerne optage samtaler

_DSC8666w
Her er så sidste nyt om lovligheden i at optage samtaler.

Af Erling Frederiksen den 4. april 2014
Peder Bæk fra ”Behandl os Ordentligt” har i marts 2014 spurgt til reglerne og praksis for at optage samtaler.

Her under kan du læse reglerne nok er klare, men det er praksis i kommunerne ikke.
Nogle kommuner nægter at afholde samtale, hvis borgeren ønsker at optage den.  Vi har ikke hørt om, hvorvidt det er et problem i Holbæk.
Advokat Rune Asmussen forklarer desuden, at dine optagelser også kan bruges i en retssag, hvis det skulle komme så vidt.
Der skal formentlig træffes nogle afgørelser i Ankestyrelsen eller hos Ombudsmanden, før der kommer klare retningslinjer.  Peder Bæk er blevet afvist til en samtale, fordi han ønskede at optage den. Den sag vil der blive klaget over. Vi håber at kunne bringe fortsættelsen.
I Norddjurs Kommune optager kommunen selv samtalerne når en ”besværlig” bisidder er med borgeren til samtaler.
En sådan optagelse kan borgeren formentlig få en kopi af (aktindsigt), men det ved vi ikke endnu.

Den 2. april 2014
Line Barfod, jurist og tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, skriver den 5. marts 2014 til Peder Bæk:

Du har ret til at optage samtalen, som du selv har fundet frem til via ministersvaret. (Fra  hovsaholbæk.dk, red.)
Men det mange kommuner gør i dag er, at de så nægter at tage en samtale alene, hvis man optager den. Du kan jo overveje at få en skriftlig afgørelse om, at de ikke vil deltage i en samtale med dig, hvis du optager den på bånd.
Venlig hilsen Line Barfod

Den 2. april 2014
Svar fra Rune Asmussen Advokat (L)
For det første:

Du kan optage samtalen uden at oplyse om det og bruge det efterfølgende også i en retssag. Det er en udbredt vildfarelse, at det ikke er muligt at fremlægge optagelser som bevis i fx en retssag, hvis ikke begge parter er vidende om, at der bliver optaget.
Jeg kan ikke ud fra dit spørgsmål se, om du var med på dette eller ej, men nu ved du i hvert fald det.
For det andet:
Kan den offentlige forvaltning nægte at gennemføre en samtale under henvisning til, at du optager det? Det tror jeg næppe. Jeg kender ikke til praksis omkring det, men jeg ville anmode om at få afvisningen på skrift og så klage over afgørelsen og få en begrundelse. Det vil kræve en saglig begrundelse at afvise og en sådan vil antageligt være svært for forvaltningen at frembringe.
Hvis ikke du er tilfreds med din klage over afgørelsen, må du anmode om en at få oplyst en klageinstans og i sidste ende overveje at indbringe spørgsmålet for ombudsmanden.
Held og lykke med det.
Mvh. Rune Asmussen Advokat (L)