Kommunikationen halter i Holbæk Kommune

Saglighed og anstændig tale er skam noget vi tilstræber.

Jeg fik en mail fra en ledende medarbejder i Holbæk Kommune, hvor jeg blev korrekset for et indlæg jeg havde skrevet – og jeg er som udgangspunkt glad for at blive rettet hvis jeg skriver noget forkert.
Som det forholdsvis pæne menneske jeg påberåber mig at være, tænkte jeg at der måske kunne være lidt om det og begyndte at rette en linje som heller ikke var helt i orden.

Så tikkede der en mail ind om en sag vedrørende en borger der af kommunen er blevet politianmeldt for at tale lidt højrøstet, jeg fik et opkald fra en ulykkelig enlig mor der har fået sanktioneret hele hendes kontanthjælp væk for en måned og er blevet bedt om at få en afdragsordning med boligselskabet – og så ikke har en krone til hende og hendes barn at leve for – og skal betale 15.000.- næste måned for ikke at blive smidt ud af boligen.
Jeg så i bunken på mit skrivebord hvor der øverst lå et eksempel på en borger som har været i totalt meningsløs ”aktivering” 25 gange i alt og således har fået ødelagt mere end 10 år af sit liv af Holbæk Jobcenter.

Jeg så på sagen om en borger der………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der……………..,  jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der……………..
og så orkede jeg ikke at se på mere.

Og så vil I have at jeg skriver og taler F#king ordentligt?

Holbæk Kommune

Den usaglige dialog udtrykker noget vigtigt.

Der kommer hele tiden usaglige indlæg på Facebook, vredesudbrud og af og til en direkte tilsvining af Holbæk Kommune eller medarbejderne, når frustrationer og vrede får frit løb.
Det bliver vi kritiseret for og det er som sådan helt berettiget, da den slags normalt ikke rigtig fører nogen steder hen og ikke kan bruges til nogen form for konstruktiv dialog – og vi helst er foruden.

MEN – det viser jo noget meget vigtigt og fundamentalt om borgernes situation i den kommunale forvaltning.
De mange tusinde borgere der slutter sig sammen i eksplosivt voksende kritiserende netværk over hele Danmark, gør det jo ikke fordi de vil gøre sig interessante eller ikke har andet at lave end at brokke sig og hælde galde ud.
De gør det af retfærdig harme og magtesløshed over, at deres tilværelse og livskvalitet bliver ødelagt af et system, som mange vanskeligt/ikke kan stille noget op imod – og som tilsyneladende bygger på den vanvittige præmis at den enkelte borger er et uanstændigt menneske.

Når en mor får frataget sin kontanthjælp og eksistensgrundlag og risikerer at blive sat på gaden – skal hun så bare smile og sige:
”Nøj, hvor er i dog flinke og rare heroppe, jeg er sandelig så glad og taknemmelig for at i gør min tilværelse tilnærmelsesvis umulig – eller ihvertfald ulidelig”?
– eller vil det være mere naturligt at reagere ved at blive ulykkelig, ked af det og vred – måske endda eventuelt tale lidt højt?

 

Ja, – jeg skal nok F#ucking tale og skrive nogenlunde pænt og sagligt til jer,
– men I vil ikke vide hvad jeg tænker samtidig.

Indlæg skrevet af admin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *