Jobcentre skaber arbejdspladser.

Jobcentre er grobund for en ny storindustri.

Jobcentre har i mange år været storleverandør af arbejdspladser.
Ingen aner hvor mange mennesker der egentlig er beskæftiget i den industri – med at “beskæftige”.
Det eneste vi ved er at hvis man tæller hele udgiften med til de mange tusinde der er beskæftiget som jobkonsulenter, sagsbehandlere, økonomi og andre administrative medarbejdere og ikke mindst såkaldte “Andre aktører”, så taler vi ikke kun om nogle hundrede millioner kr., men om et rigtig stort beløb – og det er da selvfølgelig trist hvis alle de mange tusinde medarbejdere skulle blive nød til at melde sig i køen af arbejdsløse.

Et nyt erhverv er nærmest eksploderet.

Her tænker jeg på den lille hær af advokater, socialrådgivere, andre fagpersoner og ikke mindst de mange ildsjæle der frivilligt arbejder med rådgivning og sagsbehandling.
Det er alle mennesker der arbejder med sager IMOD forvaltningerne, altså staten.

Alle i den branche er efterhånden overbebyrdet med sager.
Firmaer der ernære sig ved det ansætter, ugentlig nye medarbejdere på grund af det stigende arbejdspres.
Mange må som socialrådgiver Puk Sabber, (der meget beskrivende kalder firmaet “Socialforsvaret”) simpelthen lukke for tilgangen
Også her i HovsaHolbæk kunne vi godt trænge til ekstra hænder, da vi er tæt på at nå derhen hvor vi må sige nej til henvendelser.

Både et sundhedstegn og en falliterklæring.

Et sundhedstegn fordi flere og flere borgere har fået nok af at blive drevet rundt i systemet som kvæg, uanset om de er raske eller syge.
For eksempel er der nogle der arbejder på et svar til Berlingske Tidenes usmagelige artikel om Kim fra Jobcentrets ofre – og man regner med at få hele 200.000 borgere fra forskellige grupper til at bakke op om det.
Det må siges at være et sundhedstegn at befolkningen er ved at have fået nok af et system der gennem mange år har bevist sin ubrugelighed.
Det er ikke kun borgere i klemme, men også ganske almindelige, hårdtarbejdende mennesker, der for manges vedkommende kan se det groteske i at bruge samfundsressourcer på at piske borgere rundt uden nogen som helst positiv effekt, – og dermed være en udgift for samfundet man i realiteten intet får for. Er der et bedre ord end “Falliterklæring”

Det ingen tør tale om.

Jobcentre

Jo, vi er mange der tør men bliver nærmest betragtet som konspirations-teoretikere så snart vi bruger order “system” – men hvilket ord kan vi bedre bruge?

Politikere, embedsvældet og medierne kæmper en brav kamp for at nedgøre vores stemmer som kværulanter og klynkehoveder for at holde liv i det “system” de har skabt – lidt ligesom stadig at købe foder til en død hest.
Man magter kun at køre en hetz imod enkelte personer som Kim Madsen, og lader som om han er den eneste og negligere at han kun er eksponent for et socialt oprør –  vi er flere hundrede tusinde som har fået nok.
Man tør overhovedet ikke beskæftige sig med de tendenser vi efterhånden er mange der protesterer imod.
“Systemet” er simpelthen bygget på en forkert præmis, nemlig at borgere ikke ønsker at bidrage til samfundet og dermed deres egen livskvalitet, men helst vil forsørges uden at yde det de nu kan.
At mennesker der styrer vores land kan gøre det med så stor uvidenhed, er mig en gåde og kilde til undren.
Man kan godt få den tanke, at de tror det er noget som vil “gå over” af sig selv når tosserne (os) har fået lov til at ytre sig et stykke tid.
Det tror jeg er en fatal fejlvurdering, ikke mindst af sund fornuft og anstændighed.

Nu er arbejdsgiverne også ved at have fået nok.

En artikel (blandt efterhånden rigtig mange som fornuftige erhvervsfolk byder ind med). 
Direktør i den faglige organisation Lederne, Henrik Bach Mortensen udtaler blandt andet:
Vi kan ikke byde folk, at de skal igennem meningsløse ressourceforløb uden at have job til dem. – Læs hele artiklen her.
Der peger han uden at vide det på noget essentielt i hele jobcirkusset:


Det er en politiker-skabt illusion at der eksisterer job til de borgere der piskes mest rundt og har de største udfordringer.

Jeg lærte et helt nyt ord idag, der er en fremragende beskrivelse af årsagen til politikeres laden stå til.

Virkelighedsresistent!