HovsaHolbæk fylder 4 år idag!

HovsaHolbæk

HovsaHolbæk har nu eksisteret i 4 år.

Vi har i de 4 år deltaget i rigtig mange sager – haft rigtig mange møder – haft rigtig mange samtaler – brugt rigtig mange timer på kontakt til myndigheder – talt med rigtig mange mennesker som er kørt fast i deres sagsbehandling, eller har følt sig uretfærdigt eller urimeligt behandlet i det offentlige system.

Det vister desværre med alt for klar tydelighed, hvor stort behovet for at der er nogen som tager hånd om de mange sager som ikke går hensigtsmæssigt og efter lovgivningen.
Uendelig trist, at vi er blevet et samfund hvor den enkelte borger har brug for “advokater” for at få den hjælp der er behov for.
At kommunerne er et serviceorgan for borgere er nærmest blevet en dårlig vittighed, ihvertfald for de mange borgere som har brug for en håndsrækning af en eller anden art.
Den stående undskyldning: “Jamen det har vi ikke penge til”! – er blevet et dække for en kultur med et meget ringe menneskesyn og et voldsomt forbrug af Hovsa-løsninger, hvor man sparer nu, for på sigt at betale 100 gange så meget, hvilket kunne være undgået med en korrekt og anstændig indsats når behovet opstod.
Enhver normalt begavet forretningsdrivende ville tage sig til hovedet over sådan en praksis, men når det hedder “Forvaltning” træder logikken og fornuftens love omgående ud af kraft, til fordel for statistisk underbyggede tåbeligheder.
Vi må så nok desværre konstatere at HovsaHolbæk vil være her i et godt stykke tid endnu, men vi arbejder ihærdigt på at gøre os helt overflødige.

This slideshow requires JavaScript.