Archive For The “Information” Category

Sagsbehandlingsregler til brug for borgere i socialsager.

Sagsbehandlingsregler til brug for borgere i socialsager.

Sagsbehandlingsregler er ofte volapyk – det er de ikke her.

I dette indlæg forsøges kort at remse en stribe sagsbehandlingsregler op, som borgere i det sociale system og i beskæftigelsessystemet kan bruge i deres kamp for retfærdighed.

1. Vejledningspligt

For alle forvaltningsmyndigheder gælder der en almindelig pligt til at vejlede borgerne inden for de sagsområder, der varetages af myndigheden. Vejledningen bør ydes i de former, der findes at give den bedste virkning over for borgerne, f.eks. en generel skriftlig vejledning i en publikation, individuel skriftlig vejledning i et brev til den berørte borger eller individuel mundtlig, herunder telefonisk vejledning.

Reglerne om vejledning findes i forvaltningslovens § 7 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 29-37.

2. Repræsentation

Enhver borger kan i almindelighed på ethvert tidspunkt af sagens behandling vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Hvis man lader sig repræsentere af andre kaldes det en partsrepræsentant. En partsrepræsentant kan handle og kommunikere med myndigheder på borgerens vegne.

Hvis man lader sig bistå af andre kaldes det en bisidder. En bisidder kan hjælpe på mange måder i sagen, herunder deltage i møder med kommunen. Der er ingen begrænsning på antallet af bisiddere.

Reglerne om repræsentation findes i forvaltningslovens § 8 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 38 – 44.

3. Hurtig og smidig sagshandling

Alle sager, der behandles af den offentlige forvaltning, skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt. Det gælder i særlig grad sager, hvori enkeltpersoner er part – og alle sociale og beskæftigelsesmæssige sager har jo en borger, som er part.

I kravet om en så enkel sagsbehandling som muligt ligger bl.a., at sagsbehandlingen ikke bør tynges ved unødig formalisme, herunder f.eks. unødvendige krav om skriftlighed, hvor f.eks. en telefonisk henvendelse kan anvendes i stedet med samme sikkerhed.

Reglerne om hurtig og smidig sagshandling findes i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 200.

4. Indhentelse af oplysninger

Oplysninger om ansøgerens rent private forhold må ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed.

Reglerne om indhentelse af oplysninger findes i forvaltningslovens § 29 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 185 – 189.

5. Undersøgelsesprincippet

Efter undersøgelsesprincippet er det som udgangspunkt myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen, at myndigheden skal forsøge at få denne tvivl afklaret.

Undersøgelsesprincippet kaldes også for officialprincippet eller officialmaksimen.

Reglerne om undersøgelsesprincippet findes i retsikkerhedslovens § 10 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 12.

6. Partshøring

Partshøring på myndighedens initiativ har til formål at sikre, at borgeren får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Det har betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at borgeren får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes.

Partshøring er en ret for borgeren til at få lejlighed til at påpege misforståelser, unøjagtigheder, eller ufuldstændigheder i det foreliggende sagsmateriale, og skal medvirke til at sikre, at forvaltningens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske grundlag.

Hvis en borger i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort borgeren bekendt med oplysningerne og givet borgeren lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Reglerne om partshøring findes i forvaltningslovens § 19 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 105 – 121.

7. Retten til at afgive en udtalelse

En borger kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil borgeren har afgivet en udtalelse til sagen.

Reglerne om retten til at afgive udtalelse findes i forvaltningslovens § 21 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 122.

8. Aktindsigt

En borgers ret til aktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden. Retten til aktindsigt omfatter endvidere indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen.

Reglerne om aktindsigt findes i forvaltningslovens §§ 9 – 18 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 45 – 104.

9. Myndighedens udformning af egne skrivelser

Ved den sproglige udformning af forvaltningsafgørelser bør myndigheden have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Herudover bør den være formuleret venligt og hensynsfuldt.

Formen bør derfor være enkel og præcis og sætningerne korte og klare. Et begreb bør over alt i samme tekst betegnes med samme udtryk.

Kancelliudtryk og fremmedord bør såvidt muligt undgås. Det samme gælder flertydige og overflødige ord.

Tekniske ord og fagudtryk, d.v.s. ord og udtryk, som er udviklet og overvejende anvendes inden for en snævrere fagkreds, bør ikke – eller i alt fald ikke uden nærmere forklaring – bruges i forvaltningsafgørelser, der henvender sig til personer uden for den pågældende kreds.

Henvisninger til love og bekendtgørelser m.v. skal medtages i forvaltningsafgørelser i det omfang, det følger af reglerne om begrundelse. Henvisninger til love bør, medmindre der er tale om almindeligt kendte love som f.eks. aktivloven, indeholde en angivelse af lovens fuldstændige titel, herunder lovens dato og nummer. Det samme gælder bekendtgørelser.

Reglerne om udformning af skrivelser findes i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 214 – 217.

10. Begrundelse

En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Reglerne om begrundelse er nogle af de bedste våben borgerne har mod myndigheder, da mange kommuner og sagsbehandlere sjusker med begrundelser. Langt de fleste sociale afgørelser beror på et skøn – herunder 3 af de vigtigste sagstyper, nemlig ansøgninger om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. Her er kommunerne rigtig dårlige til at angive de hovedhensyn, der har afgjort kommunens skøn.

Reglerne om begrundelse findes i forvaltningslovens §§ 22 – 24 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 126 – 138.

11. Inhabilitet

Det er en selvfølge, at den som har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, må anses for inhabil i forhold til behandlingen af den pågældende sag.

Reglerne om inhabilitet findes i forvaltningslovens § 3 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 13 – 27.

12. Notatpligt

En myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, skal lave et notat om indholdet af oplysningerne.

Notatpligten gælder alle oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der ikke allerede fremgår af sagens dokumenter, uanset på hvilken måde oplysningerne er tilgået sagen.

Reglerne om notatpligt findes i offentlighedslovens § 6 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 58 – 61.

13. Tavshedspligt

En oplysning er omfattet af tavshedspligten, når den må betegnes som fortrolig. Den, der i forbindelse med sit arbejde får kendskab til fortrolige oplysninger, skal selv påse, at oplysningerne ikke videregives til uvedkommende.

Alle sociale sager er personsager, og derfor kan stort set alle oplysninger i enhver social sag betegnes som fortrolige – og dermed omfattet af tavshedspligten.

Reglerne om tavshedspligt findes i forvaltningslovens § 27 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 145 – 173.

14. Videregivelse af oplysninger

Oplysninger, der vedrører enkeltpersoners rent private forhold, må ikke videregives til andre forvaltningsmyndigheder.

Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er f.eks. oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysning om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler.

Ved afgørelsen af, om en oplysning vedrører rent private forhold eller blot i øvrigt skal behandles som fortrolig, skal der lægges vægt på, om oplysningen direkte afslører særligt følsomme forhold i forbindelse med den pågældendes privatliv. Således kan f.eks. oplysninger om interne familieforhold, herunder om adoption og ulykkestilfælde efter omstændighederne være af rent privat karakter.

Reglerne om videregivelse af oplysninger findes i forvaltningslovens §§ 28 – 32 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 174 – 192.

15. Klagevejledning

Afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang.

Reglerne om klagevejledning findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 22.

16. Klageregler

En klagevejledning skal indeholde angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klagen, herunder om eventuelle tidsfrister.

Klager over afgørelser skal indgives til den myndighed (kommunen), som har truffet afgørelsen. Myndigheden skal vurdere sagen på ny og kan give klageren helt eller delvist medhold. Hvis myndigheden ikke giver klageren medhold i klagen, skal klagen sendes videre til klageinstansen, dvs. Ankestyrelsen, med begrundelse for afgørelsen og for genvurderingen.

En sag skal som hovedregel altid genvurderes inden for 4 uger efter, at klagen er modtaget i kommunen.

Hvis myndigheden giver klager fuldt medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Hvis myndigheden giver klager delvist medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse med klagevejledning til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klageren skal herefter inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, skal myndigheden sende klagen og genvurderingen til Ankestyrelsen inden 14 dage.

Hvis myndigheden fastholder den oprindelige afgørelse, sendes genvurderingen med begrundelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Myndigheden skal samtidig sende meddelelse om genvurderingen til klageren.

Man kan sende sin klage samtidig til BÅDE kommunen OG til Ankestyrelsen – for at være sikker på at kommunen sender klagen videre til Ankestyrelsen.

Reglerne om klageregler findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 23.

17. Klagefrister

Fristen for at klage over en afgørelse er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til modtageren af afgørelsen.

Klagefristen udløber på 4 ugers-dagen ved kontortids ophør, det vil sige samme ugedag som dagen, hvor meddelelsen er modtaget. Hvis afgørelsen er modtaget en onsdag fx – skal man altså tælle 4 onsdage frem for at finde datoen for klagefristens udløb. 4 uger er 4 uger – og ikke en måned (som typisk er på 30 eller 31 dage). Hvis Ankestyrelsen modtager en klage efter 4 uger og 1 dag – ja så afvises klagen alene med den begrundelse, at klagen ikke er rettidig.

Det er muligt at klage over en afgørelse hurtigt inden 4 ugers fristen – og så tilføje at begrundelsen for klagen først kommer senere (også efter 4 ugers fristen) – efter man eventuelt har haft tid til at skrive en grundig klage og rådført sig med andre.

Reglerne om klagefrister findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 24.

18. Hurtighedsprincippet

For borgerne har indholdet i afgørelserne og kvaliteten af ydelserne afgørende betydning. Men for den enkelte borger har den måde, som en myndighed behandler hans eller hendes sag på, også stor betydning, herunder at sagsbehandlingen sker hurtigst muligt. Derfor skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

Reglerne om hurtighedsprincippet findes i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 34.

19. Frister for sagsbehandling

Kommunen skal fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen.

Kommunen skal
– på de enkelte områder fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet,
– give borgeren besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i en konkret sag ikke kan overholdes, og
– offentliggøre oplysninger om de frister, der gælder i kommunen.

Reglerne om frister for sagsbehandling findes i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 35 – 46.

20. Borgerens medvirken

En borger skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunerne skal derfor tilrettelægge deres arbejdsgange på en sådan måde, at borgeren får mulighed for at medvirke.

Borgeren kommer ofte i kontakt med en eller nogle ganske få personer, som han eller hun skal etablere et samspil med. De personlige relationer kan betyde meget for en tillidsfuld dialog, som navnlig er vigtig i de mere omfattende og alvorlige sager.

Det er anført i lovforarbejderne til retssikkerhedsloven, (jf. lovforslag L 228 1996/1), at kommunen bør være opmærksom på disse forhold, og at myndighederne derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, bør være imødekommende overfor en anmodning om at få en anden sagsbehandler.

Reglerne om borgerens medvirken findes i retssikkerhedslovens § 4 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 47 – 60.

21. Helhedsvurdering

Hvis en borger har brug for at få hjælp i længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af borgerens situation og behov på længere sigt.

Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen således foretage en helhedsvurdering. Ansøgeren skal skriftligt have besked om kommunens helhedsvurdering.

Det har stor betydning, at hjælpen tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. En ansøgning om hjælp skal derfor behandles bredt og ikke altid kun i forhold til den konkrete form for hjælp, som en borger har søgt om.

Kommunen skal også se på, om der er andre muligheder for at løse borgerens behov for hjælp. Kommunen skal være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed. F.eks. kan det være relevant at rådgive om og henvise borgerne til at søge om f.eks. boligstøtte hos Udbetaling Danmark.

Myndighederne skal ikke kun være opmærksomme på mulighederne for hjælp efter den sociale lovgivning. I mange tilfælde er det også relevant at pege på muligheder uden for det sociale system, f.eks. rådgivning og vejledning i Statsforvaltningen i forbindelse med forældremyndigheds- og samværsproblemer, støttemuligheder efter reglerne om SU, muligheder for retshjælp eller gældssanering samt muligheder for hjælp efter lovgivning, der hører under andre ministeriers områder, f.eks. Undervisningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.

Det kan eventuelt også være relevant at henvise til tilbud, der drives af frivillige organisationer.

Det er mit klare indtryk, at stort set ingen borgere får lavet en helhedsvurdering overhovedet – og altså slet ikke skriftligt og inden for 8 uger efter start på hjælp til forsørgelse.

Reglerne om helhedsvurdering findes i retssikkerhedslovens §§ 5 – 7 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 6 – 9.

22. Rådgivning og vejledning

At kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp bredt betyder, at borgeren også − hvis det er nødvendigt − skal have tilbudt rådgivning og vejledning.

Det er ikke et krav, at myndighederne – og dermed sagsbehandleren – selv skal kunne give råd om alle typer af problemer, men sagsbehandleren skal være opmærksom på andre rådgivningsmuligheder, som borgeren kan henvises til, f.eks. arbejdsløshedskassen, når det drejer sig om reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, eller Statsforvaltningen i tilfælde af skilsmisse, separation eller spørgsmål om samvær med børn.

Borgeren kan klage til Ankestyrelsen over afslag på rådgivning og vejledning.

Det er mit klare indtryk, at stort set ingen borgere kender reglerne om ret til rådgivning og vejledning.

Reglerne om rådgivning og vejledning findes i retssikkerhedslovens § 5 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 63 – 69.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Det er mit håb, at større opmærksomhed på ovenstående 22 sagsbehandlingsregler vil kunne hjælpe de mange borgere der hver dag kæmper med et undertrykkende og svært gennemskueligt system.

Jeg er ikke i tvivl om, at stort set samtlige 22 regler hver dag bliver overtrådt i alle landets 98 kommuner.

Min anbefaling er, at borgere klager skriftligt hver eneste gang kommunen overtræder en af reglerne – eventuelt med hjælp fra andre. Jo flere klager, jo lettere vil det være at få ret til en af de skønsmæssige forsørgerydelser, som mange ønsker sig.

Jeg har arbejdet i det sociale klagesystem i mere end 30 år – og jeg er slet ikke i tvivl om, at jo mere du klager, og jo bedre dine klager er – jo større chance er der for at du får medhold i din klage. Klagesystemet har social slagside – de bedst formulerede får mere ret end de ringere formulerede – selv om de ringere formulerede måske var dem der havde mest brug for hjælpen.

Papiret her er gratis og må bruges og kopieres af alle og overalt uden min tilladelse og uden at henvise til mig.

Jan Spangenberg
jurist og social modstandskæmper
29. oktober 2018

Jeg lægger nogle link her til de ovenfor nævnte love og vejledninger:

Retssikkerhedsloven:
http://www.socialjura.dk/content-stor…/…/retssikkerhedslov/…

Vejledning til retssikkerhedsloven:
http://www.socialjura.dk/…/re…/2017/vejl-10283-af-712-2017/…

Forvaltningsloven:
http://www.socialjura.dk/content-storage/…/forvaltningslov/…

Vejledning om forvaltningsloven:
http://www.socialjura.dk

Read more »

Beskæftigelsesplan 2018

Beskæftigelsesplan 2018

Beskæftigelsesplan i Holbæk Kommune 2018

Information om hvorledes Holbæk Kommune har tænkt sig at øge beskæftigelsen i 2018 og fremadrettet.
Bare til orientering, hvis man ikke vidste den var der/har set den.

Planen kan hentes her.

 

Alle kan bidrage – men får de mulighed for det?

Holbæk Kommune gør her lidt ud af at fortælle om effekten af alle disse såkaldte “aktiveringer” – “kurser” – “arbejdsprøvninger,”som tilsyneladende er den hjælp man kan få som syg eller ledig.
Spørg borgere der oplever det om de mener det har hjulpet dem?

Hent reklamen: “Alle kan bidrage – effekt af aktive tilbud i Holbæk, september 2018.”

Read more »

Holbæk Kommune afgør om du er syg eller rask.

Holbæk Kommune afgør om du er syg eller rask.

 

Holbæk Kommune forlange du møder til samtaler selvom du er sygemeldt.

– ofte meningsløse samtaler uden indhold for den syge, der oplever det som ren chikane.
Ofte står der i indkaldelser at du ikke må sygemelde dig – kommunen er således herre over dit helbred.
Skal kommunens ansatte også møde op under sygdom?
Vi har da oplevet mange møder aflyst på grund af sygdom hos en medarbejder.

HovsaHolbæk har forespurgt på forvaltningen hvad de korrekte retningslinjer for sygemelding er.
Vi vil gerne videreformidle den korrekte procedure til de borgere vi er i kontakt med, når tvivlen opstår.
Der har vi så fået en voldsomt fin skrivelse på 4 sider fra Holbæk Kommunes Juridiske konsulent og det er vi selvfølgelig glade for, så alle borgere ved hvordan de skal forholde sig.
Hvad du skal foretage dig ved sygdom kan ses her – og det er jo noget alle kan forstå – eller kan de nu også det?

Retningslinjer for sygemelding.

Hvis de mange sider skulle sammenfattes lidt, burde det betyde på dansk:
Hvis du er syg skal du sygemelde dig til din jobkonsulent eller det sted du er i praktik/aktivering/skal til møde – bortset fra at du slet ikke kan melde dig syg hvis ikke det passer din jobkonsulent og du faktisk kan tvinges i aktivering selv om du er sygemeldt.
Sådan fungerer en forvaltning baseret på tvang, trusler, mistillid og et ringe menneskesyn.

Rettelse.

Det var ikke korrekt at jeg skrev Holbæk Kommune ikke fulgte ankestyrelsens principafgørelse – beklager og retter, for det har jeg ikke helt belæg for.
Jeg er også blevet bedt om at præcisere følgende: at nedennævnte citat m.fl. i Holbæk Kommunes vejledning er taget fra Jobnet.dk – og det er hermed gjort.
At det skulle gøre en forskel hvor citatet er fra kan jeg ikke helt se, da det er lige uanstændigt uanset hvor det står.
Det nævnes i vejledningen fra Holbæk Kommune og som sådan må det være et udtryk de retningslinier man følger – også selv om det stammer fra  Job-joken dk.
”Selvom du er syg, har du stadig pligt til at møde frem til de samtaler, kommunen indkalder dig til. Er dit sygdomsforløb mere kompliceret, skal du sammen med din beskæftigelseskonsulent afklare, hvad din sygdom betyder for dine muligheder for at komme i arbejde.”

Ligeledes ankes over, jeg citerer: “at indlæget er taget ud af sammenhæng, som om at Holbæk Kommune ikke har forståelse for borgernes sygdomme”
Jamen det er da fremragende, så er budskabet klart og tydeligt!
Det mener vi overhovedet heller ikke at man har! – og det kan vi vist samle en hel del underskrifter på.

 

SÅ HUSK AT SYGEMELDE DIG KORREKT – også selv om du bliver tvunget til at møde op – sanktioner er man nemlig dygtige  til at finde ud af.

”Du bliver rask når vi tager dine penge”  reglen.

225 timers reglen er en skændsel og hån imod udsatte borgere.
Holbæk Kommune er ganske villige til at bruge den alt det man kan – og lidt til.
Jeg har hørt mindre begavede jobkonsulenter udtale, at blot man kan arbejde 1 time om ugen bliver man sanktioneret med ca. 1000 kr./mdr.
Såvidt jeg kan regne ud skal man mindst kunne arbejde 4 timer om ugen for at nå de 225 timer om året.
Tilsyneladende er der i Holbæk ingen lyst til at fritage borgere som enhver kan se, ikke selv har mulighed for selv at finde den slags ikke eksisterende job.

I de skrivelser man modtager når man bliver omfattet af reglen (hvad stort set alle ledige bliver), skriver Holbæk Kommune ganske flot:
Du er velkommen til at kontakte os hvis du har brug for mere information – eller hjælp til at finde et job!
Hvis der er noget man ikke får på Jobcentret – er det da hjælp til at finde den slags ikke eksisterende job.

Evaluering af aktiveringsforløb er en by i Rusland.

Holbæk har rigtig mange der har fået kontanthjælp i mere end  5 år og været i utallige arbejdsprøvninger og ressourceforløb – UDEN nogen form for evaluering overhovedet.
Man bliver simpelthen sendt videre til næste intetsigende ”aktivitet” og så kan jobkonsulenten sætte flueben ved veludført job!
Hvad værre er, så har man i Holbæk Kommune INGEN dokumentation for hvor mange der egentlig kommer i ordinært job som følge af ”indsatsen”.
Det skyldes formentlig at det så ville vise sig hvor latterlig lidt der reelt kommer ud at sende folk på ”kursus” eller bruge dem som gratis arbejdskraft.
Det vil sige at man bruger et pænt stykke over 60 mill kr om året – uden overhovedet at ane hvad  man får for pengene.
Jamen det er da helt almindelige i private virksomheder – eller er det nu også det?

 

Af søde Louise er jeg lige blevet gjort opmærksom på Ankestyrelsens principafgørelse, der forholdsvis klart præciserer reglerne.

Read more »

Aktivering i Holbæk Kommune

Aktivering i Holbæk Kommune

Aktivering samtale mellem to søde troldepiger
Aktivering i Holbæk Kommune – aktindsigt for 2017.

Umiddelbart tegnes der ikke hverken et overraskende, ej heller et nyt billede af aktivering af ledige i kommunen.
Hvordan den kan tolkes, giver vist ikke de store valgmuligheder, men det står selvfølgelig frit for at have en anden mening om tallene.
Enhver kan ved selvsyn konstatere hvilke firmaer og institutioner der har et stort forbrug af ledige.
Det skal tilføjes at mange gør det af oprigtig god vilje – og mange gør det for den gratis arbejdskraft.

1000 kr. spørgsmålet er så: Hvor mange ordinære job er der kommet ud af de mange “aktiveringer”?
Arbejdsmarkedskontor Østdanmark har sært nok ingen tal jf. svar på henvendelse:
“Det er desværre ikke muligt at levere en opgørelse over status efter afsluttet forløb for de enkeltpersoner, der indgår i aktindsigtmaterialet”.

Du kan hente oversigten over aktiveringer her.

Aktiveringer burde selvfølgelig have evalueret effekten?

Holbæk Jobcenter burde vel kunne oplyse om det, medmindre de slet ikke aner hvad de laver og om det har nogen effekt overhovedet.
Det er sådan, at det stort set er umuligt at få nogle tal for hele området med aktiveringer, arbejdsprøvninger, ressourceforløb og kurser.
Kommunens medarbejdere bruger en stor del af deres arbejdsdag på indberetninger og statistik, men tilsyneladende vil man ikke oplyse om effekten af alle disse tiltag – hvis der skulle være en?

Onde tunger kunne påstå at grunden er den simple, at disse tal ville klokkeklart vise at aktiveringsindsatsen stort set ingen effekt har i forhold til at skaffe ledige og syge i ordinært job.
Spørg en hvilken som helst erhvervsleder om han vil bruge mange millioner kroner uden at vide hvad han får for dem?
Han ville ikke nøjes med at trække på smilebåndet, – men rulle rundt på gulvet af grin.

Evaluering er i det hele taget ikke meget brugt i forhold til ledighed.
Ledige aktiveringsparate/jobparate som har været i 5 – 10 eller flere forløb, enten det så er “kurser” eller aktivering, ja sågar arbejdsprøvning, bliver stort set ikke evalueret – eller i bedste fald bliver evalueringen ofte blot arkiveret og ikke brugt til at blive klogere på den enkeltes situation og fremtidige handlemuligheder.

Holdningen er: Nu har du været i aktivering – så kan du gå et lille stykke tid indtil vi er forpligtet til at finde et andet “tilbud”, som du formentlig heller ikke kan bruge til noget.
Ordet “Tilbud” er en trussel og betyder i de skrivelser ledige modtager utallige af:
“Hvis ikke du deltager, så straffer vi dig med sanktionering og tager nogle af dine penge”.
Ifølge Den Danske Ordbog har ordet “tilbud” en helt anden betydning, hvori det væsentlige element er et frivilligt valg.

Efterskrift.

Jeg har så senere fundet følgende info om beskæftigelses indsatsen i Holbæk der kan hentes her:

Alle kan bidrage – effekten af aktive tilbud i Holbæk September 2018.

Det er Holbæk Kommunes bud på hvad der sker på Jobcentret og jeg kan da ikke udelukke at man, hvad jeg da selvfølgelig håber passer, får flere i ordinært job.
Det kunne så også skyldes at der simpelthen er flere job i udbud, hvilket så ikke fortæller så meget om indsatsen på Jobcentret – specielt for borgere med andre udfordringer end ledighed.
At der skulle være sket en holdningsændring til de ledige/syge og den måde de behandles på tvivler jeg stærkt på, da det ikke er noget vi ser.
Der er tilført flere midler og tilsyneladende bruges en del af dem til at piske borgerne yderligere, da de oftere kommer i meningsløse forløb – også hos “Andre Aktører” hvor man stadig sidder i timevis og glor på jobopslag på Jobcentrets svar på “De vises sten” = Jobnet.dk – uden dette mirakel aner man tilsyneladende hvad ledige ellers kan have gavn af og hvordan de skal få et ordinært job – til aktivitetsparate er det jo fuldstændig uanvendeligt og nærmest en vittighed.

 

Read more »

Udsatteråd – jamen hvem har sat de udsatte ud?

Udsatteråd – jamen hvem har sat de udsatte ud?

Udsatteråd

Hvem har sat de udsatte ud?

Den nuværende kommunalbestyrelse har planer om at etablere et Udsatteråd i Holbæk Kommune der skal: – ”understøtte Holbæk Kommunes politik for Voksne med særlige behov.”
Formålet skal være ”Livskvalitet i fællesskabet” , ”Fra Politik til handling” & ”Lighed i Sundhed” og andre fritstående floskler.

Rådet skal så vejlede politikerne om hjemløse, boligløse, misbrug, sindslidelser, vold og prostitution.

Planen er, at der skal sidde repræsentanter fra organisationer og offentlige myndigheder i Udsatterådet. 10-15 personer.
Rådet skal mødet tre til fem gange om året og der kan arrangeres ekskursioner.
Der etableres en sekretærstilling til at sørge for temadage, referater, koordinering osv.

Men, det forekommer mig, at erfaringerne fra andre Udsatteråd og Integrationsråd ikke er opmuntrende. Disse Råd har som regel ingen betydning eller funktion. Bl.a. fordi hovedparten af de repræsentanter, der sidder i den slags Råd, i deres daglige arbejde er ansat i kommunen eller er afhængige af kommunal støtte og eller ansat i kommunen.
Deres råd vil derfor sjældent gribe forstyrrende ind i den kommunale dagligdag.

Udsatteråd i Holbæk. Er det nu så god en idé?

Umiddelbart er det min vurdering, at et Udsatteråd i Holbæk Kommune vil være spild af tid og kræfter. 
F.eks. er der heller ikke lagt op til at se på Jobcenteret, Familieafdelingen, aktiveringsordninger, ydelser til unge under 30 år, kontanthjælpsloftet, Udbetaling Danmarks besynderlige skrivelser. Det er jo i høj grad systemet selv (kommunen) der har sat de ”udsatte” ud.

Hvis der skal gøres noget seriøst ved de problemer der vitterligt er, så kræver det først og fremmest politisk vilje til at gøre noget ved dem. Den vilje er fraværende hos Venstre og Dansk Folkeparti,som aktivt laver politikker som gør forholdene værre for det såkaldte ”Fællesskab”.
Et mere socialt sindet flertal i kommunalbestyrelsen efter valget den 21. november – og som træder til den 1. januar 2018 – vil kunne lave en del forbedringer. Men det kræver, at man formulerer, hvad man ønsker forbedret, og ikke bare et Råd der kan komme med henstillinger.
Jeg foreslår derfor, at den nye kommunalbestyrelse i stedet skal udvide beføjelserne og ressourcerne til Borgervejleder-funktionen.

Borgervejlederen skal kunne gribe direkte ind overfor dårlig sagsbehandling og påtale den, afholde kurser for de kommunalt ansatte og være med til at offentliggøre og synliggøre de afdelinger i kommunen som ikke fungerer. Det er en forudsætning, at politikerne kender problemerne for at kunne gøre noget ved dem.
Her ville lidt øgede ressourcer kunne forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen formentlig og spare en del penge, fordi sagsbehandlingen bliver mere effektiv.

Et foreslag kunne være

Men det kræver, at den nye kommunalbestyrelse aktivt formulerer, at nu vil de have en undersøgelse af f.eks. familieafdelingen, hjemløshedens årsager, Jobcenteretet de eksterne aktiverings aktører osv., og at man er villig til at lade alle med indsigt og viden kommen til orde.
Det kan være i høringer eller små konferencer, hvor den/de politiske udvalg på forhånd klart har markeret, hvad de vil vide noget mere om. 

Altså, at politikerne aktivt definerer, hvilke problemer der skal undersøges i stedet for at nedsætte et bredt og meget diffust ”Udsatteråd”.

Erling Frederiksen

Read more »

HovsaHolbæk’s “Vælgermøde”

HovsaHolbæk’s “Vælgermøde”

HovsaHolbæks omvendte vælgermøde banede vejen for dialog til politikerne om udsatte borgeres vilkår i Holbæk.

Vælgermøde

Der var mange fremmødte til mødet på Holbæk Bibliotek, både borgere der havde gjort deres ”erfaringer” med sagsbehandlingen, men heldigvis også politikere fra stort set alle partierne.
Udover at flere politikere fik information om forhold de vist ikke kendte til, var det meget positivt at der blandt de fremmødte var stor interesse for yderligere arrangementer/møder i en eller anden form, for at drage nytte af HovsaHolbæk’s erfaringer fra de flere hundrede (ja, der er rigtig mange), sager vi har været involveret i.
Desværre var der kun tid til at komme med nogle få sagseksempler, selv om vores indtryk er at mange ikke er klar over omfanget – hvor mange mennesker det egentlig er tale om der får forringet deres livskvalitet unødigt ved behandlingen af deres sager , enten det så er på jobcentret, familiecentret eller andre ”afdelinger” .
Vi ser frem til at interessen for at drage nytte af HovsaHolbæks erfaringer bliver fulgt op og medfører konkrete tiltag – også efter kommunevalget.

HovsaHolbæk – en stemme for retssikkerheden.

HovsaHolbæks frivillige fortalte om de mange henvendelser der kommer fra borgere som ikke magter kampen for at deres sagsbehandlig foregår anstændigt og efter lovgivningen.
Derudover fortalte Somaliske kvinder om det store arbejde de gør for at råde bod på den manglende hjælp og støtte fra Holbæk Kommune, som de oplever er et stort problem for deres netværk.
Inge Lise Bonhardt fra Venligboerne fortalte levende og medrivende om de store udfordringer de møder i deres arbejde med flygtninge, hvor lovgivning og manglende velvilje er den store forhindring i arbejdet for en hensigtsmæssig integration.
En tilhører kom ligeledes med et grelt eksempel på hvor ringe det står til på handikap området, hvor selv meget simple forespørgsler er blevet kompliceret helt ud i, hvor det for den enkelte nærmest kan være nødvendigt med en advokat for at få bevilliget et nyt dørtrin – udover den helt urimeligt lange sagsbehandlingstid.

HovsaHolbæk havde flere fokuspunkter.

Et af dem var de mange problematiske familiesager vi oplever, hvor man intet hensyn tager til familiens tarv og jævnligt modarbejder oplagte løsninger ved blandt andet at trække sager helt urimeligt i langdrag og i mange tilfælde ikke yde den hjælp som familierne har krav på efter lovgivningen.
Et andet væsentligt punkt var Jobcentrets meningsløse aktivering af ledige, både hos eksterne aktører og i virksomheder eller forløb, hvor det aldrig har været meningen at det skal munde ud i et ordinært job.
Den slags aktivering kan udelukkende opfattes som en strafforanstaltning og som et krampagtigt forsøg på at tækkes politiske strømninger uden nogen form for gavn for den ledige.
At man aldrig har evalueret på disse forløb, men blot har registreret at nu ”er borgeren aktiveret”, har for eksempel bevirket at borgere har været i mere end 10 forløb på disse kostbare ”kurser” hvor man hver gang får ”klarlagt sine kompetencer og lært at skrive et CV”, hvilket må have kostet store summer kastet ud i luften til ingenting.

Foto må gerne kopieres 😉

Vælgermøde

Read more »

HovsaHolbæk inviterer til vælgermøde

HovsaHolbæk inviterer til vælgermøde

HovsaHolbæk syntes at politikerne skal lytte til borgerne!

Derfor har vi arrangeret et vælgermøde, hvor politikerne ikke skal love guld og grønne skove, men lytte til de problemer vi oplever i hverdagen – og fortælle hvad de vil gøre ved dem!
Borgere i hele landet føler sig svigtet af deres kommuner.
Når man står i en situation, det kan være ledighed, sygdom, sociale, personlige eller familiemæssige problemer – så er kommunen ofte mere modspiller end medspiller.
Hvordan kan vi i Holbæk kommune blive bedre til at borgere skal opfatte os som et fællesskab, hvor alle arbejder for alles bedste?
Er det nødvendigt at vi skal ligge i den tunge ende – hvorfor ikke blive den kommune der går foran?
Kom frisk og deltag i debatten på Holbæk Bibliotek d. 2 november kl. 19.00 – det bliver “spændende”!

HovsaHolbæk

Read more »

HovsaHolbæk fylder 4 år idag!

HovsaHolbæk fylder 4 år idag!

HovsaHolbæk

HovsaHolbæk har nu eksisteret i 4 år.

Vi har i de 4 år deltaget i rigtig mange sager – haft rigtig mange møder – haft rigtig mange samtaler – brugt rigtig mange timer på kontakt til myndigheder – talt med rigtig mange mennesker som er kørt fast i deres sagsbehandling, eller har følt sig uretfærdigt eller urimeligt behandlet i det offentlige system.

Det vister desværre med alt for klar tydelighed, hvor stort behovet for at der er nogen som tager hånd om de mange sager som ikke går hensigtsmæssigt og efter lovgivningen.
Uendelig trist, at vi er blevet et samfund hvor den enkelte borger har brug for “advokater” for at få den hjælp der er behov for.
At kommunerne er et serviceorgan for borgere er nærmest blevet en dårlig vittighed, ihvertfald for de mange borgere som har brug for en håndsrækning af en eller anden art.
Den stående undskyldning: “Jamen det har vi ikke penge til”! – er blevet et dække for en kultur med et meget ringe menneskesyn og et voldsomt forbrug af Hovsa-løsninger, hvor man sparer nu, for på sigt at betale 100 gange så meget, hvilket kunne være undgået med en korrekt og anstændig indsats når behovet opstod.
Enhver normalt begavet forretningsdrivende ville tage sig til hovedet over sådan en praksis, men når det hedder “Forvaltning” træder logikken og fornuftens love omgående ud af kraft, til fordel for statistisk underbyggede tåbeligheder.
Vi må så nok desværre konstatere at HovsaHolbæk vil være her i et godt stykke tid endnu, men vi arbejder ihærdigt på at gøre os helt overflødige.

This slideshow requires JavaScript.

Read more »

Aktivering statistik for Holbæk Kommune

Aktivering statistik for Holbæk Kommune

Aktivering statistik

Vi har nu fået oplysninger fra ”AMK (Arbejdsmarkedskontor) Øst” i Roskilde om de steder, hvor der har været en eller anden form for aktiveringsforløb i Holbæk Kommune i 2014, 2015 og 2016.

Det er rigtig mange forløb, og det kan dreje sig om både Virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud. Vi har ikke fået aktindsigt i aktiveringer i virksomheder med under 3 ansatte – og der er ikke givet fuld indsigt i aktiveringer i Holbæk Kommune.

Personer som bor i andre kommuner kan godt have været aktiveret i virksomheder i Holbæk, så opgørelsen tæller ikke kun folk fra Holbæk Kommune, ligesom det ikke fremgår hvor mange det drejer sig om.

Vi fremlægger den aktindsigt om aktivering statistik vi har fået og vi har forsøgt at sammenskrive oplysningerne fra de tre år i et skema.
Via dette link kan du komme ind på og se de meget omfattende lister over hvor mange dage de enkelte firmaer har haft folk i diverse forløb.
Der vil sikkert være et par fejl (det er mange mange tal) – så tjek evt. lige den originale aktindsigt også,(link til  201420152016) – hvis noget ser mærkeligt ud.
Vi kan ikke umiddelbart sige noget om de enkelte forløb.
Altså, om det har været frivilligt, lærerigt, spild af tid, nedbrudt den ledige psykisk, givet mod på livet, gratis arbejdskraft eller bragt den ledige ”tættere på arbejdsmarkedet” som det hedder.
– Eller hvor mange (hvis nogen?) der har har fået arbejde efterfølgende pga. aktiveringen.

Vi hører rigtig gerne jeres kommentarer både på facebook eller mail: hovsaholbaek@gmail.com
Har du været i aktivering flere (mange) gange eller har du kommentarer evt. med en kort beskrivelse af dit forløb i aktivering/arbejdsprøvning – så skriv til os

De mange og meget lange forløb antyder dog, at nogle virksomheder godt kan lide gratis arbejdskraft uden en reel mulighed for ansættelse i ordinært job.

Erling Frederiksen

Se svar fra AMK vedrørende aktindsigten.
Aktindsigt

Read more »

Den uafhængige rådgivning i Holbæk

Den uafhængige rådgivning i Holbæk

Den uafhængige rådgivning

Vi tilbyder rådgivning i til borgere i Holbæk Kommune som har problemer med deres sagsbehandling i kommunen.
HovsaHolbæk´s rådgivning er drevet af frivillige og er en del af HovsaHolbæks initiativ for at sikre en fair og lovlig behandling af kommunens borgere.
Kan vi hjælpe dig med at afklare din situation?
Har du spørgsmål til din sagsbehandling?
Ønsker du at anke over afgørelser?
Mangler du en bisidder når du skal møde på kommunen?

I HovsaHolbæk arbejder vi for at Holbæk Kommune overholder loven og du får den behandling der tjener dig bedst.

Read more »

Sygedagpengesager kan måske genoptages!

Sygedagpengesager kan måske genoptages!

Sygedagpengesager standset med tilbagevirkende kraft.

Sygedagpengesager

Ankestyrelsen ændret praksis for udbetaling af sygedagpenge.
Det betyder, at borgere, som har fået standset deres sygedagpenge før de har modtaget en afgørelse, måske kan få genoptaget deres sag.
Er det aktuelt for dig eller er du i tvivl – se mere på Holbæk Kommunes hjemmeside.

Read more »

Frivillighed.dk

Frivillighed.dk

 

Frivillighed.dk

Frivillighed.dk – videnscenter for socialt arbejde

Frivillighed.dk har et væld af nyttige informationer for dem som yder en frivillig indsats for socialt udsatte grupper .Et landsdækkende viden-, kompetence- og udviklingscenter for det frivillige sociale arbejde.
Meget relevant for HovsaHolbæk og desværre mange af vores støtter, er der for eksempel en række glimrende videoer der giver nyttig information om hvordan man skal forholde sig hvis man ønsker at være bisidder for trængte borgere.
De er nu også ganske anvendelige til “eget brug”, så skal du med en bekendt som støtteperson eller selv til møde – se lige videoerne og få ballast til bedre sagsbehandling.

Frivillighed

Read more »

Advokatrådets rapport om retssikkerhed i forvaltningen

Advokatrådets rapport

Advokatrådets rapport

Advokatrådets rapport påpeger at det Ikke alene er problematisk at kommunerne ikke følger den lovgivning der er for at sikre borgernes rettigheder, men der kan yderligere stilles rimeligt store spørgsmål omkring retssikkerheden for de borgere som kommer i berøring med forvaltningerne. Det har Advokatrådet udarbejdet en rapport om.

Advokatrådet har sammen med en række eksperter identificeret tre områder i den offentlige forvaltning, som rejser en række retssikkerhedsmæssige problemstillinger med dertil hørende anbefalinger. Områderne er:

  • Forvaltningens grænsesøgende afgørelsespolitik
  • Sagkyndig rådgivning og bistand
  • Digitalisering

Rapporten er udarbejdet som led i Advokatrådets indsats til sikring af retssikkerheden i lovgivningen og den offentlige forvaltning. Advokatrådet håber, at pjecen vil give anledning til bred debat om de emner den rejser.

Læs rapporten Retssikkerhed i forvaltningen her.

Read more »

Hovsa filmen – den korte version

Hovsa filmen – den korte version

Hovsa filmen blev jo en hel dokumentarfilm!

Derfor har vi klippet en lettere fordøjelig trailer på 5 minutter, som fortæller om baggrunden for HovsaHolbæk.
Man kan stadig se hele Hovsa filmen på 20 minutter via link i højre side.
Hovsa filmen

Read more »

HovsaHolbæk film

HovsaHolbæk film

HovsaHolbæk har begået en lille film.

Intentionen er at fortælle lidt om baggrunden for at danne gruppen HovsaHolbæk.
Vi vil også gerne fortælle lidt om hvad nogle af os beskæftiger os med – og ikke mindst hvorfor vi gør det.
At det betyder noget at prøve at gøre en forskel, selv om det af og til er med meget små skridt.
Selv om vi måske har forskellige bevæggrunde til at bruge så meget af vores tid på projektet, så er det fælles for os, at vi alle har oplevet uretfærdighed, menings – (lov)løshed, “Hovsa” løsninger og et nedværdigende menneskesyn i den offentlige forvaltning her i kommunen.
Det vil vi gerne bidrage til at lave om på, da det er tvingende nødvendigt at få ændret det menneskesyn som har udviklet sig i forvaltnings-kulturen, hvor individet tilsyneladende er blevet en biting.
Vores kommune er jo mere end en forretning (der ovenikøbet ikke bliver drevet særlig forretningsmæssigt idet “kunderne” ikke bliver behandlet særligt kundeminded).
Vores kommune skulle gerne udvikle sig til et sted hvor vi tager hånd om hinanden til alles bedste – ikke et sted man henvender sig med frygt for repressalier og modstand imod at kunne leve en anstændig tilværelse.

Read more »

Hovsa-gruppens møder med Holbæk Kommune

Hovsa-gruppens møder med Holbæk Kommune

Hovsadialog1w
Her er så referat af de første 2 dialog møder mellem HovsaHolbæk og Holbæk Kommune.

Møde 1:

Mandag den 24. november 2014 kl. 10-12 Holbæk Kommune, Jernbanevej

Hovsagruppen fremlagde et dokument på to sider, hvor vi havde oplistet en række af de problemer, som borgerne oplever i mødet med Holbæk Kommune.

Følgende deltog:
Kommunen: Gorm Hjelm Andersen, jobcenterchef og Gitte Egeskov, Ydelseskontoret
Politiker: Sine Agerholm, formand for Arbejdsmarkedsudvalget
Hovsa-gruppen: Bente Röttig, Carsten Jensen, Erling Frederiksen og Laust Davidsen

Hovsagruppen fremlagde og gennemgik følgende papir, som blev delt rundt:

Erfaringer fra HOVSA, HOLBÆK borgernetværket og fra konkrete sager vi er involveret i.
Konkrete problemer og tendenser i borgernes kontakt med Jobcenter/Myndighedsafdeling/Socialcenter:

OBS! Referat af de enkelte møder kan også ses i  menuen “Dialogmøder med kommunen” som PDF.

  (mere…)

Read more »

Dialogmøde med Holbæk Kommune

FØRSTE DIALOGMØDE MED HOLBÆK KOMMUNE

Bisiddergruppen i HovsaHolbæk blev i slutningen af november inviteret til dialogmøde med den politiske- og administrative ledelse af Arbejdsmarkedscentret.
Til mødet havde vi opremset 9 åbenlyse problemstillinger, som vi kan se går igen i de sager vi bliver bisiddere i og derfor ligner et mønster uanset den enkelte borgers individuelle situation:

1. Post som borgere sender eller afleverer “bliver væk”/når ikke frem til sagsbehandler. Borgeren kan komme i klemme og bliver nogle gange mistænkt for ikke at have sendt til tiden
2. Der svares ofte ikke på mails – heller ikke når borgere giver besked om afbud, sygdom eller andet de er forpligtet til at meddele
3. Der er blandt de ansatte forskellig opfattelse af bisidderfunktionen: De kender ikke reglerne for bisiddere.
4. Groteske lange forløb i jobcenteret for borgere, der også har andre problemer udover ledighed: Opfølgning på de aktiviteter der sættes i gang bliver ikke fulgt op!
5. Praksis ved høje boligudgifter.De groteske lange forløb, betyder meget lange forløb på kontanthjælp, som så får udbetalings-afdelingen til at kræve flytning til billigere bolig jvf. §34, flere gange og hele tiden med krav om flytning til endnu billigere og dårligere bolig, uanset at årsagen til fortsat kontanthjælp er jobcenterets manglende målrettede indsats for borgeren.
6. Vejledning om visitation og arbejdsgange i forbindelse med sager som skal til Rehabiliteringsteam til afklaring, bliver ikke givet og er helt utydelig for den enkelte borger. “Hvor er jeg på vej hen”????
7. Det virker som om der er for få sagsbehandlere til at give den enkelte borger en helhedsorienteret, målrettet og effektiv indsats Og for mange sagsbehandlere med “anderledes” kvalifikationer ?
8. Borgerens retssikkerhed i forhold til behandling af borgeren og hans sag er overhovedet ikke i fokus.Hvem i jobcenter og socialcenter er konkret ansvarlig for at retssikkerheds reglerne i sagsbehandlingen bliver overholdt?
9. Skriftlig kommunikation med borgerne – hvem har ansvar for den?
Det er oftest det rene volapyk for alm. borgere og i værste fald standardiserede skrivelser, som er misvisende i forhold til borgerens individuelle situation..

Det blev på dialogmødet med Holbæk Kommune besluttet at fortsætte dialogen med flere møder, hvor de enkelte problemer kunne tages op .

Bisiddergruppen er netop blevet indkaldt til 2. dialogmøde i slutningen af januarmåned.

Read more »

Aktindsigt og lovgivning

Aktindsigt og lovgivning

KlarRet-rez wt
En udmærket pjece omkring reglerne for aktindsigt, udgivet af Borgerrådgiveren i København. Det er en guide til medarbejdere, men bestemt også nødvendig oplysning for “Borgere”.

KlarRet  er en serie oplysnings-pjecer om, hvad medarbejderne i kommunen skal leve op til og være opmærksomme på ved behandling af sager.
Denne KlarRet beskriver en række myter og fakta, som er væsentlige at være opmærksom på ved behandling af sager om aktindsigt efter offentlighedsloven.
Pjecen kan læses her!

 

Read more »

Information om paragraf 34

Information om paragraf 34

Paragraf 34w
Flemming Leer Jakobsen blev opmærksom på at mange kommuner slet ikke informerer borgerne om at de har mulighed for at få § 34 hjælp.
Han besluttede sig derfor for at lave en kort oplysnings film, med facts omkring hvem der kan få hjælp.
Se Youtube videoen og få information om loven – måske DU også har krav på hjælp?
Også en artikel om det i Ekstra Bladet.

Et super godt initiativ som rigtig mange kan få gavn af.

Read more »

HovsaHolbæk har 1 år’s fødselsdag

HovsaHolbæk har 1 år’s fødselsdag

Livsteater
Det er i dag 1 år siden Birgitte Boye Bichel og andre ildsjæle lagde grunden til Hovsa.
Jeg tror ikke at man dengang havde forventet at omfanget af aktivitet og resultater ville blive så omfangsrigt som det er i dag. Rigtig mange har haft gavn af den indsats der er blevet gjort for at hjælpe dem der har hjælp behov – og det er jo sådan set hensigten.
I dag har HovsaHolbæk 766 medlemmer på Facebook og hjemmesiden har haft mere end 4000 besøgende i den korte tid den har været aktiv.
At det er et tegn på at der er brug for indsatsen taler vist for sig selv – konstruktiv kritik kombineret med faglig viden og ihærdighed, er et stærkt våben i kampen imod den uretfærdighed mange ”borgere” føler de bliver udsat for – og som de ofte ikke ved hvordan de skal håndtere.
Et par fromme ønske for det næste år må dels være at mange flere støtter op om Hovsa’s arbejde, enten gennem deltagelse i debatten eller ved en praktisk indsats, – dels at vores intension om at ændre den grundlæggende indstilling i forvaltningerne, til hvorledes opgaverne skal udføres på en human, anstændig og retfærdig måde, må vise sig at have en markant – og for ”borgere” mærkbar effekt.
En stor tak til alle de deltagende som foretrækker at bruge deres sparsomme fritid på at gøre en indsats, frem for at tilbringe tiden på sofaen med kaffe, drinks og læsning af røverromaner, – af den ene simple grund – AT DET ER TVINGENDE NØDVENDIGT at NOGEN gør NOGET!

SÅ EN LILLE EKSTRA FØDSELSDAGSGAVE FRA BENTE RÖTTIG:
På denne mærkedag for HOVSA Holbæk vil jeg gerne fortælle jer, at Holbæk Kommune nu er begyndt at sende nye ændrede afgørelser ud til dem der er blevet bedt om at flytte ud af kommunen og til dem der er blevet bedt om at flytte til et værelse uden eget køkken og bad. I den forbindelse har jeg haft mulighed for at drøfte ordlyden af de første breve med lederen af Ydelseskontoret Gitte Egeskov.
Efter denne kontakt vil der blive ændret i ordlyden, så jeg tror de berørte borgere bedre vil forstå hvad det betyder. 😉

Men uanset om det er første eller anden udgave er resultatet det samme:
Den afgørelse som er truffet tidligere bliver trukket tilbage. Det vil sige at den ikke gælder længere og at borgeren skal se helt bort fra det tidligere krav om at flytte!!
Det betyder at boligtillægget igen vil blive udbetalt fremover.
De der har klaget over den tidligere afgørelse, behøver ikke at gøre mere, da De faktisk på denne måde har fået helt ret i deres klage!!!! – uden at skulle vente på Ankestyrelsens behandling, som lige nu er 9 mdr. (-:
I brevene står også nu en vejledning om hvilken praksis der nu er ,for at man kan beholde boligstøtten.
Gitte Egeskov har bedt mig om at orientere dem der evt. Ikke modtager en ny afgørelse inden udløbet af næste uge, at de skal kontakte Ydelseskontoret eller Gitte, så de kan rette op på det for den enkelte.

Se dette var da en slags fødselsdagsgave til jer, der i denne”tvsngsflytningssag”lige på det sidste ikke har fået en 😉

Read more »