Archive For The “Artikler” Category

Jobcenter ideologi – derfor!

Jobcenter ideologi – derfor!

Fagfolk i flere brancher taler om et “Jobcentersyndrom”

Jobcentersyndrom er en rimelig nøjagtig beskrevet tilstand, udviklet efter længere tids kontakt med den kommunale forvaltning.
Tilstanden er et udtryk for den fysiske og mentale nedbrydning der finder sted når borgere bliver udsat for meningsløsheden i deres urimeligt langvarige forløb i det kommunale hamsterhjul, hvor udsigten til afklaring eller en meningsfuld beskæftigelse er nærmest ikke eksisterende eller i bedste fald uvis.

Det absurde teater i Holbæk.

Et uigenndriveligt bevis på at indsatsen ikke er beregnet på at hjælpe borgere ligger i det fundamentale princip i “Hjælpen”
Intet er frivilligt og ulydighed medfører repræsalier.
Tvang og sanktioner er redskaberne til at fastholde borgere eller forringe deres vilkår og livskvalitet.

“Udvikling” af arbejdsevne er også et glimrende eksempel.

Intet, blot nogenlunde middelmådigt begavet menneske, kan se det mindste gran af fornuft i at udvikle arbejdsevne på nogle få timer om ugen – ikke engang hvis der virkelig var tale om at udvikle den.
For det første eksisterer de arbejdspladser ikke, som har brug for den type arbejdskraft, for det andet “udvikler” man ikke en skid.
De berørte borgere er udmærket klar over deres formåen og det burde en kompetent jobkonsulent også være efter blot en halv times samtale.
Kunne man så endda tilbyde borgerne den type job – det har man så ikke hørt om endnu, andet end i meget få tilfælde.

Det gavner kun konsulentindustrien og koster milliarder.

Kolossale beløb bruges på at tvinge borgere i helbredsskadelige aktiviteter, for derefter at bruge tilsvarende beløb i sundhedssystemet på at rette op på de skader man selv har forvoldt, ligesom store summer bruges på dyre beskrivelser, attester, statistikker lavet af fagfolk – men som ingen læser eller tillægger betydning i praksis.

Intet sagligt belæg, men hvorfor gør man det så?


Når der ikke findes fornuftgrunde, må det være ideologisk eller holdningsbestemt. 
(Ja, jeg er blevet inspireret af en glimrende artikel, skrevet af Cand.mag. Lisbeth Riisager Henriksen). Læs mere om den begavede debatør på FB.
Man nægter konsekvent at ændre systemet fordi den politiske hensigt aldrig har været at hjælpe borgerne.
Derimod kan det bruges til at true raske arbejdsomme mennnesker.
Det sender et klart signal om hvilke ydmygelser og lidelse man bliver udsat for, hvis ikke man kan leve op til idealet om at “Arbeit macht frei”, så derfor skal der bare knokles videre uanset hvad, i profit-maximeringens hellige navn – men selv arbejdsgiverne er ved at have fået nok af tåbelighederne.
Det har intet at gøre med “at det skal kunne betale sig at arbejde”, men betyder kun at der sendes et klart signal om, at man virkelig er på skideren, hvis man ikke kan. 
Det er DET man betaler de mange milliarder for.

Iberisk Jobcentersnegl – Skadeprofil

Iberisk Jobcentersnegl efterstræber overvejende udsatte borgere. Masseforekomst af de store mangefarvede individer er normalt et sikkert tegn på, at forvaltningen er inficeret.
Ved svære angreb ædes stort set alt initiativ, og der er ikke tvivl om, at dræbersneglen har holdt sit indtog i afdelingen.
Gange, kontorer, opholdsrum og kantine er i så tilfælde fyldt af mængder af arten. Som regel har også naboerne, såvel som fagligt personale i sundhedsvæsenet voldsomme problemer når forekomsten bliver almindelig udbredt i området.
Iberisk Jobcentersnegl opretholder livet blandt andet ved at fortære mindre modstandsdygtige individer – endda af sin egen art, hvilket er et af kendetegnene på arten: Postea consultus pestes.

Read more »

Jubilæum på Holbæk Jobcenter

Jubilæum på Holbæk Jobcenter

Jubilæum efter 10 år.

10 års jubilæum ville på andre arbejdspladser naturligt oppebære en erkendelighed, da 10 år trods alt vidner om en form for ihærdighed og et nært tilhørsforhold fordi man har tilbragt mange timer sammen. Jeg forventer nu ikke et ur med ”tro tjeneste 10 år” indgraveret på bagsiden.
Muligheden for at blive forbigået i tavshed på jobcentret, er nok meget mere sandsynligt til stede.
Ikke desto mindre er det en milepæl i min (og 1000 vis af andres) tilværelse, som jeg ikke syntes bør gå upåagtet hen, selv om jeg nok må erkende at jeg bliver nødt til at fejre det uden deltagelse fra jobcentret.

Jeg vil dog under ingen omstændigheder være smålig. Jeg deler gerne af min erfaring.

Der er to meget væsentlige uskrevne regler som skal overholdes af begge parter for at det kan fungere relativt gnidningsløst at være tilknyttet Holbæk Jobcenter.
1. Medarbejderen/jobkonsulenten skal konsekvent lade som om der virkelig eksisterer et rigtigt job til borgeren og at et eventuelt nyt ”kursus” virkelig bygger på nytænkning og bestemt ikke er som de tidligere, – der må aldrig kunne anes skyggen af tvivl.
2. Den ledige/syge skal så til gengæld lade som om vedkommende tror fuldt og fast på, at eventuelle nye tiltag virkelig er det der skal til for at komme videre i tilværelsen, ligegyldig hvor vanvittigt og fjernt fra relevans det umiddelbart lyder.

Kan denne teater-agtige stemning opretholdes, kan det gøre samtalerne til et herligt surrealistisk indslag i den ellers ikke alt for muntre situation og begge parter kan forlade de indholdsløse møder med værdigheden i behold, endda ofte med følelsen af at have bibragt den anden part noget menneskeligt positivt.
I den forbindelse kræver det en del empati, overskud og indføligsevne hos den ledige, da den ansatte medarbejder jo hver morgen skal kunne se sig i spejlet og overbevise sig selv om, at de tror på alle de sære ting de fortæller de syge eller ledige – og at deres tilværelse på den måde giver mening.
Hos de medarbejdere som har svært ved den del, vil man opleve at en pæn del af mødetiden bliver brugt på at fortæller hvor anstændige mennesker de i virkeligheden er, og at de jo kun følger reglerne – og her er det virkelig vigtigt at du lytter og indimellem nikker indforstået.
Det giver ofte en god fornemmelse når man forlader et af de obligatoriske møder, der jo stort set altid har til formål blot at konstatere at man har været der, fået sat det famøse flueben ved ”afholdt samtale”, med mindre det nu igen er blevet tid til at man skal aktiveres i noget man ikke har den fjerneste gavn af.

Respekt for medarbejderne (i hvert fald en stor del af dem), har jeg bestemt fået.

Mange har rigtig gode intentioner og kæmper en brav kamp for at give ledige og syge en hjælpende hånd, selv om de jo ikke kan skabe job til dem. De er klar over at de administrerer et dybt besynderligt og uretfærdigt system, hvor de må kæmpe en daglig kamp for at holde modet oppe, både hos dem selv og de syge/ledige.
At skulle overbevise sig selv til – og tro på, at alle de sære ting de siger til borgerne virkelig giver en eller anden form for udefineret mening og ikke bare er et surrealistisk indslag i en grå hverdag, må virkelig kræve en imponerende mental og følelsesmæssig styrke.

Foragt har jeg desværre også fået i en grad jeg aldrig havde forestillet mig.

Foragt for de mennesker som arbejder der uden engagement for de borgere de skal hjælpe (og som jo faktisk er med til at betale deres løn) – tillige med en nærmest gigantisk foragt for det system og menneskesyn der administreres.
Efter at have deltaget i mindst 200 møder enten som ledig (eller bisidder gennem 20 år), har en vis gentagelse og mønster i samtalerne ikke undgået min opmærksomhed.
Besynderligt nok arbejder der også personer som ikke har forstået at venlighed og empati for mange ledige og syge i en svær situation, kan være en rigtig stor støtte, også selv om man måske ikke har praktisk mulighed for at hjælpe med et konkret job eller i en konkret situation, hvad som bekendt ofte/næsten altid er tilfældet.
Det har også altid undret mig at de mennesker som er ansat i jobcentret intet kendskab eller kontakter har til det private erhvervsliv, der hvor alle de job man påstår der er, skulle befinde sig.
Naeehhh – så naiv er jeg nu heller ikke – en jobkonsulent skal kunne sætte flueben i skemaer og formularer, så administrationen ved hvor borgeren befinder sig og er kommet videre med at ”klarlægge ressourcer” og ”videreudvikle kompetencer” i et nyt ”forløb”.
U-indviede, som jeg ofte oplever intet aner om tilværelsen som ledig under ”forvaltning” – og ofte slet ikke tror på hvad jeg kan berette, kunne så bebrejde mig for at være uvederhæftig og have ”Nej-hatten”på – og selvfølgelig er det da heller ikke sådan.
Der er enkelte smuttere, hvor man har måttet konstatere at den ledige selv har fundet et ordinært job.

Der er sket markante positive ændringer på Jobcentret i de 10 år.

De fleste medarbejdere er blevet mere empatiske og mere lyttende og taler sjældnere, men dog af og til stadig, grimt eller ned til den ledige – der må have været nogle kurser til det også.
Det giver ofte en god fornemmelse når man forlader et af de obligatoriske møder, der jo stort set altid har til formål blot at konstatere at man har været der for at få sat det famøse flueben ved ”afholdt samtale”, med mindre det nu igen er blevet tid til at man skal aktiveres i noget man ikke har den fjerneste gavn af.
Der må jeg sige igen, at de har været ualmindelig flinke ved mig. Jeg er altid blevet bedt om jeg ikke selv kunne finde en proforma aktivering hos venner og bekendte, så man var: ”Fri for at skulle sætte mig til et eller andet besynderligt” – og det har faktisk fungeret fint for mig, da jeg så ikke har behøvet at være der mere end jeg har haft lyst til.
Hovsa – jeg har faktisk været rigtig aktiveret én gang jeg, hvor jeg fandt det både givende og inspirerende og faktisk godt ville have haft jobbet (selvom jeg vidste, at der aldrig kunne være tale om en egentlig ansættelse).
Jeg var det så fordi man fandt ud af at jeg skulle afklares til et flexjob – men havde glemt at tage højde for at jeg ville overgå til folkepension et lille stykke tid efter, så det jo slet ikke gav mening alligevel – men jeg var nu vældig glad for de 3 virkelig  interessante måneder. Det er så det absolut eneste der har givet bare en lille smule mening for mig – i 10 år! Det blev sat i værk af en venlig jobkonsulent, der nok kunne have gjort en forskel – 10 år tidligere og sparet skatteyderne for et anseeligt beløb, tillige med at man havde fået en skatteyder. – Der er jeg virkelig uforstående overfor, at man ikke fatter en seriøs og relevant indsats også er en god forretning.

De obligatoriske ”kurser” er jeg dog ikke sluppet helt for.
Jubilæum

Dem har jeg altid deltaget i med al den positive entusiasme jeg har kunnet mobilisere og fået ros for mit engagement og deltagelse i dette surrealistiske teater.
Jeg har ment, at det dog var det mindste jeg kunne bidrage med, når nu man tænker på de store summer det koster at være på ”kursus” hos en såkaldt ”Anden Aktør” eller et kommunalt lignende.
Der har jeg så kunnet glæde mig over at denne ”aktør” har kunnet oppebære en ganske fornuftig timeløn for min deltagelse, eller at jobkonsulenterne har kunnet bruge deres kostbare tid på noget vigtigere, ligesom jeg jo så også har talt gevaldigt med i statistikken over ledige der kommer ”nærmere arbejdsmarkedet”.

Helt spildt har det bestemt ikke været

Jeg har lært at gå tur og samtale med andre ledige, at meditere og at kigge på en computer med et virkeligt, virkeligt dybt koncentreret udtryk i ansigtet.
Jeg har også fået udvidet min humoristiske sans betragteligt, hvad jeg slet ikke troede ville være muligt.
Et af kursus Mantra’erne  som bliver gentaget i en uendelighed: “at se muligheder – ikke begrænsninger”, kommer jo her fuldstændig til sin ret.
Vigtigst af alt er nok at min iagttagelsesevne og kritiske sans er blevet skærpet betydeligt, så jeg virkeligt har kunnet se hvorledes dette system ikke har til formål at hjælpe ledige og syge, men tilsyneladende er baseret på at skulle spare penge på det kommunale eller statslige budget,
– og skulle der så være en enkelt ledig der kommer i job, så må man jo leve med det.

Efterskrift.

Jeg håber vildt inderligt af hele mit hjerte at andre har haft bedre oplevelser i deres møde med Holbæk Jobcenter, – og måske endda fået et ordinært job, for ellers er det ikke kun tragisk – det er en katastrofe og falliterklæring hvor det eneste fornuftige ville være at lukke bixen og starte helt forfra.

Et menneske bliver et produkt af sine erfaringer og jeg kan kun skrive ud fra mine egne og til dels alle de ledige/syge jeg har mødt og talt med.

I den forbindelse har jeg en opfordring til andre der har haft lange forløb, meningsløse arbejdsprøvninger eller aktiveringer som hverken er blevet evalueret eller brugt til noget.
Kontakt HovsaHolbæk og fortæl om det, for disse meningsløse aktiveringer og kostbare ubrugelige “kurser”skal ophøre, og vi arbejder på at gøre det langt mere kendt hvor ringe det fungerer.

Skrevet af Admin.

Read more »

Kommunikationen halter i Holbæk Kommune

Kommunikationen halter i Holbæk Kommune

Saglighed og anstændig tale er skam noget vi tilstræber.

Jeg fik en mail fra en ledende medarbejder i Holbæk Kommune, hvor jeg blev korrekset for et indlæg jeg havde skrevet – og jeg er som udgangspunkt glad for at blive rettet hvis jeg skriver noget forkert.
Som det forholdsvis pæne menneske jeg påberåber mig at være, tænkte jeg at der måske kunne være lidt om det og begyndte at rette en linje som heller ikke var helt i orden.

Så tikkede der en mail ind om en sag vedrørende en borger der af kommunen er blevet politianmeldt for at tale lidt højrøstet, jeg fik et opkald fra en ulykkelig enlig mor der har fået sanktioneret hele hendes kontanthjælp væk for en måned og er blevet bedt om at få en afdragsordning med boligselskabet – og så ikke har en krone til hende og hendes barn at leve for – og skal betale 15.000.- næste måned for ikke at blive smidt ud af boligen.
Jeg så i bunken på mit skrivebord hvor der øverst lå et eksempel på en borger som har været i totalt meningsløs ”aktivering” 25 gange i alt og således har fået ødelagt mere end 10 år af sit liv af Holbæk Jobcenter.

Jeg så på sagen om en borger der………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der……………..,  jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der……………..
og så orkede jeg ikke at se på mere.

Og så vil I have at jeg skriver og taler F#king ordentligt?

Holbæk Kommune

Den usaglige dialog udtrykker noget vigtigt.

Der kommer hele tiden usaglige indlæg på Facebook, vredesudbrud og af og til en direkte tilsvining af Holbæk Kommune eller medarbejderne, når frustrationer og vrede får frit løb.
Det bliver vi kritiseret for og det er som sådan helt berettiget, da den slags normalt ikke rigtig fører nogen steder hen og ikke kan bruges til nogen form for konstruktiv dialog – og vi helst er foruden.

MEN – det viser jo noget meget vigtigt og fundamentalt om borgernes situation i den kommunale forvaltning.
De mange tusinde borgere der slutter sig sammen i eksplosivt voksende kritiserende netværk over hele Danmark, gør det jo ikke fordi de vil gøre sig interessante eller ikke har andet at lave end at brokke sig og hælde galde ud.
De gør det af retfærdig harme og magtesløshed over, at deres tilværelse og livskvalitet bliver ødelagt af et system, som mange vanskeligt/ikke kan stille noget op imod – og som tilsyneladende bygger på den vanvittige præmis at den enkelte borger er et uanstændigt menneske.

Når en mor får frataget sin kontanthjælp og eksistensgrundlag og risikerer at blive sat på gaden – skal hun så bare smile og sige:
”Nøj, hvor er i dog flinke og rare heroppe, jeg er sandelig så glad og taknemmelig for at i gør min tilværelse tilnærmelsesvis umulig – eller ihvertfald ulidelig”?
– eller vil det være mere naturligt at reagere ved at blive ulykkelig, ked af det og vred – måske endda eventuelt tale lidt højt?

 

Ja, – jeg skal nok F#ucking tale og skrive nogenlunde pænt og sagligt til jer,
– men I vil ikke vide hvad jeg tænker samtidig.

Indlæg skrevet af admin.

Read more »

Kommunal reduceret tankegang

Kommunal reduceret tankegang

gribwtph
Pia sagen er et skoleeksempel på “kommunal reduceret tankegang”!
Tænk at ”begavede” mennesker kan benytte en sådan form for logik i sagsbehandlingen.
Tilsyneladende er det en praksis der i kommunerne bliver brugt helt bevidst i stort omfang.
Det går ud på: Man foretager en helt umenneskelig og lovstridig afgørelse, hvor man fratager et menneske ydelser det er berettiget til. Det indebærer at vedkommende, – hvis man har overskud til at anke og så senere får medhold, dermed pludselig bliver ”formuende” og straks får inddraget beløbet af de kommunale gribbe, med den begrundelse at man jo nu har midler til at forsørge sig selv, uagtet at man måske i ankeperioden har skullet ernære sig af ingenting.
Altså man får trukket nøjagtig det beløb som man vinder i en klagesag imod kommunen, hvilket igen vil sige at kommunen så har sparet nøjagtig det beløb der var klaget over, – SELVOM den tabte sagen.
Det må vist kaldes en kommunal win-win situation!
Det lader til at der på alle fronter arbejdes på højtryk for at fjerne retssikkerheden for de svage borgere.
Læs hele historien i avisen.dk

Read more »

“g’aktivering” siger tillykke til HovsaHolbæk

“g’aktivering” siger tillykke til HovsaHolbæk

Tillykke HovsaHolbæk med den nye hjemmeside, i håbet om at gode kræfter kan forenes til gavn for alle de der oplever meningsløshed og uretfærdighed i det offentlige system.
Opfordringen til jer, kære læsere, er at bruge siden flittigt til kommentarer og indlæg og selvfølgelig sørge for at den med H.C.Andersens ord:
“Bliver kjendt i det ganske land”!

At det vil blive starten på et nyt eventyr er måske nok at forvente for meget, så vi vil bidrage med et ældre af slagsen, ganske vist lettere omskrevet til lejligheden.

kejserinden1
I den store stad hvor hun boede, gik det meget fornøjeligt til, hver dag kom der mange fremmede, en dag kom der to bedragere; de gav sig ud for at være eksterne jobkonsulenter og sagde, at de forstod at skaffe det dejligste arbejde, man kunne tænke sig, ikke alene arbejdstiden og lønnen var usædvanlig god, der var også aktivering, og statistikken havde den forunderlige egenskab at den blev uforståelig for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum.
”Det var jo et dejligt tilbud,” tænkte ministeren; ved at ansætte dem, kunne jeg komme efter, hvilke mænd i kommunen der ikke dur i det embede de har, jeg kan kende de kloge fra de dumme! Ja de konsulenter må jeg straks ansætte!” og hun gav de to bedragere mange penge på hånden, for at de skulle begynde på deres arbejde.
De åbnede også nogle jobcentre, lod som om de fungerede, men de havde ikke det mindste job at tilbyde. Rask væk forlangte de flere bevillinger, og pengene brugte de til at ansætte nogle flere konsulenter som kunne arbejde med at skaffe job som ikke var der, og det til langt ud på natten, til overtidsbetaling.
”Nu gad jeg godt vide, hvor vidt de er med at skaffe arbejde!” tænkte ministeren, men hun var ordentlig lidt underlig ved hjertet ved at tænke på, at den som var dum, eller slet ikke passede til sit embede, ikke kunne se det, nu troede hun nok, at han ikke behøvede at være bange for sig selv, men hun ville dog sende nogen først for at se, hvorledes det stod sig. Alle mennesker i hele byen vidste, hvilken forunderlig kraft de nye beskæftigelsestilbud havde, og alle var begærlige efter at se, hvor dårlig eller dum hans nabo var.
Jeg vil sende min gamle ærlige departementschef hen til konsulenterne!” tænkte ministeren, ”han kan bedst se, hvorledes statistikken tager sig ud, og ingen passer sit embede bedre end han!” (mere…)

Read more »

Klage forsvundet

Klage forsvundet

Arkivering
At klager og sagsakter forsvinder er jo ikke noget nyt, det kender de fleste til. Omfanget af den slags ligger hen i det uvisse, da der selvfølgelig kun kan være en modvillig interesse i at beskæftige sig med det. Ikke desto mindre er det hverdagskost for “deltagere” i systemet, man kunne fristes til at mene det sker fuldt forsætligt da forsinkelser ofte betyder en økonomisk gevinst, fordi mange udbetalinger først bliver eksekveret fra den dag der foreligger en afgørelse.
Artikel fra avisen.dk

Read more »