Archive For The “Alle indlæg” Category

Frivillighed.dk

Frivillighed.dk

 

Frivillighed.dk

Frivillighed.dk – videnscenter for socialt arbejde

Frivillighed.dk har et væld af nyttige informationer for dem som yder en frivillig indsats for socialt udsatte grupper .Et landsdækkende viden-, kompetence- og udviklingscenter for det frivillige sociale arbejde.
Meget relevant for HovsaHolbæk og desværre mange af vores støtter, er der for eksempel en række glimrende videoer der giver nyttig information om hvordan man skal forholde sig hvis man ønsker at være bisidder for trængte borgere.
De er nu også ganske anvendelige til “eget brug”, så skal du med en bekendt som støtteperson eller selv til møde – se lige videoerne og få ballast til bedre sagsbehandling.

Frivillighed

Read more »

Advokatrådets rapport om retssikkerhed i forvaltningen

Advokatrådets rapport

Advokatrådets rapport

Advokatrådets rapport påpeger at det Ikke alene er problematisk at kommunerne ikke følger den lovgivning der er for at sikre borgernes rettigheder, men der kan yderligere stilles rimeligt store spørgsmål omkring retssikkerheden for de borgere som kommer i berøring med forvaltningerne. Det har Advokatrådet udarbejdet en rapport om.

Advokatrådet har sammen med en række eksperter identificeret tre områder i den offentlige forvaltning, som rejser en række retssikkerhedsmæssige problemstillinger med dertil hørende anbefalinger. Områderne er:

  • Forvaltningens grænsesøgende afgørelsespolitik
  • Sagkyndig rådgivning og bistand
  • Digitalisering

Rapporten er udarbejdet som led i Advokatrådets indsats til sikring af retssikkerheden i lovgivningen og den offentlige forvaltning. Advokatrådet håber, at pjecen vil give anledning til bred debat om de emner den rejser.

Læs rapporten Retssikkerhed i forvaltningen her.

Read more »

Hovsa filmen – den korte version

Hovsa filmen – den korte version

Hovsa filmen blev jo en hel dokumentarfilm!

Derfor har vi klippet en lettere fordøjelig trailer på 5 minutter, som fortæller om baggrunden for HovsaHolbæk.
Man kan stadig se hele Hovsa filmen på 20 minutter via link i højre side.
Hovsa filmen

Read more »

Synspunkt om retssikkerhed

Det kan faktisk betale sig at overholde retssikkerheden i sagsbehandlingen


I onsdagens avis (6.5.) kunne vi læse at Holbæk Kommune har været nødt til at betale i alt 3,7 mill. kr. tilbage til kontanthjælpsmodtagere, fordi Kommunen har lavet en ”fodfejl” ved gennemførslen af en lovændring. En lovændring som betød at en kæreste som bor hos en kontanthjælpsmodtager fik gensidig forsørgelsespligt, som om de var gift.  Det gennemførte Holbæk Kommune ikke på en lovlig måde.

Lyder det som en urimelig stor økonomisk konsekvens af en procedurefejl?

I et demokratisk retssamfund som vores, skal borgerens retssikkerhed være en selvfølge, når kommunen behandler ens sag og træffer væsentlige afgørelser om dig som borger og – som her – fjerner ½-delen af et forsørgelsesgrundlag.

Men i denne lovændring er der jo også en kæreste, som pludselig bliver pålagt en økonomisk forsørgerbyrde, som også får væsentlig betydning for ham/hende. Der er altså 2 parter i denne sag. 2 personer som begge skal varsles og høres om f.eks. deres egen opfattelse af deres forhold.

I Forvaltningsloven hedder det: Partshøring.

 

Er det en ubetydelig fejl?

Partshøringsreglerne er en helt central garantiforskrift i dansk forvaltningslovgivning, som skal følges når en offentlig instans behandler og træffer afgørelser som får konsekvenser for borgere.

Er partshøring ikke foretaget, foreligger der generelt en væsentlig formel fejl ved afgørelsen. Hvis afgørelsen endda bliver en økonomisk byrde for borgeren, som her, vil afgørelsen som udgangspunkt være ugyldig. Så det er altså en grov fejl i lovens forstand.  Det skal derfor efter lovgivningen betyde at parterne, der ikke er blevet partshørt, skal stilles som før Holbæk Kommune traf deres afgørelse i starten af 2014 og indtil en ny retssikkerhedsmæssig korrekt og lovlig afgørelse er gennemført.

Helt ærligt – det er den vigtigste regel i lærebogen om borgerens retssikkerhed i sagsbehandlingen i det offentlige. Ved man ikke det i Holbæk Kommune?

 

Er dette den dyreste retssikkerhedsfejl i Holbæk Kommune?

Som frivillig rådgiver og bisidder i borgernetværket ”Hovsa, Holbæk” ved jeg, at der i Holbæk Kommune hele tiden sker brud på den lovgivning, som skal sikre den enkelte borgers retssikkerhed i sagsforløbet.

 

Men i den daglige sagsbehandling er der tilsyneladende hverken fokus på eller viden nok om det, der betyder rigtig meget for borgeren og som efter loven skal sikres: Nemlig personlig dialog med sagsbehandleren, der skal indsamle tilstrækkelige oplysninger før afgørelse, inddragelse i ens egen sag, gennemskuelighed i sagens proces, hurtighed i sagsbehandlingen og forbud mod at trække sagen i langdrag og ikke mindst – en helhedsvurdering af borgerens samlede situation som grundlag for en afgørelse.

 

De mennesker jeg støtter i at få disse forhold til at virke i deres egne sager, har som deres højeste ønske at komme ud af kontanthjælpssystemet, at få en mere selvstændig tilværelse og arbejde i det omfang de kan med deres kroniske lidelser.

Men de har indtil nu i årevis været gidsler i kontanthjælpssystemet, uden selv at kunne komme ud af det, fordi de har fået en varig nedsat arbejdsevne. Der har været tale om en årelang ineffektiv, uoverskuelig og tilfældig indsats, som har været rigtig dårlig for borgerne og medvirket til et dårligt arbejdsmiljø for skiftende sagsbehandlere. Men det har også kostet mange millioner i kontanthjælp for Holbæk Kommune, uden der er kommet resultater ud af pengene, hverken for borgerne eller Kommunen.

Der kunne spares mange gode penge her, ved at indføre en ny sagsbehandlingsproces, hvis mål skulle være at sikre borgerens retssikkerhed i forløbet som lovgivningen foreskriver.

 

Gode visioner og vilje til forandring er ikke nok

Det er Kommunalbestyrelsen, der til enhver tid har haft ansvar for, at der ikke før er rettet op på denne årelange glidebane og det er den siddende Kommunalbestyrelse, der har ansvar for at beslutte en konkret handlingsplan nu, som kan rette op på forholdene, ved straks at sætte fokus på retssikkerheden i sagsbehandlingen og dermed fremme en borgernær og effektiv indsats for de borgere, der har krav på støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det kræver bl.a. efteruddannelse af sagsbehandlerne.

Mit tilbud om undervisning i retssikkerhed i den daglige praksis for de ansatte i Jobcenter og Myndighedsafdeling står stadig ved magt.

 

Bente Juul Röttig

Socialrådgiver og bisidder

Folketingskandidat for SF

 

Read more »

HovsaHolbæk film

HovsaHolbæk film

HovsaHolbæk har begået en lille film.

Intentionen er at fortælle lidt om baggrunden for at danne gruppen HovsaHolbæk.
Vi vil også gerne fortælle lidt om hvad nogle af os beskæftiger os med – og ikke mindst hvorfor vi gør det.
At det betyder noget at prøve at gøre en forskel, selv om det af og til er med meget små skridt.
Selv om vi måske har forskellige bevæggrunde til at bruge så meget af vores tid på projektet, så er det fælles for os, at vi alle har oplevet uretfærdighed, menings – (lov)løshed, “Hovsa” løsninger og et nedværdigende menneskesyn i den offentlige forvaltning her i kommunen.
Det vil vi gerne bidrage til at lave om på, da det er tvingende nødvendigt at få ændret det menneskesyn som har udviklet sig i forvaltnings-kulturen, hvor individet tilsyneladende er blevet en biting.
Vores kommune er jo mere end en forretning (der ovenikøbet ikke bliver drevet særlig forretningsmæssigt idet “kunderne” ikke bliver behandlet særligt kundeminded).
Vores kommune skulle gerne udvikle sig til et sted hvor vi tager hånd om hinanden til alles bedste – ikke et sted man henvender sig med frygt for repressalier og modstand imod at kunne leve en anstændig tilværelse.

Read more »

Erling Frederiksen – kontrolgruppe sager

Erling Frederiksen – kontrolgruppe sager

+Erling Frederiksen

Erling Frederiksen på Holbæk Bibliotek

Erling fortalte om de mange sager han har haft med Kontrolgruppen i Holbæk Kommune. For en uvildig tilhører var det nærmest groteske sagsbehandlinger, som man ikke skulle mene kunne forekomme blandt blot nogenlunde fornuftigt tænkende embedsmænd.
At der er blevet (og formentlig stadig bliver), foretaget ulovlige og bestemt fornuftstridige afgørelser i sager om borgeres ret til og krav på ydelser, er hævet over enhver tvivl.

At få gennemgået sagerne og følge behandlingen af de enkelte sager hele vejen igennem systemet, tegnede et klart billede af at der er en uhensigtsmæssighed i behandlingen som koster samfundet store summer i administration, formentlig langt større beløb end der spares ved at jagte de for det flestes vedkommende, sagesløse borgere.
Det er ikke fordi der ikke er rimelig klare regler – det er fortolkningen af dem det kniber med.
Erlings eksempler på klagegangen, som koster titusindvis af kroner i sagsbehandling og tager måneder hvor borgeren er hensat i frustration og uvished, – som ofte kunne være undgået ved en telefonopringning eller lidt flexibilitet, er tilsyneladende mere reglen end undtagelsen.
Man spekulerer helt åbenlyst i de svage borgeres nød og mangel på muligheder for en anstændig og retfærdig behandling. At denne fremgangsmåde på sigt er langt mere omkostningskrævende og ikke mindst til gene for et stort antal borgere, vidner om en administration der har glemt hvad det egentlige formål egentlig er – at bidrage til en bedre tilværelse for ALLE borgere, også de svage.
Debatten bagefter afspejlede helt tydeligt at der tilsyneladende er tale om en syg forvaltnings-kultur som ser stort på lovgivningen og et anstændigt menneskesyn, når bare man sparer 1 Kr. som senere viser sig at blive en udgift på 100.
Man må ikke glemme at det er vores kommunale politikere, der i sidste instans er ansvarlige for dette uvæsen og at den form for misforvaltning afspejler en politisk beslutning om at sådan vil man tilsyneladende gerne have det skal være.

Read more »

Hovsa-gruppens møder med Holbæk Kommune

Hovsa-gruppens møder med Holbæk Kommune

Hovsadialog1w
Her er så referat af de første 2 dialog møder mellem HovsaHolbæk og Holbæk Kommune.

Møde 1:

Mandag den 24. november 2014 kl. 10-12 Holbæk Kommune, Jernbanevej

Hovsagruppen fremlagde et dokument på to sider, hvor vi havde oplistet en række af de problemer, som borgerne oplever i mødet med Holbæk Kommune.

Følgende deltog:
Kommunen: Gorm Hjelm Andersen, jobcenterchef og Gitte Egeskov, Ydelseskontoret
Politiker: Sine Agerholm, formand for Arbejdsmarkedsudvalget
Hovsa-gruppen: Bente Röttig, Carsten Jensen, Erling Frederiksen og Laust Davidsen

Hovsagruppen fremlagde og gennemgik følgende papir, som blev delt rundt:

Erfaringer fra HOVSA, HOLBÆK borgernetværket og fra konkrete sager vi er involveret i.
Konkrete problemer og tendenser i borgernes kontakt med Jobcenter/Myndighedsafdeling/Socialcenter:

OBS! Referat af de enkelte møder kan også ses i  menuen “Dialogmøder med kommunen” som PDF.

  (mere…)

Read more »

Blok på bistand – Absurd teater!

Blok på bistand – Absurd teater!

Teateraw

Blok på bistand var kun teater – ikke debat.

Offentligt møde på Holbæk Teater den 5. januar 2015
Af Erling Frederiksen

Holbæk Teater arrangerer den første mandag i hver måned et debatmøde om et udvalgt emne, hvor der inviteres en række politikere fra byrådet, og hvor borgere i nogen grad kan møde op og deltage i debatten.
Det er i høj grad de borgere som i forvejen er aktive politisk, socialt eller kulturelt som møder op, og det skal de ikke kritiseres for.

På mødet den 5. januar tog man udgangspunkt i DR’s udsendelsesrække fra Holbæks Vangkvarter – ”Blok på Bistand”  og der var mødt en række borgerne op til mødet fra netop det kvarter. Jeg vurderer 10 – 20 personer. De fik ikke ordet, men de bad heller ikke om det,og de to ordstyrere forsøgte heller ikke at inddrage dem.
Man havde dog indkaldt en borger, som havde medvirket i TV-udsendelserne og som angiveligt havde fået arbejde ud af et praktikløb. Det viste sig dog, at det kun var måske, at han ville blive ansat omkring 1. februar i 15-16 timer. Og han kritiserede (det var vist ikke meningen) de utallige praktikforløb som intet fører med sig.
Det er tankevækkende, at Teatret vælger at fremhæve en person som har fået arbejde (måske!) ud af et praktikforløb (eller hvad det nu kaldes for tiden), når der formentlig samtidigt er mindst 100 forløb som ikke fører til beskæftigelse.
Politikeren fik hyklerisk lov til at sige, at dem skam ikke var meningen at virksomhederne skal misbruge ordningen og hele tiden få nye praktikanter.
Men det er vel netop meningen, for det er det der foregår.

Det ville være meget vanskeligt for en borger på kontanthjælp at stille sig op og sige noget på mødet, fordi der fra starten direkte og indirekte blev lagt afstand til disse mennesker.
En af beboerne fra Vangkvarteret fortalte mig bagefter, at hun var så chokeret over tonen og mødet, at hun sad og rystede under hele mødet.
Holbæk Teater har tydeligvis ikke nogen føling med det der foregår i de mindre velstillede dele af befolkningen. Teater-ordstyrerne lagde sig tydeligvis i sporet på den mest arrogante og fordomsfulde DR-facon.
De forsøgte sig indledningsvis med en slags revolverjournalistik, hvor de retorisk spurgte, hvad politikerne ville gøre ved, at ca. 50 % af beboerne i Vangkvarteret er ”på bistand” og viste på storsskærm en række eksempler fra DR-udsendelserne på bistandklienter i situationer, som man bestemt aldrig ville filme borgmesteren i..

Hele stemningen – ”Nu skal vi hygge os med at tale om dem derude, og hvad vi dog skal stille op med dem” blev indledt ved, at en lækker brunette i en dejlig kort nederdel (Jeg ønskede mig i den anledning 40 år yngre..)  bød på et glas champagne i entreen.
I foyen, hvor mødet blev holdt, var der hyggepianist som også spillede i pausen midtvejs.
Og så var der som sagt storskærm og projektører på politikerne som blev  kaldt ind en efter en, som stjerner i et større show, og hvor man helst skulle klappe.  Politikerne fik faktisk så meget lys i hovedet, at de ikke kunne se de fremmødte borgere. Desuden fik politikerne, og de på forhånd udvalgte ansatte/ borgere, det meste af taletiden. De to ordstyrere gjorde intet forsøg på at problematisere DR udsendelserne eller gå bag om politikernes floskler eller at få nogle borgersynspunkter frem.
Formålet var kort sagt show og ikke et forsøg på forståelse, dialog eller fællesskab for hele kommunen. Fællesskabet (som mange af landets politkere ofte taler om) er kun for de udvalgte.
Reelt har man hægtet de fattigste befolkningsgruppen af samfundet ved at tale nedgørende og bedrevidende om os og ved at gøre de underste stort set retsløse i forhold til myndighedernes magt over indkomst, aktiviteter og familieliv.
Pressen, Politikere, DR italesætter konstant en nedgørelse af de fattigste befolkningsgrupper, som så kopieres af uvidende borgere, lokale politikere og teaterfolk, som lefler for systemet – og så får vi møder af denne karakter, hvor man helt åbenlyst taler om 15-20 % af kommunens borgere, som om de slet ikke hører med i samfundet.
Men heldigvis har vi ”Hovsa Holbæk”………..!


Læserbrev i Nordvestnyt:
af Flemming Röttig

DIALOG I HOLBÆK KOMMUNE?

Dialogmøde i Holbæk teater 5/9. Et led i KBs demokratieksperimenter. Et godt initiativ – mange gode muligheder.
Men skulle mødet konkurrere med det absurde teater ??
1½ time til politikernes sandkasselege / absurditeter:

Der er sat organisationsændringer i gang, forsørgede skal tage initiativ, der er for meget papir i sagsbehandlingen, medarbejderne er ikke dygtige nok, kontrol er bedre end tillid, arbejdsgiverne flytter til Kina, Holbæk er erhvervsvenlig, for mange børn i kontanthjælpsfamilier og videre i samme spor. Privat filosofi står over loven. Socialpolitik er unødvendig. Alle skal bare i arbejde.
Scleroseramte, personer med alvorlige mentale handicaps, sentudviklede, krigstraumatiserede, hjerneskadede, kvinder med graviditetsproblemer eller fødselspsykoser, borgere med alvorlige sociale handicaps etc. – Alle disse skal bare opleve en god privat arbejdsplads. Kommunen skal se de alvorligt handicappede dybt i øjnene. En fast og kærlig hånd, så er alle dårligdomme væk og motivationen hjemme.
Så hvis vi f.eks. skulle få en ”Tøndersag” i Holbæk –  ja så véd vi hvad vi skal gøre!

I 2. afdeling af mødet kom en håndfuld tilhørere og et par ansatte til orde.
Der var mange vigtige forhold, der kunne have været dialog om:

Kontrolgruppens funktion, lovlig sagsbehandling, nedværdigende borgerbehandling, ekstraudgifter p.gr.a. forkert sagsbehandling, hvordan får man fat i de få ”snydere” på en ordentlig måde, overholdelse af vejledningspligt, afskaffelse af årelange fejlaktiveringer med store negative effekter osv.
LOVE LAVES I FOLKETINGET OG IKKE I KB ELLER I KL!
Først nu gør man det, der skulle have været gjort for længst.
Jeg vil i øvrigt gerne takke NORDVESTNYT for god behandling af indlæggene fra ”Hovsa Holbæk”  i avisreferatet!
Jeg håber, at ”Hovsa Holbæk” bliver overflødigt i en nær fremtid i sin nuværende form. At kommunen bliver i stand til handle lovligt, og på den måde der er billigst I LÆNGDEN! Jeg kan forestille mig borgerinitiativet som et dialogforum og netværk, hvor myndighed, profession og borgere mødes.

Borgmester Søren Kjærsgård udtalte i forbindelse med en af de alvorligste sager vi har set, at ”vi går lige til grænsen”. Man gik i realiteten efter grænsen mellem de borgere, der har resurser til at klare kampen mod kommunen, og de borgere, der må finde sig i hvad som helst.
Med de praksisorienterede dialogmøder der nu er indledt mellem udvalgsformand / ledelse / medarbejdere og borgerinitiativet, må den tid være slut.

Flemming Röttig,
Næstformand,
SF-Holbæk.

Read more »

Dialogmøde med Holbæk Kommune

FØRSTE DIALOGMØDE MED HOLBÆK KOMMUNE

Bisiddergruppen i HovsaHolbæk blev i slutningen af november inviteret til dialogmøde med den politiske- og administrative ledelse af Arbejdsmarkedscentret.
Til mødet havde vi opremset 9 åbenlyse problemstillinger, som vi kan se går igen i de sager vi bliver bisiddere i og derfor ligner et mønster uanset den enkelte borgers individuelle situation:

1. Post som borgere sender eller afleverer “bliver væk”/når ikke frem til sagsbehandler. Borgeren kan komme i klemme og bliver nogle gange mistænkt for ikke at have sendt til tiden
2. Der svares ofte ikke på mails – heller ikke når borgere giver besked om afbud, sygdom eller andet de er forpligtet til at meddele
3. Der er blandt de ansatte forskellig opfattelse af bisidderfunktionen: De kender ikke reglerne for bisiddere.
4. Groteske lange forløb i jobcenteret for borgere, der også har andre problemer udover ledighed: Opfølgning på de aktiviteter der sættes i gang bliver ikke fulgt op!
5. Praksis ved høje boligudgifter.De groteske lange forløb, betyder meget lange forløb på kontanthjælp, som så får udbetalings-afdelingen til at kræve flytning til billigere bolig jvf. §34, flere gange og hele tiden med krav om flytning til endnu billigere og dårligere bolig, uanset at årsagen til fortsat kontanthjælp er jobcenterets manglende målrettede indsats for borgeren.
6. Vejledning om visitation og arbejdsgange i forbindelse med sager som skal til Rehabiliteringsteam til afklaring, bliver ikke givet og er helt utydelig for den enkelte borger. “Hvor er jeg på vej hen”????
7. Det virker som om der er for få sagsbehandlere til at give den enkelte borger en helhedsorienteret, målrettet og effektiv indsats Og for mange sagsbehandlere med “anderledes” kvalifikationer ?
8. Borgerens retssikkerhed i forhold til behandling af borgeren og hans sag er overhovedet ikke i fokus.Hvem i jobcenter og socialcenter er konkret ansvarlig for at retssikkerheds reglerne i sagsbehandlingen bliver overholdt?
9. Skriftlig kommunikation med borgerne – hvem har ansvar for den?
Det er oftest det rene volapyk for alm. borgere og i værste fald standardiserede skrivelser, som er misvisende i forhold til borgerens individuelle situation..

Det blev på dialogmødet med Holbæk Kommune besluttet at fortsætte dialogen med flere møder, hvor de enkelte problemer kunne tages op .

Bisiddergruppen er netop blevet indkaldt til 2. dialogmøde i slutningen af januarmåned.

Read more »

Aktindsigt og lovgivning

Aktindsigt og lovgivning

KlarRet-rez wt
En udmærket pjece omkring reglerne for aktindsigt, udgivet af Borgerrådgiveren i København. Det er en guide til medarbejdere, men bestemt også nødvendig oplysning for “Borgere”.

KlarRet  er en serie oplysnings-pjecer om, hvad medarbejderne i kommunen skal leve op til og være opmærksomme på ved behandling af sager.
Denne KlarRet beskriver en række myter og fakta, som er væsentlige at være opmærksom på ved behandling af sager om aktindsigt efter offentlighedsloven.
Pjecen kan læses her!

 

Read more »

Information om paragraf 34

Information om paragraf 34

Paragraf 34w
Flemming Leer Jakobsen blev opmærksom på at mange kommuner slet ikke informerer borgerne om at de har mulighed for at få § 34 hjælp.
Han besluttede sig derfor for at lave en kort oplysnings film, med facts omkring hvem der kan få hjælp.
Se Youtube videoen og få information om loven – måske DU også har krav på hjælp?
Også en artikel om det i Ekstra Bladet.

Et super godt initiativ som rigtig mange kan få gavn af.

Read more »

Ordblinde trives ringe i Holbæk

Ordblinde trives ringe i Holbæk

Annette TV2rez w

Der har den seneste tid været fokus på Holbæk Kommunes håndtering af ordblindeundervisning.

Dagbladet Nordvestnyt skriver: Eksperterne ved, at omkring fem procent af befolkningen er ordblinde. Med 6.809 folkeskoleelever burde der statistisk set være 340 ordblinde i Holbæk Kommune. Men blot 89 elever har fået udleveret en it-rygsæk fra Læse Tek med en bærbar computer, programmer udviklet til ordblinde, en læsepen og en scanner..

Tilsyneladende er det rigtig svært for forældre at sikre sig deres børn får tilstrækkelig hjælp og undervisning.
Der er åbenbart en tendens til at man mener at børnenes behov for hjælp er en it-rygsæt og så et par hjælpetimer i ny og næ.
De TV udsendelser der har været, taler jo deres tydelige sprog.
Børnene føler sig svigtet på det groveste og føler sig ulykkelige over de forløb de har været igennem.

Den ansvarlige skoleleder Marianne Stentebjerg har tydeligvis store problemer med at bortforklare svigtet af børnene og virker på ingen måde troværdig i hendes argumentation for at de nævnte børn skulle have fået al den hjælp de har haft behov for.
Hun henholder sig flere gange til at: ”Eksperter har vurderet børnenes læsevanskeligheder!”
Når man så hører børnenes oplevelser af forløbet, kan man jo kun konkludere at de nævnte ”eksperter” må have været eksperter i noget helt andet!
Den seneste udvikling i sagen er at en privatperson har tilbudt at betale et ophold på en ordblindeskole for et af de berørte børn – OG AT HOLBÆK KOMMUNE HAR NÆGTET AT GODKENDE DET.
Marianne Stentebjergs argumentation for afgørelsen om at nægte en privat at betale er et udmærket eksempel på den dobbeltmoral der tilsyneladende er fremherskende: ”Økonomiske hensyn må ikke stå over den faglige vurdering af børnenes behov!”
Så kan man jo med god ret spørge: ”ER DET IKKE HOLBÆK KOMMUNES HENSYN TIL EGEN ØKONOMI, SOM GØR AT DE ORDBLINDE BØRN IKKE FÅR DEN HJÆLP DE HAR BEHOV FOR!”
Ordblinde i området har en lukket Facebook gruppe med næsten 700 medlemmer, så et helt lille problem kan det vel ikke siges at være.
Se udsendelserne og vurder selv hvad der lyder mest troværdigt – børnene eller skolelederen?
Sara1 TV2

Sara2 TV2

Read more »

Jam-session i Holbæk Kommune

Jam-session i Holbæk Kommune

Marmeladea754x400blurw
Det ser ud til at sylte-sæsonen for længst har indfundet sig i Holbæk Kommune.
Det har gennem år jævnligt været tilfældet at sager bliver trukket i langdrag eller hensigtsmæssigt forlagt.
Vi har i HovsaHolbæk alt for mange eksempler på denne praksis, som jo er direkte ulovlig (alle er jo desværre ikke lige for loven – og kan retsforfølges for det)!
Her vil vi nøjes med at komme med et enkelt dugfrisk eksempel (men tvivl ikke om at vi har adskillige).
For at klage over afgørelse i den nylig omtalte boligsag, har man jo selvfølgelig den i loven utvivlsomme ret til aktindsigt:

En aktindsigts begæring skal som hovedregel afgøres snarest og senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen, jf. OFL § 36, stk. 2 og 3. Aktindsigtssager skal derfor behandles og afgøres så hurtigt som muligt.

DET KUNNE SÅ GIVE DET FEJLAGTIGE INDTRYK. at Holbæk Kommune undlader at opfylde lovens krav til aktindsigt, i den hensigt at borgere så vil overskride klagefristen, – eller endnu værre – opgiver at klage, da de ikke kan få de nødvendige oplysninger, til brug for klagen.
Her et eksempel på 3 henvendelser (TRE!) om agtindsigt i samme sag, til brug ved klage over boligstøtte afgørelsen paragraf 34, som alle er blevet negligeret af Holbæk Kommune, så klagefristen nu er overskredet.
Man har yderligere ikke givet den lovbefalede begrundelse med tidsfrist for udlevering af aktindsigt – ja man har faktisk overhovedet ikke ulejliget sig med nogen form for respons, hvilket helt klart er dybt ulovligt.

Holbæk Kommune skriver selv om aktindsigt:
Holbæk Kommune skal snarest muligt efter modtagelsen af din ansøgning enten give eller afslå aktindsigten. Kan din anmodning om aktindsigt ikke færdigbehandles på 7 arbejdsdage fra modtagelsen, oplyses du om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Desuden er akterne jo DINE – kommunen låner dem bare.

OBS! HAR DU SØGT AKTINDSIGT, MEN IKKE FÅET DET – VIL VI MEGET GERNE VIDE DET.
Vi vil gerne kunne dokumentere omfanget af denne praksis.

 

Read more »

Flyt ud af kommunen

Flyt ud af kommunen

 

sine erling 754x400
Sine Agerholm fejlinformeret af forvaltningen i kommunen

Af Erling Frederiksen
Status pr. 3. oktober 2014 om sagen, hvor Holbæk Kommune i september 2014 har sendt brev til 126 borgere om, at de skal søge anden bolig. Mange er blevet bedt om at flytte helt ud af kommunen. Se mere om sagen her på siden og på HovsaHolbæk’s Facebook side.

Den 1. oktober 2014 i TVØst debatterede Bente Röttig fra Hovsa Holbæk med Sine Agerholm (S), der er 2. viceborgmester og formand for Udvalg for Arbejdsmarked i Holbæk Kommune.
Emnet var kommunens breve til en række borgere om at flytte ud af kommunen eller miste boligstøtten.

Ingen borgere har så vidt vides endnu fået et beklagende eller undskyldende brev fra kommunen over den ulovlige og ugyldige skrivelse.

Men i følge TV-udsendelsen sagde Sine Agerholm:

  • at brevene er kaldt tilbage
  • at ingen vil blive pålagt at søge ud af kommunen
  • at ingen vil blive pålagt at søge blot et værelse
  • ingen skal flytte igen og igen
  • og at kommunen vil tage sagen op igen

Det vides dog ikke, hvorledes og hvornår.

Sine Agerholm oplyste i TV-debatten, at alle brevene var skrevet på baggrund af en konkret individuel behandling af borgeerens sag.

Det er imidlertid usandt. Der forekommer ingen indvividuel behandling af borgernes boligsag og almene situation i de mange breve, som Hovsa Holbæk har fået tilsendt fra borgerne.

Vi må derfor fastslå, at Sine Agerholm er blevet groft misinformeret af sin forvaltning og Hovsa Holbæk ser frem til, at dette får konsekvenser.

Vi afventer desuden, at borgerne snarest får et nyt brev, hvor kommunen undskylder og forklarer om et eventuelt videre forløb med hensyn til boligstøtte.

Read more »

Debat om boligstøtte

Debat om boligstøtte

Bente Röttig og Sine Agerholm i seneste debat i TV2
Kommunen har jo helt tydelig ikke opfyldt sin vejledningspligt, ligesom de har sendt skrivelserne ud nærmest på samlebånd uden individuelle vurderinger eller samtale med de berørte borgere.
Sine Agerholm klarede rimelig elegant at undskylde kommunens handlemåde og mente at man på ingen måde har foretaget sig hverken noget ulovligt eller uanstændigt.
Dog (ret skal være ret), gav hun udtryk for at man fremover vil tilstræbe en større anstændighed og mere reel sagsbehandling.
Desværre blev der ikke mulighed/tid til at fremlægge nogle af de dybt groteske sager HovsaHolbæk har kendskab til som helt klart ville have dokumenteret hvor greelt det egentlig står til.
Det blev også præsiceret at de berørte borgere SELV må henvende sig til kommunen “hvis ikke de hører noget”.
På sin plads havde det vel været, at kommunen henvendte sig til alle de berørte borgere med en forklaring om, hvad man fremover kan forvente og hvilke konsekvenser det har i de enkelte tilfælde.

TV2Øst6w

 

Read more »

Boligydelse sagen

Boligydelse sagen

Den omfattende sag om tvangsflytninger af borgere i Holbæk Kommune som undskyldning for at fratage dem boligstøtten, har været stærkt fremme i medierne takket være HovsaHolbæk’s ihærdige indsats.
OBS! MERE NYT PÅ TV2  onsdag d. 1/10 kl. 22.30
Sagen er langt fra slut endnu, men Holbæk Kommune har indtil videre ændret praksis en anelse, nu flytter man kun rundt med borgere inden for kommunegrænsen ofte for at spare et ubetydeligt beløb baseret på en direkte ulovlig sagsbehandling, hvilket HovsaHolbæk i en nær fremtid vil dokumentere.
Holbæk Kommune er dog også i besiddelse af en pæn portion selvironi.
Man skriver om sagen på sin egen hjemmeside:
Holbæk Kommune gennemgår nu de sager, hvor borgere får den særlige boligstøtte, for at vurdere om der skal ændres I FORHOLD TIL DET NYE SERVICENIVEAU!

Her link til to af udsendelserne i TV2 Øst d. 22 & 23/9

TV2 Øst4w

Read more »

Nyt Boligområde til mindrebemidlede borgere!

Nyt Boligområde til mindrebemidlede borgere!

 

_DSC1845awrez

Så det hjælper jo lidt når HovsaHolbæk gør en indsats 😉

Mandag morgen var der et indslag på DR P4 om sagen med “tvangsflytning”. HovsaHolbæk deltog, sammen med arbejdsmarkedschefen som fortæller at det er almindelig praksis – og Sine Agerholm der selvfølgelig mener at den praksis skal ændres.
DEL – DEL – DEL  meget gerne og gør lidt reklame udsendelsen!
Der kan læses mere på vores facebook side om sagen.

Holbæk Kommune har gennem de sidste par år brugt en bizar form for reducering af udgifterne, som formentlig ikke er en reducering når det kommer til stykket.
Det er således, at hvis kommunen skønner at man kan finde en billigere bolig og man ikke straks klapper i sine små hænder og flytter, så fjernes boligtilskuddet.
Ydermere er det sådan at de “lejlighedstilbud” man giver er så utiltalende som vel muligt.
Man regner altså på forhånd med at “patienten” ikke tager imod det favorable tilbud – og så haps, væk med tilskuddet.
Jeg har min dybeste tvivl om at man sparer noget som helst, da det jo ikke er gratis at flytte og der formentlig vil være andre øgede omkostninger ved at flytte “Borgere” som i forvejen måske har hjælp behov.
Yderligere forringer man den sociale situation ved at ville fragte mennesker hen på steder de overhovedet ikke har nogen tilknytning til.
Interessant kunne det være at få oplyst hvilke kriterier Holbæk Kommune bruger til disse groteske afpresningsforsøg. I hvor stort omfang det benyttes og hvilke beløb man mener der spares ved denne bizzare fremgangsmåde.
Sidst men ikke mindst – Er det i det hele taget lovligt?
Hovsa Holbæk arbejder nu på at få belyst problematikken, lovligheden og anstændigheden i fremgangsmåden.

 

 

 

 

Read more »

Vejledning til kontrolgrupperne

Vejledning til kontrolgrupperne

Holmessw
Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem Borgerservice Danmark og KL. Formålet med vejledningen er at opstille en række guidelines og gode råd for den enkelte kommunale medarbejder. Vejledningen er samtidig udtryk for ”best practise” for, gennemførelse af ”den gode kontrolsag” både i kommunen og i samarbejde med Udbetaling Danmark. Vejledningen er udarbejdet efter input fra kommunale kontrolmedarbejdere, og fokus er derfor på de problemstillinger, som de i deres arbejde er stødt på.
Hele vejledningen kan ses her.

Read more »

Ulovlige oplysninger?

Ulovlige oplysninger?

Se indlæget om Holbæk kommunes indsamling af personlige oplysninger..

ElforbrugNVE udtalte i tirsdags (en ugen siden), at man kun udleverede el-oplysninger på baggrund af skriftlige henvendelser – og det er er direkte løgn. Dels har jeg aldrig set eksempler derpå og dels står der tydeligt i de sagsakter, som jeg har fremlagt; “Telefonisk henvendelse til NVE….”

Read more »

Rettigheder og pligter for enlige.

Rettigheder og pligter for enlige.

retenlige
HovsaHolbæk har på biblioteket afholdt endnu et berigende og informativt møde om dine rettigheder i mødet med Holbæk Kommune.
Denne gang blev grundigt gennemgået lovgrundlag og retningslinier omkring hvornår man er reelt enlig i lovens forstand.
_DSC0610aw
Hovedpunkterne på mødet:
Hvilke særlige regler gælder når man modtager ydelser som enlig.
Hvordan skal/må myndighederne behandle borgeren i de sager de vil undersøge.
Hvilke begreber bruges for at afgøre om man er enlig i “lovens forstand”.
Hvad betyder begreberne i en lovlig praksis?
Du kan se hele den grundige gennemgang her, hvis du gik glip af mødet.

HovsaHolbæk har planlagt yderligere informationsmøder til efteråret.

Read more »