Archive For The “Alle indlæg” Category

Julekalender fra HovsaHolbæk

Julekalender fra HovsaHolbæk

Hovsa Holbæk tilbyder her årets julekalender.
Vi vil hver dag frem til jul fortælle den sandfærdige, hjerteskærende, virkelige og dokumenterede historie om den lille søde og kærlige Nikkeline og hendes vej gennem Jobcentrets mange “tilbud”.

Julekalender

Nikkeline må gennemgå umenneskelige lidelser for at gøre sig værdig til en plads som rigtig borger, med et rigtigt arbejde med løn og med rigtige rettigheder.
Nikkeline har fået at vide, aktivering og arbejde uden løn er vejen til en plads i samfundet og et rigtigt job.
Så hun klemmer på under parolen;

Aktivering gør dig Fri!
– (om ikke andet måske for at få et ordinært job).

PS. Vi er blevet bebrejdet at vi bruger navne på jobkonsulenter, netop for at vise det er et autentisk og veldokumenteret forløb (- som jo står i de dokumenter vi refererer til og vel egentlig ikke kan forulempe nogen).
Vi ønsker bestemt ikke at genere Jobcentrets medarbejdere unødigt, så derfor vil vi nu i stedet benytter os af den kunstneriske frihed.

19. December

Nu kan du få tid til at gøre dine juleindkøb, hvis du ikke er ramt af 225 timers straffen, loftet over kontanthjælpen, en sanktion, en depression eller bare er paf over, at nogen vil være bekendt at være  ”Jobkonsulent”.
Der er ingen sagsakter fra 2017.
Jobkonsulenterne har nok taget sig en slapper det år…. eller været på “kursus”.

Der er ingen grund til at klikke på lågen i dag…så det fraråder vi!

18. December

Vi er nu nået frem til 2016 og der er kun to sagsakter i dette år.
Den første er fra den 23-06-2016 og siger: Meddelelse fremsendt, Forfaldsdato 23-06-2016.
Kommentar: Borgeren vil gerne holde ferie med kontanthjælp i perioden 22.08.2016 – 05.09.2016.

Meddelelsen er sendt til følgende: Ydelsessagsbehandleren samt
Kudu Ikkenok, Jobkonsulent.
Det fremgår ikke af sagsakterne om Ydelsessagsbehandleren gav Nikkeline lov til ferie.
Hvis du klikker på lågen, så kan du læse den anden sagsakt fra 2016.

17. December

Nikkeline er blevet overdraget af Jobcenteret til en såkaldt Anden Aktør, nemlig ”Kompetenceporten”, hvor hun skal være et år frem til den 5. oktober 2015.
Endelig lader det til at Nikkeline er kommet i kompetente hænder der vil bruge et helt år på at finde et job til hende, så hun nu kan se frem til at få sit største ønske opfyldt – et ordinært job!
Klik på lågen og læs hvad der kom ud af det….

16. December

I går fik Nikkeline en lille opmuntring i form af en jobpræmie, men vi ved faktisk, hvad hun har gjort med den.
Den 24. juni 2014 fremgår det af Nikkelines journal :

 Ny CV Status
24. juni2014 er status blevet ændret på det CV, som Nikkeline har oprettet på Min side på Jobnet.dk

CVet har nu fået status som CV godkendt
Helle Tam Vildersen  
Jobkonsulent

Det er da i det mindste betryggende, – men hvor længe har Nikkeline  levet med et ikke-godkendt CV.
Det er faktisk lidt uhyggeligt at tænke på, så det vil vi ikke.
Det er snart jul og det skal være hyggeligt – så klik på lågen og læs hvad Nikkeline nu oplever…

15. December

Julen nærmer sig, så der bør også fremkomme lidt positive nyheder her i Nikkelines lille julekalender.
Men først har du nok gættet, at der heller ikke denne gang står noget om Nikkelines udbytte af at være gratis arbejdskraft på Vandrehjemmet.

Faktisk ikke en eneste linje, men den 12.juni 2014 fik Nikkeline heldigvis et brev om en jobpræmie.
Klik på lågen og se, hvad Nikkeline vinder.

14. December

Nu er vi kommet ind i 2014 og der iværksættes nye tiltag overfor Nikkeline. I februar modtager hun en: ”Vejledningsskrivelse i forbindelse med beskæftigelsesfremmende tilbud efter lov om Aktiv Beskæftigelse kapitel 10-12.”  fordi der er indgået en aftale mellem Jobcenteret og Nikkeline om en Jobplan.

Jobplanen betyder, at Nikkeline skal lave ”Div.Rengøring og forfaldent arbejde på “Vandrehjemmet” 25 timer om ugen fra den 17-02 til den 18.05 2014. – ganske gratis.

Det fremgår også, at Sidesporet i de foregående måneder har haft seks personer ansat med løntilskud. Nikkeline skal dog kun i virksomhedspraktik, så hun får kun kontanthjælpen for arbejdet.

Formålet er: – ”at aktivere, tilknytte og fastholde Nikkeline på arbejdsmarkedet og opnå kompetencer til brug for fremtidige stillinger.”  og videre –

”Kontaktperson er Kasper Lomholt, ved SYGDOMringes på telefon 23806866, hver dag. Tilbuddet er et åbent tilbud, hvilket for dig betyder, at du kun får udbetalt ydelse for de dage, hvor du reelt møder op i dit tilbud og derved står til rådighed jfr. Lov om Aktiv Socialpolitik §13

Hvis du orker at klikke på lågen, så opdager du igen igen igen igen, at der intet skrives om nissepigens udbytte af dette tvangsarbejde, men du kan læse lidt om Vandrehjemmets fordele ved at få gratis arbejdskraft stillet til rådighed måned efter måned, år efter år.

13. December

Nu skal Nikkeline i jobaktivering i Jobservice,Mellemvang 12, 4300 Holbæk fra den 9.sep. til den 15.dec. 2013, så nu bliver der skrevet og fortalt – men er det noget som kan bruges til noget?
Hun får også endnu en ny ”Jobcoach” Tina Taselv, så nu er Nikkeline endelig i gode hænder.

Klik på lågen og læs, hvad Jobservice skriver om vores lille nissepige.

12.december

HOVSA – Vi kom vist til at love for meget i går,da vi lovede at beskrive Nikkelines nye individuelle plan. I sagsakterne er der ingen plan eller andre dokumenter før den 4. april 2013.
Her dukker der en jobplan op som er identisk med den forrige fra den 16.oktober 2012 (Se lågenden 11. december) bortset fra at Periode for jobplan er forlænget til 30-06-2013.
Desuden skal Nikkeline skrive under på, at hun har læst og forstået:  – Vejledningsskrivelse i forbindelse med beskæftigelsesfremmende tilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsekapitel 10-12 på fire tæt skrevne sider.

Selvom du måske ikke  længere er så spændt på at læse, hvad der så sker for den lille søde Nikkeline, så anbefaler vi dig alligevel at klikke på lågen…

11. december

Nikkeline begyndte den 31. juli 2012 i Netto som butiksassistent, men der står intet i Nikkeliens sagsakter om denne aktivering, hendes udbytte af aktiveringen eller hvordan det gik, men den 16.oktober 2012 skriver Nikkeline under på sin 3. jobplan hos Vikon det år.

Klik på lågen her og læs om den spændende nye jobplan.

10. december

I Nikkelines sagsakter ligger der en udateret skrivelse – ”Status notat OPP” (Oppotunity?)), hvor brevhovedet er ”Marselisborg Beskæftigelse”.
Her står der, at Nikkeline har været tilknyttet OPP siden d. 14.05.12 og deltaget i undervisningen siden d. 19.05.12.

Desuden står der at Nikkeline taler godt dansk, har kontoruddannelse og arbejdserfaring fra både kontor, bank og som kassedame og at hun gerne vil have et job.

Der står endvidere, at der i forløbet er ”forsøgt at finde og etablere praktik hos diverse advokater, kontorer etc. uden held, da Nikkeline er kontoruddannet.
Planen er efterfølgende at finde et praktiksted i ex. Supermarked.”

Og der ses ”udviklingsmuligheder” i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet, da Nikkeline ikke har forbehold overfor hvad hun skal lave.”

Klik på lågen her og se, hvorledes Nikkelines udviklingsmuligheder former sig..

9. december

Jobsøgningskurset på Vikon Jobcafe bliver forlænget med tre måneder fra den 01-04-2012 til 30-06-2012. Og i ”Aftalevedrørende Jobplan” er feltet under – Beskæftigelsesmål: ikke udfyldt. Men i feltet –  Hvis jobplanen ikke sigter imod beskæftigelse inden for et område hvor der er behov forarbejdskraft: står der: – ”Hjælp og støtte til job- og praktiksøgning”  og videre, at Formålet med tilbuddet: er – ”Jobsøgning og praktiksøgning”.
Og at Baggrund(Aftale) er –”forlængelse af aktivering”.

Nikkeline skal opholde sig i Vikon Jobcafe – ”5 timer pr uge med henblik på job- og praktiksøgning til brug for tilknytning til arbejdsmarkedet”.

Klik på lågen her og se, hvorledes Nikkeline blev opkvalificeret i sin job- og praktiksøgen.

Bonuslåge: Se hvad skatteydernes penge også bliver brugt til på Vikon.

8. december

Det lykkes ikke for Nikkeline i løbet af jobsøgnings-kursusets tre måneder at få tilstrækkelig hjælp til sin job- praktiksøgning, så Jobcenteret beslutter, at give hende endnu tre måneders kursus.

Den kontoruddannede Nikkeline får nu 3 måneder mere, til at lære at skrive et CV. 

Klik på lågen her og se, hvorledes Nikkeline blev opkvalificeret i sin CV skrivning, job- og praktiksøgen.

7. december

Den 23. december 2011 modtager Nikkeline endelig
Aftale vedrørende Jobplan” – som hun skal underskrive.
I planen stårder, at: – ”Det har ikke været muligt for Nikkeline selv at finde job og praktik og idet Nikkeline nu falder for pligtaktivering er det vurderet, at Nikkeline vil have god gavn af, at blive tilknyttet et jobsøgningskursus for hjælp og støtte til job- og praktiksøgning.

Klik på lågen her og se, hvorledes Nikkelines videre plan og forløb skal foregå. 

6. december

I perioden fra den 17. marts til den 4. oktober 2011 står der intet i Nikkelines aktiveringer i journalen.
Klik på lågen her og se, hvad Vikarbureauet skriver.

5. december

Den 17. marts 2011 står der i Nikkelines journal, at hun skal i praktik inden for kontor-faget. Hun er kontoruddannet og taler flere sprog.
Har senest været i løntilskud som skolesekretær. Se yderligere oplysninger i visitation/kontaktforløb. Nikkeline taler og forstår udmærket dansk og er aktivt jobsøgende sideløbende.
Sagen overdrages til ”virksomheds-teamet” for praktik. 
Klara Kælderkold, Jobkonsulent.
Klik på lågen her og se, hvorledes Nikkeline blev opkvalificeret og kom tættere på arbejdsmarkedet

4. december

Nikkeline kommer i december 2010 i praktik som skolesekretær på Sdr. Jernløse Skole. Så kan hun lære det!  
Klik på lågen og se, hvorledes Nikkeline blev opkvalificeret og kom tættere på arbejdsmarkedet via jobbet som skolesekretær.

3. december

Nikkeline har nu været tilknyttet jobbutikken i 6 måneder og ifølge arbejdsgangsbeskrivelse skifter Nikkeline jobkonsulent til Etnisk Team skriver Berit Ballefryd, Jobkonsulent.
Ugen efter, den 7. december 2010 skriver Nikkeline under på en jobplan og tilbudspapirer til Netto ifølge Henny Harsk, Jobkonsulent.

Klik på lågen her og se, hvorledes Nikkeline blev opkvalificeret og kom tættere på arbejdsmarkedet via opkvalificeringen i Netto.

2. december

Nikkeline er vurderet til at være match 1, så hun skal være tilmeldt som ledig. Hun skal være fire dage om ugen i Salon Annie og onsdagen er hun i ISS.

Berit Ballefryd, Jobkonsulent.
Klik på lågen her og se hvorledes Nikkeline  blev opkvalificeret og kom tættere på arbejdsmarkedet.

1.december

Indkaldelse til beskæftigelsesfremmende tilbud hos ISS.
Du er visiteret af Jobcenter Holbæk og indkaldes hermed til opstart på ”Vejledning- og opkvalificering” Du skal møde hos:
ISS Jobudviklingscenter, Smedelundsgade 9, 1. sal, 4300 Holbæk den 31.06.2010 kl.9.00. Formålet med forløbet er, at drøfte dine ønsker og forudsætninger for at komme i ordinær beskæftigelse hurtigst muligt. Jobplanen skal underskrives på dagen.
Udeblivelse fra beskæftigelsesfremmende tilbud medfører, at kommunen foretager fradrag i eller stop af kontanthjælpen jfr. §41 i Lov om Aktiv Socialpolitik. Lovuddrag vedlægges.

Med venlig hilsen Lone Lurendrejer, Virksomhedskonsulent.

Klik på lågen her og se, hvorledes Nikkelines ønsker og forudsætninger for at komme i ordinær beskæftigelse blev drøftet.

Read more »

Sagsbehandlingsregler til brug for borgere i socialsager.

Sagsbehandlingsregler til brug for borgere i socialsager.

Sagsbehandlingsregler er ofte volapyk – det er de ikke her.

I dette indlæg forsøges kort at remse en stribe sagsbehandlingsregler op, som borgere i det sociale system og i beskæftigelsessystemet kan bruge i deres kamp for retfærdighed.

1. Vejledningspligt

For alle forvaltningsmyndigheder gælder der en almindelig pligt til at vejlede borgerne inden for de sagsområder, der varetages af myndigheden. Vejledningen bør ydes i de former, der findes at give den bedste virkning over for borgerne, f.eks. en generel skriftlig vejledning i en publikation, individuel skriftlig vejledning i et brev til den berørte borger eller individuel mundtlig, herunder telefonisk vejledning.

Reglerne om vejledning findes i forvaltningslovens § 7 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 29-37.

2. Repræsentation

Enhver borger kan i almindelighed på ethvert tidspunkt af sagens behandling vælge at lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Hvis man lader sig repræsentere af andre kaldes det en partsrepræsentant. En partsrepræsentant kan handle og kommunikere med myndigheder på borgerens vegne.

Hvis man lader sig bistå af andre kaldes det en bisidder. En bisidder kan hjælpe på mange måder i sagen, herunder deltage i møder med kommunen. Der er ingen begrænsning på antallet af bisiddere.

Reglerne om repræsentation findes i forvaltningslovens § 8 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 38 – 44.

3. Hurtig og smidig sagshandling

Alle sager, der behandles af den offentlige forvaltning, skal behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt. Det gælder i særlig grad sager, hvori enkeltpersoner er part – og alle sociale og beskæftigelsesmæssige sager har jo en borger, som er part.

I kravet om en så enkel sagsbehandling som muligt ligger bl.a., at sagsbehandlingen ikke bør tynges ved unødig formalisme, herunder f.eks. unødvendige krav om skriftlighed, hvor f.eks. en telefonisk henvendelse kan anvendes i stedet med samme sikkerhed.

Reglerne om hurtig og smidig sagshandling findes i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 200.

4. Indhentelse af oplysninger

Oplysninger om ansøgerens rent private forhold må ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed.

Reglerne om indhentelse af oplysninger findes i forvaltningslovens § 29 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 185 – 189.

5. Undersøgelsesprincippet

Efter undersøgelsesprincippet er det som udgangspunkt myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen, at myndigheden skal forsøge at få denne tvivl afklaret.

Undersøgelsesprincippet kaldes også for officialprincippet eller officialmaksimen.

Reglerne om undersøgelsesprincippet findes i retsikkerhedslovens § 10 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 12.

6. Partshøring

Partshøring på myndighedens initiativ har til formål at sikre, at borgeren får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Det har betydning for tilliden til den offentlige forvaltning, at borgeren får lejlighed til at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes.

Partshøring er en ret for borgeren til at få lejlighed til at påpege misforståelser, unøjagtigheder, eller ufuldstændigheder i det foreliggende sagsmateriale, og skal medvirke til at sikre, at forvaltningens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske grundlag.

Hvis en borger i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort borgeren bekendt med oplysningerne og givet borgeren lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Reglerne om partshøring findes i forvaltningslovens § 19 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 105 – 121.

7. Retten til at afgive en udtalelse

En borger kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil borgeren har afgivet en udtalelse til sagen.

Reglerne om retten til at afgive udtalelse findes i forvaltningslovens § 21 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 122.

8. Aktindsigt

En borgers ret til aktindsigt omfatter alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden. Retten til aktindsigt omfatter endvidere indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen.

Reglerne om aktindsigt findes i forvaltningslovens §§ 9 – 18 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 45 – 104.

9. Myndighedens udformning af egne skrivelser

Ved den sproglige udformning af forvaltningsafgørelser bør myndigheden have for øje, at enhver, som teksten henvender sig til, let skal kunne læse og forstå den. Herudover bør den være formuleret venligt og hensynsfuldt.

Formen bør derfor være enkel og præcis og sætningerne korte og klare. Et begreb bør over alt i samme tekst betegnes med samme udtryk.

Kancelliudtryk og fremmedord bør såvidt muligt undgås. Det samme gælder flertydige og overflødige ord.

Tekniske ord og fagudtryk, d.v.s. ord og udtryk, som er udviklet og overvejende anvendes inden for en snævrere fagkreds, bør ikke – eller i alt fald ikke uden nærmere forklaring – bruges i forvaltningsafgørelser, der henvender sig til personer uden for den pågældende kreds.

Henvisninger til love og bekendtgørelser m.v. skal medtages i forvaltningsafgørelser i det omfang, det følger af reglerne om begrundelse. Henvisninger til love bør, medmindre der er tale om almindeligt kendte love som f.eks. aktivloven, indeholde en angivelse af lovens fuldstændige titel, herunder lovens dato og nummer. Det samme gælder bekendtgørelser.

Reglerne om udformning af skrivelser findes i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 214 – 217.

10. Begrundelse

En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Reglerne om begrundelse er nogle af de bedste våben borgerne har mod myndigheder, da mange kommuner og sagsbehandlere sjusker med begrundelser. Langt de fleste sociale afgørelser beror på et skøn – herunder 3 af de vigtigste sagstyper, nemlig ansøgninger om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. Her er kommunerne rigtig dårlige til at angive de hovedhensyn, der har afgjort kommunens skøn.

Reglerne om begrundelse findes i forvaltningslovens §§ 22 – 24 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 126 – 138.

11. Inhabilitet

Det er en selvfølge, at den som har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, må anses for inhabil i forhold til behandlingen af den pågældende sag.

Reglerne om inhabilitet findes i forvaltningslovens § 3 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 13 – 27.

12. Notatpligt

En myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, skal lave et notat om indholdet af oplysningerne.

Notatpligten gælder alle oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der ikke allerede fremgår af sagens dokumenter, uanset på hvilken måde oplysningerne er tilgået sagen.

Reglerne om notatpligt findes i offentlighedslovens § 6 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 58 – 61.

13. Tavshedspligt

En oplysning er omfattet af tavshedspligten, når den må betegnes som fortrolig. Den, der i forbindelse med sit arbejde får kendskab til fortrolige oplysninger, skal selv påse, at oplysningerne ikke videregives til uvedkommende.

Alle sociale sager er personsager, og derfor kan stort set alle oplysninger i enhver social sag betegnes som fortrolige – og dermed omfattet af tavshedspligten.

Reglerne om tavshedspligt findes i forvaltningslovens § 27 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 145 – 173.

14. Videregivelse af oplysninger

Oplysninger, der vedrører enkeltpersoners rent private forhold, må ikke videregives til andre forvaltningsmyndigheder.

Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er f.eks. oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysning om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler.

Ved afgørelsen af, om en oplysning vedrører rent private forhold eller blot i øvrigt skal behandles som fortrolig, skal der lægges vægt på, om oplysningen direkte afslører særligt følsomme forhold i forbindelse med den pågældendes privatliv. Således kan f.eks. oplysninger om interne familieforhold, herunder om adoption og ulykkestilfælde efter omstændighederne være af rent privat karakter.

Reglerne om videregivelse af oplysninger findes i forvaltningslovens §§ 28 – 32 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 174 – 192.

15. Klagevejledning

Afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang.

Reglerne om klagevejledning findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 22.

16. Klageregler

En klagevejledning skal indeholde angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klagen, herunder om eventuelle tidsfrister.

Klager over afgørelser skal indgives til den myndighed (kommunen), som har truffet afgørelsen. Myndigheden skal vurdere sagen på ny og kan give klageren helt eller delvist medhold. Hvis myndigheden ikke giver klageren medhold i klagen, skal klagen sendes videre til klageinstansen, dvs. Ankestyrelsen, med begrundelse for afgørelsen og for genvurderingen.

En sag skal som hovedregel altid genvurderes inden for 4 uger efter, at klagen er modtaget i kommunen.

Hvis myndigheden giver klager fuldt medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Hvis myndigheden giver klager delvist medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse med klagevejledning til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klageren skal herefter inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, skal myndigheden sende klagen og genvurderingen til Ankestyrelsen inden 14 dage.

Hvis myndigheden fastholder den oprindelige afgørelse, sendes genvurderingen med begrundelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Myndigheden skal samtidig sende meddelelse om genvurderingen til klageren.

Man kan sende sin klage samtidig til BÅDE kommunen OG til Ankestyrelsen – for at være sikker på at kommunen sender klagen videre til Ankestyrelsen.

Reglerne om klageregler findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 23.

17. Klagefrister

Fristen for at klage over en afgørelse er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagefristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til modtageren af afgørelsen.

Klagefristen udløber på 4 ugers-dagen ved kontortids ophør, det vil sige samme ugedag som dagen, hvor meddelelsen er modtaget. Hvis afgørelsen er modtaget en onsdag fx – skal man altså tælle 4 onsdage frem for at finde datoen for klagefristens udløb. 4 uger er 4 uger – og ikke en måned (som typisk er på 30 eller 31 dage). Hvis Ankestyrelsen modtager en klage efter 4 uger og 1 dag – ja så afvises klagen alene med den begrundelse, at klagen ikke er rettidig.

Det er muligt at klage over en afgørelse hurtigt inden 4 ugers fristen – og så tilføje at begrundelsen for klagen først kommer senere (også efter 4 ugers fristen) – efter man eventuelt har haft tid til at skrive en grundig klage og rådført sig med andre.

Reglerne om klagefrister findes i forvaltningslovens § 25 og i vejledningen til forvaltningsloven, punkt 139 – 144, samt i vejledning til retssikkerhedsloven, kapitel 24.

18. Hurtighedsprincippet

For borgerne har indholdet i afgørelserne og kvaliteten af ydelserne afgørende betydning. Men for den enkelte borger har den måde, som en myndighed behandler hans eller hendes sag på, også stor betydning, herunder at sagsbehandlingen sker hurtigst muligt. Derfor skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

Reglerne om hurtighedsprincippet findes i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 34.

19. Frister for sagsbehandling

Kommunen skal fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen.

Kommunen skal
– på de enkelte områder fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet,
– give borgeren besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i en konkret sag ikke kan overholdes, og
– offentliggøre oplysninger om de frister, der gælder i kommunen.

Reglerne om frister for sagsbehandling findes i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 35 – 46.

20. Borgerens medvirken

En borger skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunerne skal derfor tilrettelægge deres arbejdsgange på en sådan måde, at borgeren får mulighed for at medvirke.

Borgeren kommer ofte i kontakt med en eller nogle ganske få personer, som han eller hun skal etablere et samspil med. De personlige relationer kan betyde meget for en tillidsfuld dialog, som navnlig er vigtig i de mere omfattende og alvorlige sager.

Det er anført i lovforarbejderne til retssikkerhedsloven, (jf. lovforslag L 228 1996/1), at kommunen bør være opmærksom på disse forhold, og at myndighederne derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, bør være imødekommende overfor en anmodning om at få en anden sagsbehandler.

Reglerne om borgerens medvirken findes i retssikkerhedslovens § 4 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 47 – 60.

21. Helhedsvurdering

Hvis en borger har brug for at få hjælp i længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af borgerens situation og behov på længere sigt.

Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen således foretage en helhedsvurdering. Ansøgeren skal skriftligt have besked om kommunens helhedsvurdering.

Det har stor betydning, at hjælpen tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. En ansøgning om hjælp skal derfor behandles bredt og ikke altid kun i forhold til den konkrete form for hjælp, som en borger har søgt om.

Kommunen skal også se på, om der er andre muligheder for at løse borgerens behov for hjælp. Kommunen skal være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed. F.eks. kan det være relevant at rådgive om og henvise borgerne til at søge om f.eks. boligstøtte hos Udbetaling Danmark.

Myndighederne skal ikke kun være opmærksomme på mulighederne for hjælp efter den sociale lovgivning. I mange tilfælde er det også relevant at pege på muligheder uden for det sociale system, f.eks. rådgivning og vejledning i Statsforvaltningen i forbindelse med forældremyndigheds- og samværsproblemer, støttemuligheder efter reglerne om SU, muligheder for retshjælp eller gældssanering samt muligheder for hjælp efter lovgivning, der hører under andre ministeriers områder, f.eks. Undervisningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.

Det kan eventuelt også være relevant at henvise til tilbud, der drives af frivillige organisationer.

Det er mit klare indtryk, at stort set ingen borgere får lavet en helhedsvurdering overhovedet – og altså slet ikke skriftligt og inden for 8 uger efter start på hjælp til forsørgelse.

Reglerne om helhedsvurdering findes i retssikkerhedslovens §§ 5 – 7 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, kapitel 6 – 9.

22. Rådgivning og vejledning

At kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp bredt betyder, at borgeren også − hvis det er nødvendigt − skal have tilbudt rådgivning og vejledning.

Det er ikke et krav, at myndighederne – og dermed sagsbehandleren – selv skal kunne give råd om alle typer af problemer, men sagsbehandleren skal være opmærksom på andre rådgivningsmuligheder, som borgeren kan henvises til, f.eks. arbejdsløshedskassen, når det drejer sig om reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, eller Statsforvaltningen i tilfælde af skilsmisse, separation eller spørgsmål om samvær med børn.

Borgeren kan klage til Ankestyrelsen over afslag på rådgivning og vejledning.

Det er mit klare indtryk, at stort set ingen borgere kender reglerne om ret til rådgivning og vejledning.

Reglerne om rådgivning og vejledning findes i retssikkerhedslovens § 5 og i vejledningen til retssikkerhedsloven, punkt 63 – 69.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Det er mit håb, at større opmærksomhed på ovenstående 22 sagsbehandlingsregler vil kunne hjælpe de mange borgere der hver dag kæmper med et undertrykkende og svært gennemskueligt system.

Jeg er ikke i tvivl om, at stort set samtlige 22 regler hver dag bliver overtrådt i alle landets 98 kommuner.

Min anbefaling er, at borgere klager skriftligt hver eneste gang kommunen overtræder en af reglerne – eventuelt med hjælp fra andre. Jo flere klager, jo lettere vil det være at få ret til en af de skønsmæssige forsørgerydelser, som mange ønsker sig.

Jeg har arbejdet i det sociale klagesystem i mere end 30 år – og jeg er slet ikke i tvivl om, at jo mere du klager, og jo bedre dine klager er – jo større chance er der for at du får medhold i din klage. Klagesystemet har social slagside – de bedst formulerede får mere ret end de ringere formulerede – selv om de ringere formulerede måske var dem der havde mest brug for hjælpen.

Papiret her er gratis og må bruges og kopieres af alle og overalt uden min tilladelse og uden at henvise til mig.

Jan Spangenberg
jurist og social modstandskæmper
29. oktober 2018

Jeg lægger nogle link her til de ovenfor nævnte love og vejledninger:

Retssikkerhedsloven:
http://www.socialjura.dk/content-stor…/…/retssikkerhedslov/…

Vejledning til retssikkerhedsloven:
http://www.socialjura.dk/…/re…/2017/vejl-10283-af-712-2017/…

Forvaltningsloven:
http://www.socialjura.dk/content-storage/…/forvaltningslov/…

Vejledning om forvaltningsloven:
http://www.socialjura.dk

Read more »

Video fra den virkelige verden – Lidt blandede bolcher

Video fra den virkelige verden – Lidt blandede bolcher

Read more »

Jobcenter ideologi – derfor!

Jobcenter ideologi – derfor!

Fagfolk i flere brancher taler om et “Jobcentersyndrom”

Jobcentersyndrom er en rimelig nøjagtig beskrevet tilstand, udviklet efter længere tids kontakt med den kommunale forvaltning.
Tilstanden er et udtryk for den fysiske og mentale nedbrydning der finder sted når borgere bliver udsat for meningsløsheden i deres urimeligt langvarige forløb i det kommunale hamsterhjul, hvor udsigten til afklaring eller en meningsfuld beskæftigelse er nærmest ikke eksisterende eller i bedste fald uvis.

Det absurde teater i Holbæk.

Et uigenndriveligt bevis på at indsatsen ikke er beregnet på at hjælpe borgere ligger i det fundamentale princip i “Hjælpen”
Intet er frivilligt og ulydighed medfører repræsalier.
Tvang og sanktioner er redskaberne til at fastholde borgere eller forringe deres vilkår og livskvalitet.

“Udvikling” af arbejdsevne er også et glimrende eksempel.

Intet, blot nogenlunde middelmådigt begavet menneske, kan se det mindste gran af fornuft i at udvikle arbejdsevne på nogle få timer om ugen – ikke engang hvis der virkelig var tale om at udvikle den.
For det første eksisterer de arbejdspladser ikke, som har brug for den type arbejdskraft, for det andet “udvikler” man ikke en skid.
De berørte borgere er udmærket klar over deres formåen og det burde en kompetent jobkonsulent også være efter blot en halv times samtale.
Kunne man så endda tilbyde borgerne den type job – det har man så ikke hørt om endnu, andet end i meget få tilfælde.

Det gavner kun konsulentindustrien og koster milliarder.

Kolossale beløb bruges på at tvinge borgere i helbredsskadelige aktiviteter, for derefter at bruge tilsvarende beløb i sundhedssystemet på at rette op på de skader man selv har forvoldt, ligesom store summer bruges på dyre beskrivelser, attester, statistikker lavet af fagfolk – men som ingen læser eller tillægger betydning i praksis.

Intet sagligt belæg, men hvorfor gør man det så?


Når der ikke findes fornuftgrunde, må det være ideologisk eller holdningsbestemt. 
(Ja, jeg er blevet inspireret af en glimrende artikel, skrevet af Cand.mag. Lisbeth Riisager Henriksen). Læs mere om den begavede debatør på FB.
Man nægter konsekvent at ændre systemet fordi den politiske hensigt aldrig har været at hjælpe borgerne.
Derimod kan det bruges til at true raske arbejdsomme mennnesker.
Det sender et klart signal om hvilke ydmygelser og lidelse man bliver udsat for, hvis ikke man kan leve op til idealet om at “Arbeit macht frei”, så derfor skal der bare knokles videre uanset hvad, i profit-maximeringens hellige navn – men selv arbejdsgiverne er ved at have fået nok af tåbelighederne.
Det har intet at gøre med “at det skal kunne betale sig at arbejde”, men betyder kun at der sendes et klart signal om, at man virkelig er på skideren, hvis man ikke kan. 
Det er DET man betaler de mange milliarder for.

Iberisk Jobcentersnegl – Skadeprofil

Iberisk Jobcentersnegl efterstræber overvejende udsatte borgere. Masseforekomst af de store mangefarvede individer er normalt et sikkert tegn på, at forvaltningen er inficeret.
Ved svære angreb ædes stort set alt initiativ, og der er ikke tvivl om, at dræbersneglen har holdt sit indtog i afdelingen.
Gange, kontorer, opholdsrum og kantine er i så tilfælde fyldt af mængder af arten. Som regel har også naboerne, såvel som fagligt personale i sundhedsvæsenet voldsomme problemer når forekomsten bliver almindelig udbredt i området.
Iberisk Jobcentersnegl opretholder livet blandt andet ved at fortære mindre modstandsdygtige individer – endda af sin egen art, hvilket er et af kendetegnene på arten: Postea consultus pestes.

Read more »

Jobcentre skaber arbejdspladser.

Jobcentre skaber arbejdspladser.

Jobcentre er grobund for en ny storindustri.

Jobcentre har i mange år været storleverandør af arbejdspladser.
Ingen aner hvor mange mennesker der egentlig er beskæftiget i den industri – med at “beskæftige”.
Det eneste vi ved er at hvis man tæller hele udgiften med til de mange tusinde der er beskæftiget som jobkonsulenter, sagsbehandlere, økonomi og andre administrative medarbejdere og ikke mindst såkaldte “Andre aktører”, så taler vi ikke kun om nogle hundrede millioner kr., men om et rigtig stort beløb – og det er da selvfølgelig trist hvis alle de mange tusinde medarbejdere skulle blive nød til at melde sig i køen af arbejdsløse.

Et nyt erhverv er nærmest eksploderet.

Her tænker jeg på den lille hær af advokater, socialrådgivere, andre fagpersoner og ikke mindst de mange ildsjæle der frivilligt arbejder med rådgivning og sagsbehandling.
Det er alle mennesker der arbejder med sager IMOD forvaltningerne, altså staten.

Alle i den branche er efterhånden overbebyrdet med sager.
Firmaer der ernære sig ved det ansætter, ugentlig nye medarbejdere på grund af det stigende arbejdspres.
Mange må som socialrådgiver Puk Sabber, (der meget beskrivende kalder firmaet “Socialforsvaret”) simpelthen lukke for tilgangen
Også her i HovsaHolbæk kunne vi godt trænge til ekstra hænder, da vi er tæt på at nå derhen hvor vi må sige nej til henvendelser.

Både et sundhedstegn og en falliterklæring.

Et sundhedstegn fordi flere og flere borgere har fået nok af at blive drevet rundt i systemet som kvæg, uanset om de er raske eller syge.
For eksempel er der nogle der arbejder på et svar til Berlingske Tidenes usmagelige artikel om Kim fra Jobcentrets ofre – og man regner med at få hele 200.000 borgere fra forskellige grupper til at bakke op om det.
Det må siges at være et sundhedstegn at befolkningen er ved at have fået nok af et system der gennem mange år har bevist sin ubrugelighed.
Det er ikke kun borgere i klemme, men også ganske almindelige, hårdtarbejdende mennesker, der for manges vedkommende kan se det groteske i at bruge samfundsressourcer på at piske borgere rundt uden nogen som helst positiv effekt, – og dermed være en udgift for samfundet man i realiteten intet får for. Er der et bedre ord end “Falliterklæring”

Det ingen tør tale om.

Jobcentre

Jo, vi er mange der tør men bliver nærmest betragtet som konspirations-teoretikere så snart vi bruger order “system” – men hvilket ord kan vi bedre bruge?

Politikere, embedsvældet og medierne kæmper en brav kamp for at nedgøre vores stemmer som kværulanter og klynkehoveder for at holde liv i det “system” de har skabt – lidt ligesom stadig at købe foder til en død hest.
Man magter kun at køre en hetz imod enkelte personer som Kim Madsen, og lader som om han er den eneste og negligere at han kun er eksponent for et socialt oprør –  vi er flere hundrede tusinde som har fået nok.
Man tør overhovedet ikke beskæftige sig med de tendenser vi efterhånden er mange der protesterer imod.
“Systemet” er simpelthen bygget på en forkert præmis, nemlig at borgere ikke ønsker at bidrage til samfundet og dermed deres egen livskvalitet, men helst vil forsørges uden at yde det de nu kan.
At mennesker der styrer vores land kan gøre det med så stor uvidenhed, er mig en gåde og kilde til undren.
Man kan godt få den tanke, at de tror det er noget som vil “gå over” af sig selv når tosserne (os) har fået lov til at ytre sig et stykke tid.
Det tror jeg er en fatal fejlvurdering, ikke mindst af sund fornuft og anstændighed.

Nu er arbejdsgiverne også ved at have fået nok.

En artikel (blandt efterhånden rigtig mange som fornuftige erhvervsfolk byder ind med). 
Direktør i den faglige organisation Lederne, Henrik Bach Mortensen udtaler blandt andet:
Vi kan ikke byde folk, at de skal igennem meningsløse ressourceforløb uden at have job til dem. – Læs hele artiklen her.
Der peger han uden at vide det på noget essentielt i hele jobcirkusset:


Det er en politiker-skabt illusion at der eksisterer job til de borgere der piskes mest rundt og har de største udfordringer.

Jeg lærte et helt nyt ord idag, der er en fremragende beskrivelse af årsagen til politikeres laden stå til.

Virkelighedsresistent!

Read more »

Mentorudgift i Holbæk 2017

Mentorudgift i Holbæk 2017

Mentorer er helt sikkert en god idé, men får vi hvad vi betaler for i Holbæk?

Udgiften virker umiddelbart ganske voldsom.
Her tallene fra Danmarks statistik for 2017 i Holbæk Kommune.
Lagt sammen er beløbet tilsyneladende: 18.573.000 kr. 
Mentorudgift

I den forbindelse kan der godt stilles en række relevante spørgsmål.

Hvor mange sagsbehandlere er også mentorer for deres borgere?

Hvor mange mentorer kommer fra anden aktørs firmaer?

Hvad er udgiften for mentor timer ved anden aktør?

Får borgere det antal timer de er bevilliget?

Hvordan aflønnes anden aktør?

Vi er blevet fortalt at anden aktør nu aflønnes efter antal borgere de får i ordinært job.
Det kan jo simpelthen ikke passe da meget få kommer i job, så de aktører har jo stort set ingen indtægt.

Hvorfor må borgerne ikke få at vide nøjagtig hvad “Anden aktør” får for deres indsats for de ledige – og hvordan det afregnes?

Read more »

Aktiv beskæftigelsesindsats?

Aktiv beskæftigelsesindsats?

Med Erik Clausens ord:
“Det lyder lidt som en bilforhandler der vil sælge dig en gammel Skoda til overpris.”

Jeg syntes man skal læse den selv – hent her! 
Er du almindelig hårdtarbejdende borger i Vestsjælland, vil du muligvis syntes et det lyder fint og effektivt, som om at der bliver gjort en indsats alle kan være tilfredse med.
Er du ledig eller syg, har du muligvis en helt anden opfattelse.

For de fleste der er afhængige af indsatsen, enten det så er ledige eller syge – og især hvis man som de ca. 3000 borgere er langtids-brugere, så virker det mere som – ja, som varm luft.

Tilsyneladende har vi i Holbæk Kommune ca. 3000 borgere der er langtidsforsørgede.

Adskillige hundrede, måske endda tusinde eller flere af disse borgere, ledige såvel som syge, har været igennem 10 – 20 – 30 såkaldte “aktiveringer” – Det er ikke på nogen måde usædvanligt!
Aktiveringer som “kursus”, “arbejdsprøvning”, eller blot som gratis arbejdskraft uden perspektiv for et ordinært job, er tilsyneladende det “Mantra” som hele indsatsen baseres på.

Den indsats som “fremrykkes”, betyder at man skal til endnu flere af de, særdeles velkendte og indholdsløse samtaler, som overvejende har til formål at registrere at man har været der.
Tillige også flere meningsløse aktiveringer baseret på tvang af borgere som har udfordringer nok foruden, men som ikke har nogen mulighed for at sige fra.

Jamen læser jeg det helt forkert?

Der står jo BÅDE at indsatsen fremrykkes og der kommer langt flere tilbud – OG at den reduceres og målrettes.
Det jeg læser er, at man foretager sig de samme tåbeligheder – bare mere og hurtigere. 


Det er muligvis ny suppe – men bollerne er langt over sidste salgsdato!

Read more »

Jubilæum på Holbæk Jobcenter

Jubilæum på Holbæk Jobcenter

Jubilæum efter 10 år.

10 års jubilæum ville på andre arbejdspladser naturligt oppebære en erkendelighed, da 10 år trods alt vidner om en form for ihærdighed og et nært tilhørsforhold fordi man har tilbragt mange timer sammen. Jeg forventer nu ikke et ur med ”tro tjeneste 10 år” indgraveret på bagsiden.
Muligheden for at blive forbigået i tavshed på jobcentret, er nok meget mere sandsynligt til stede.
Ikke desto mindre er det en milepæl i min (og 1000 vis af andres) tilværelse, som jeg ikke syntes bør gå upåagtet hen, selv om jeg nok må erkende at jeg bliver nødt til at fejre det uden deltagelse fra jobcentret.

Jeg vil dog under ingen omstændigheder være smålig. Jeg deler gerne af min erfaring.

Der er to meget væsentlige uskrevne regler som skal overholdes af begge parter for at det kan fungere relativt gnidningsløst at være tilknyttet Holbæk Jobcenter.
1. Medarbejderen/jobkonsulenten skal konsekvent lade som om der virkelig eksisterer et rigtigt job til borgeren og at et eventuelt nyt ”kursus” virkelig bygger på nytænkning og bestemt ikke er som de tidligere, – der må aldrig kunne anes skyggen af tvivl.
2. Den ledige/syge skal så til gengæld lade som om vedkommende tror fuldt og fast på, at eventuelle nye tiltag virkelig er det der skal til for at komme videre i tilværelsen, ligegyldig hvor vanvittigt og fjernt fra relevans det umiddelbart lyder.

Kan denne teater-agtige stemning opretholdes, kan det gøre samtalerne til et herligt surrealistisk indslag i den ellers ikke alt for muntre situation og begge parter kan forlade de indholdsløse møder med værdigheden i behold, endda ofte med følelsen af at have bibragt den anden part noget menneskeligt positivt.
I den forbindelse kræver det en del empati, overskud og indføligsevne hos den ledige, da den ansatte medarbejder jo hver morgen skal kunne se sig i spejlet og overbevise sig selv om, at de tror på alle de sære ting de fortæller de syge eller ledige – og at deres tilværelse på den måde giver mening.
Hos de medarbejdere som har svært ved den del, vil man opleve at en pæn del af mødetiden bliver brugt på at fortæller hvor anstændige mennesker de i virkeligheden er, og at de jo kun følger reglerne – og her er det virkelig vigtigt at du lytter og indimellem nikker indforstået.
Det giver ofte en god fornemmelse når man forlader et af de obligatoriske møder, der jo stort set altid har til formål blot at konstatere at man har været der, fået sat det famøse flueben ved ”afholdt samtale”, med mindre det nu igen er blevet tid til at man skal aktiveres i noget man ikke har den fjerneste gavn af.

Respekt for medarbejderne (i hvert fald en stor del af dem), har jeg bestemt fået.

Mange har rigtig gode intentioner og kæmper en brav kamp for at give ledige og syge en hjælpende hånd, selv om de jo ikke kan skabe job til dem. De er klar over at de administrerer et dybt besynderligt og uretfærdigt system, hvor de må kæmpe en daglig kamp for at holde modet oppe, både hos dem selv og de syge/ledige.
At skulle overbevise sig selv til – og tro på, at alle de sære ting de siger til borgerne virkelig giver en eller anden form for udefineret mening og ikke bare er et surrealistisk indslag i en grå hverdag, må virkelig kræve en imponerende mental og følelsesmæssig styrke.

Foragt har jeg desværre også fået i en grad jeg aldrig havde forestillet mig.

Foragt for de mennesker som arbejder der uden engagement for de borgere de skal hjælpe (og som jo faktisk er med til at betale deres løn) – tillige med en nærmest gigantisk foragt for det system og menneskesyn der administreres.
Efter at have deltaget i mindst 200 møder enten som ledig (eller bisidder gennem 20 år), har en vis gentagelse og mønster i samtalerne ikke undgået min opmærksomhed.
Besynderligt nok arbejder der også personer som ikke har forstået at venlighed og empati for mange ledige og syge i en svær situation, kan være en rigtig stor støtte, også selv om man måske ikke har praktisk mulighed for at hjælpe med et konkret job eller i en konkret situation, hvad som bekendt ofte/næsten altid er tilfældet.
Det har også altid undret mig at de mennesker som er ansat i jobcentret intet kendskab eller kontakter har til det private erhvervsliv, der hvor alle de job man påstår der er, skulle befinde sig.
Naeehhh – så naiv er jeg nu heller ikke – en jobkonsulent skal kunne sætte flueben i skemaer og formularer, så administrationen ved hvor borgeren befinder sig og er kommet videre med at ”klarlægge ressourcer” og ”videreudvikle kompetencer” i et nyt ”forløb”.
U-indviede, som jeg ofte oplever intet aner om tilværelsen som ledig under ”forvaltning” – og ofte slet ikke tror på hvad jeg kan berette, kunne så bebrejde mig for at være uvederhæftig og have ”Nej-hatten”på – og selvfølgelig er det da heller ikke sådan.
Der er enkelte smuttere, hvor man har måttet konstatere at den ledige selv har fundet et ordinært job.

Der er sket markante positive ændringer på Jobcentret i de 10 år.

De fleste medarbejdere er blevet mere empatiske og mere lyttende og taler sjældnere, men dog af og til stadig, grimt eller ned til den ledige – der må have været nogle kurser til det også.
Det giver ofte en god fornemmelse når man forlader et af de obligatoriske møder, der jo stort set altid har til formål blot at konstatere at man har været der for at få sat det famøse flueben ved ”afholdt samtale”, med mindre det nu igen er blevet tid til at man skal aktiveres i noget man ikke har den fjerneste gavn af.
Der må jeg sige igen, at de har været ualmindelig flinke ved mig. Jeg er altid blevet bedt om jeg ikke selv kunne finde en proforma aktivering hos venner og bekendte, så man var: ”Fri for at skulle sætte mig til et eller andet besynderligt” – og det har faktisk fungeret fint for mig, da jeg så ikke har behøvet at være der mere end jeg har haft lyst til.
Hovsa – jeg har faktisk været rigtig aktiveret én gang jeg, hvor jeg fandt det både givende og inspirerende og faktisk godt ville have haft jobbet (selvom jeg vidste, at der aldrig kunne være tale om en egentlig ansættelse).
Jeg var det så fordi man fandt ud af at jeg skulle afklares til et flexjob – men havde glemt at tage højde for at jeg ville overgå til folkepension et lille stykke tid efter, så det jo slet ikke gav mening alligevel – men jeg var nu vældig glad for de 3 virkelig  interessante måneder. Det er så det absolut eneste der har givet bare en lille smule mening for mig – i 10 år! Det blev sat i værk af en venlig jobkonsulent, der nok kunne have gjort en forskel – 10 år tidligere og sparet skatteyderne for et anseeligt beløb, tillige med at man havde fået en skatteyder. – Der er jeg virkelig uforstående overfor, at man ikke fatter en seriøs og relevant indsats også er en god forretning.

De obligatoriske ”kurser” er jeg dog ikke sluppet helt for.
Jubilæum

Dem har jeg altid deltaget i med al den positive entusiasme jeg har kunnet mobilisere og fået ros for mit engagement og deltagelse i dette surrealistiske teater.
Jeg har ment, at det dog var det mindste jeg kunne bidrage med, når nu man tænker på de store summer det koster at være på ”kursus” hos en såkaldt ”Anden Aktør” eller et kommunalt lignende.
Der har jeg så kunnet glæde mig over at denne ”aktør” har kunnet oppebære en ganske fornuftig timeløn for min deltagelse, eller at jobkonsulenterne har kunnet bruge deres kostbare tid på noget vigtigere, ligesom jeg jo så også har talt gevaldigt med i statistikken over ledige der kommer ”nærmere arbejdsmarkedet”.

Helt spildt har det bestemt ikke været

Jeg har lært at gå tur og samtale med andre ledige, at meditere og at kigge på en computer med et virkeligt, virkeligt dybt koncentreret udtryk i ansigtet.
Jeg har også fået udvidet min humoristiske sans betragteligt, hvad jeg slet ikke troede ville være muligt.
Et af kursus Mantra’erne  som bliver gentaget i en uendelighed: “at se muligheder – ikke begrænsninger”, kommer jo her fuldstændig til sin ret.
Vigtigst af alt er nok at min iagttagelsesevne og kritiske sans er blevet skærpet betydeligt, så jeg virkeligt har kunnet se hvorledes dette system ikke har til formål at hjælpe ledige og syge, men tilsyneladende er baseret på at skulle spare penge på det kommunale eller statslige budget,
– og skulle der så være en enkelt ledig der kommer i job, så må man jo leve med det.

Efterskrift.

Jeg håber vildt inderligt af hele mit hjerte at andre har haft bedre oplevelser i deres møde med Holbæk Jobcenter, – og måske endda fået et ordinært job, for ellers er det ikke kun tragisk – det er en katastrofe og falliterklæring hvor det eneste fornuftige ville være at lukke bixen og starte helt forfra.

Et menneske bliver et produkt af sine erfaringer og jeg kan kun skrive ud fra mine egne og til dels alle de ledige/syge jeg har mødt og talt med.

I den forbindelse har jeg en opfordring til andre der har haft lange forløb, meningsløse arbejdsprøvninger eller aktiveringer som hverken er blevet evalueret eller brugt til noget.
Kontakt HovsaHolbæk og fortæl om det, for disse meningsløse aktiveringer og kostbare ubrugelige “kurser”skal ophøre, og vi arbejder på at gøre det langt mere kendt hvor ringe det fungerer.

Skrevet af Admin.

Read more »

Beskæftigelsesplan 2018

Beskæftigelsesplan 2018

Beskæftigelsesplan i Holbæk Kommune 2018

Information om hvorledes Holbæk Kommune har tænkt sig at øge beskæftigelsen i 2018 og fremadrettet.
Bare til orientering, hvis man ikke vidste den var der/har set den.

Planen kan hentes her.

 

Alle kan bidrage – men får de mulighed for det?

Holbæk Kommune gør her lidt ud af at fortælle om effekten af alle disse såkaldte “aktiveringer” – “kurser” – “arbejdsprøvninger,”som tilsyneladende er den hjælp man kan få som syg eller ledig.
Spørg borgere der oplever det om de mener det har hjulpet dem?

Hent reklamen: “Alle kan bidrage – effekt af aktive tilbud i Holbæk, september 2018.”

Read more »

Kommunikationen halter i Holbæk Kommune

Kommunikationen halter i Holbæk Kommune

Saglighed og anstændig tale er skam noget vi tilstræber.

Jeg fik en mail fra en ledende medarbejder i Holbæk Kommune, hvor jeg blev korrekset for et indlæg jeg havde skrevet – og jeg er som udgangspunkt glad for at blive rettet hvis jeg skriver noget forkert.
Som det forholdsvis pæne menneske jeg påberåber mig at være, tænkte jeg at der måske kunne være lidt om det og begyndte at rette en linje som heller ikke var helt i orden.

Så tikkede der en mail ind om en sag vedrørende en borger der af kommunen er blevet politianmeldt for at tale lidt højrøstet, jeg fik et opkald fra en ulykkelig enlig mor der har fået sanktioneret hele hendes kontanthjælp væk for en måned og er blevet bedt om at få en afdragsordning med boligselskabet – og så ikke har en krone til hende og hendes barn at leve for – og skal betale 15.000.- næste måned for ikke at blive smidt ud af boligen.
Jeg så i bunken på mit skrivebord hvor der øverst lå et eksempel på en borger som har været i totalt meningsløs ”aktivering” 25 gange i alt og således har fået ødelagt mere end 10 år af sit liv af Holbæk Jobcenter.

Jeg så på sagen om en borger der………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der……………..,  jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der…………….., jeg så på sagen om en borger der……………..
og så orkede jeg ikke at se på mere.

Og så vil I have at jeg skriver og taler F#king ordentligt?

Holbæk Kommune

Den usaglige dialog udtrykker noget vigtigt.

Der kommer hele tiden usaglige indlæg på Facebook, vredesudbrud og af og til en direkte tilsvining af Holbæk Kommune eller medarbejderne, når frustrationer og vrede får frit løb.
Det bliver vi kritiseret for og det er som sådan helt berettiget, da den slags normalt ikke rigtig fører nogen steder hen og ikke kan bruges til nogen form for konstruktiv dialog – og vi helst er foruden.

MEN – det viser jo noget meget vigtigt og fundamentalt om borgernes situation i den kommunale forvaltning.
De mange tusinde borgere der slutter sig sammen i eksplosivt voksende kritiserende netværk over hele Danmark, gør det jo ikke fordi de vil gøre sig interessante eller ikke har andet at lave end at brokke sig og hælde galde ud.
De gør det af retfærdig harme og magtesløshed over, at deres tilværelse og livskvalitet bliver ødelagt af et system, som mange vanskeligt/ikke kan stille noget op imod – og som tilsyneladende bygger på den vanvittige præmis at den enkelte borger er et uanstændigt menneske.

Når en mor får frataget sin kontanthjælp og eksistensgrundlag og risikerer at blive sat på gaden – skal hun så bare smile og sige:
”Nøj, hvor er i dog flinke og rare heroppe, jeg er sandelig så glad og taknemmelig for at i gør min tilværelse tilnærmelsesvis umulig – eller ihvertfald ulidelig”?
– eller vil det være mere naturligt at reagere ved at blive ulykkelig, ked af det og vred – måske endda eventuelt tale lidt højt?

 

Ja, – jeg skal nok F#ucking tale og skrive nogenlunde pænt og sagligt til jer,
– men I vil ikke vide hvad jeg tænker samtidig.

Indlæg skrevet af admin.

Read more »

Holbæk Kommune afgør om du er syg eller rask.

Holbæk Kommune afgør om du er syg eller rask.

 

Holbæk Kommune forlange du møder til samtaler selvom du er sygemeldt.

– ofte meningsløse samtaler uden indhold for den syge, der oplever det som ren chikane.
Ofte står der i indkaldelser at du ikke må sygemelde dig – kommunen er således herre over dit helbred.
Skal kommunens ansatte også møde op under sygdom?
Vi har da oplevet mange møder aflyst på grund af sygdom hos en medarbejder.

HovsaHolbæk har forespurgt på forvaltningen hvad de korrekte retningslinjer for sygemelding er.
Vi vil gerne videreformidle den korrekte procedure til de borgere vi er i kontakt med, når tvivlen opstår.
Der har vi så fået en voldsomt fin skrivelse på 4 sider fra Holbæk Kommunes Juridiske konsulent og det er vi selvfølgelig glade for, så alle borgere ved hvordan de skal forholde sig.
Hvad du skal foretage dig ved sygdom kan ses her – og det er jo noget alle kan forstå – eller kan de nu også det?

Retningslinjer for sygemelding.

Hvis de mange sider skulle sammenfattes lidt, burde det betyde på dansk:
Hvis du er syg skal du sygemelde dig til din jobkonsulent eller det sted du er i praktik/aktivering/skal til møde – bortset fra at du slet ikke kan melde dig syg hvis ikke det passer din jobkonsulent og du faktisk kan tvinges i aktivering selv om du er sygemeldt.
Sådan fungerer en forvaltning baseret på tvang, trusler, mistillid og et ringe menneskesyn.

Rettelse.

Det var ikke korrekt at jeg skrev Holbæk Kommune ikke fulgte ankestyrelsens principafgørelse – beklager og retter, for det har jeg ikke helt belæg for.
Jeg er også blevet bedt om at præcisere følgende: at nedennævnte citat m.fl. i Holbæk Kommunes vejledning er taget fra Jobnet.dk – og det er hermed gjort.
At det skulle gøre en forskel hvor citatet er fra kan jeg ikke helt se, da det er lige uanstændigt uanset hvor det står.
Det nævnes i vejledningen fra Holbæk Kommune og som sådan må det være et udtryk de retningslinier man følger – også selv om det stammer fra  Job-joken dk.
”Selvom du er syg, har du stadig pligt til at møde frem til de samtaler, kommunen indkalder dig til. Er dit sygdomsforløb mere kompliceret, skal du sammen med din beskæftigelseskonsulent afklare, hvad din sygdom betyder for dine muligheder for at komme i arbejde.”

Ligeledes ankes over, jeg citerer: “at indlæget er taget ud af sammenhæng, som om at Holbæk Kommune ikke har forståelse for borgernes sygdomme”
Jamen det er da fremragende, så er budskabet klart og tydeligt!
Det mener vi overhovedet heller ikke at man har! – og det kan vi vist samle en hel del underskrifter på.

 

SÅ HUSK AT SYGEMELDE DIG KORREKT – også selv om du bliver tvunget til at møde op – sanktioner er man nemlig dygtige  til at finde ud af.

”Du bliver rask når vi tager dine penge”  reglen.

225 timers reglen er en skændsel og hån imod udsatte borgere.
Holbæk Kommune er ganske villige til at bruge den alt det man kan – og lidt til.
Jeg har hørt mindre begavede jobkonsulenter udtale, at blot man kan arbejde 1 time om ugen bliver man sanktioneret med ca. 1000 kr./mdr.
Såvidt jeg kan regne ud skal man mindst kunne arbejde 4 timer om ugen for at nå de 225 timer om året.
Tilsyneladende er der i Holbæk ingen lyst til at fritage borgere som enhver kan se, ikke selv har mulighed for selv at finde den slags ikke eksisterende job.

I de skrivelser man modtager når man bliver omfattet af reglen (hvad stort set alle ledige bliver), skriver Holbæk Kommune ganske flot:
Du er velkommen til at kontakte os hvis du har brug for mere information – eller hjælp til at finde et job!
Hvis der er noget man ikke får på Jobcentret – er det da hjælp til at finde den slags ikke eksisterende job.

Evaluering af aktiveringsforløb er en by i Rusland.

Holbæk har rigtig mange der har fået kontanthjælp i mere end  5 år og været i utallige arbejdsprøvninger og ressourceforløb – UDEN nogen form for evaluering overhovedet.
Man bliver simpelthen sendt videre til næste intetsigende ”aktivitet” og så kan jobkonsulenten sætte flueben ved veludført job!
Hvad værre er, så har man i Holbæk Kommune INGEN dokumentation for hvor mange der egentlig kommer i ordinært job som følge af ”indsatsen”.
Det skyldes formentlig at det så ville vise sig hvor latterlig lidt der reelt kommer ud at sende folk på ”kursus” eller bruge dem som gratis arbejdskraft.
Det vil sige at man bruger et pænt stykke over 60 mill kr om året – uden overhovedet at ane hvad  man får for pengene.
Jamen det er da helt almindelige i private virksomheder – eller er det nu også det?

 

Af søde Louise er jeg lige blevet gjort opmærksom på Ankestyrelsens principafgørelse, der forholdsvis klart præciserer reglerne.

Read more »

Aktivering i Holbæk Kommune

Aktivering i Holbæk Kommune

Aktivering samtale mellem to søde troldepiger
Aktivering i Holbæk Kommune – aktindsigt for 2017.

Umiddelbart tegnes der ikke hverken et overraskende, ej heller et nyt billede af aktivering af ledige i kommunen.
Hvordan den kan tolkes, giver vist ikke de store valgmuligheder, men det står selvfølgelig frit for at have en anden mening om tallene.
Enhver kan ved selvsyn konstatere hvilke firmaer og institutioner der har et stort forbrug af ledige.
Det skal tilføjes at mange gør det af oprigtig god vilje – og mange gør det for den gratis arbejdskraft.

1000 kr. spørgsmålet er så: Hvor mange ordinære job er der kommet ud af de mange “aktiveringer”?
Arbejdsmarkedskontor Østdanmark har sært nok ingen tal jf. svar på henvendelse:
“Det er desværre ikke muligt at levere en opgørelse over status efter afsluttet forløb for de enkeltpersoner, der indgår i aktindsigtmaterialet”.

Du kan hente oversigten over aktiveringer her.

Aktiveringer burde selvfølgelig have evalueret effekten?

Holbæk Jobcenter burde vel kunne oplyse om det, medmindre de slet ikke aner hvad de laver og om det har nogen effekt overhovedet.
Det er sådan, at det stort set er umuligt at få nogle tal for hele området med aktiveringer, arbejdsprøvninger, ressourceforløb og kurser.
Kommunens medarbejdere bruger en stor del af deres arbejdsdag på indberetninger og statistik, men tilsyneladende vil man ikke oplyse om effekten af alle disse tiltag – hvis der skulle være en?

Onde tunger kunne påstå at grunden er den simple, at disse tal ville klokkeklart vise at aktiveringsindsatsen stort set ingen effekt har i forhold til at skaffe ledige og syge i ordinært job.
Spørg en hvilken som helst erhvervsleder om han vil bruge mange millioner kroner uden at vide hvad han får for dem?
Han ville ikke nøjes med at trække på smilebåndet, – men rulle rundt på gulvet af grin.

Evaluering er i det hele taget ikke meget brugt i forhold til ledighed.
Ledige aktiveringsparate/jobparate som har været i 5 – 10 eller flere forløb, enten det så er “kurser” eller aktivering, ja sågar arbejdsprøvning, bliver stort set ikke evalueret – eller i bedste fald bliver evalueringen ofte blot arkiveret og ikke brugt til at blive klogere på den enkeltes situation og fremtidige handlemuligheder.

Holdningen er: Nu har du været i aktivering – så kan du gå et lille stykke tid indtil vi er forpligtet til at finde et andet “tilbud”, som du formentlig heller ikke kan bruge til noget.
Ordet “Tilbud” er en trussel og betyder i de skrivelser ledige modtager utallige af:
“Hvis ikke du deltager, så straffer vi dig med sanktionering og tager nogle af dine penge”.
Ifølge Den Danske Ordbog har ordet “tilbud” en helt anden betydning, hvori det væsentlige element er et frivilligt valg.

Efterskrift.

Jeg har så senere fundet følgende info om beskæftigelses indsatsen i Holbæk der kan hentes her:

Alle kan bidrage – effekten af aktive tilbud i Holbæk September 2018.

Det er Holbæk Kommunes bud på hvad der sker på Jobcentret og jeg kan da ikke udelukke at man, hvad jeg da selvfølgelig håber passer, får flere i ordinært job.
Det kunne så også skyldes at der simpelthen er flere job i udbud, hvilket så ikke fortæller så meget om indsatsen på Jobcentret – specielt for borgere med andre udfordringer end ledighed.
At der skulle være sket en holdningsændring til de ledige/syge og den måde de behandles på tvivler jeg stærkt på, da det ikke er noget vi ser.
Der er tilført flere midler og tilsyneladende bruges en del af dem til at piske borgerne yderligere, da de oftere kommer i meningsløse forløb – også hos “Andre Aktører” hvor man stadig sidder i timevis og glor på jobopslag på Jobcentrets svar på “De vises sten” = Jobnet.dk – uden dette mirakel aner man tilsyneladende hvad ledige ellers kan have gavn af og hvordan de skal få et ordinært job – til aktivitetsparate er det jo fuldstændig uanvendeligt og nærmest en vittighed.

 

Read more »

Udsatteråd – jamen hvem har sat de udsatte ud?

Udsatteråd – jamen hvem har sat de udsatte ud?

Udsatteråd

Hvem har sat de udsatte ud?

Den nuværende kommunalbestyrelse har planer om at etablere et Udsatteråd i Holbæk Kommune der skal: – ”understøtte Holbæk Kommunes politik for Voksne med særlige behov.”
Formålet skal være ”Livskvalitet i fællesskabet” , ”Fra Politik til handling” & ”Lighed i Sundhed” og andre fritstående floskler.

Rådet skal så vejlede politikerne om hjemløse, boligløse, misbrug, sindslidelser, vold og prostitution.

Planen er, at der skal sidde repræsentanter fra organisationer og offentlige myndigheder i Udsatterådet. 10-15 personer.
Rådet skal mødet tre til fem gange om året og der kan arrangeres ekskursioner.
Der etableres en sekretærstilling til at sørge for temadage, referater, koordinering osv.

Men, det forekommer mig, at erfaringerne fra andre Udsatteråd og Integrationsråd ikke er opmuntrende. Disse Råd har som regel ingen betydning eller funktion. Bl.a. fordi hovedparten af de repræsentanter, der sidder i den slags Råd, i deres daglige arbejde er ansat i kommunen eller er afhængige af kommunal støtte og eller ansat i kommunen.
Deres råd vil derfor sjældent gribe forstyrrende ind i den kommunale dagligdag.

Udsatteråd i Holbæk. Er det nu så god en idé?

Umiddelbart er det min vurdering, at et Udsatteråd i Holbæk Kommune vil være spild af tid og kræfter. 
F.eks. er der heller ikke lagt op til at se på Jobcenteret, Familieafdelingen, aktiveringsordninger, ydelser til unge under 30 år, kontanthjælpsloftet, Udbetaling Danmarks besynderlige skrivelser. Det er jo i høj grad systemet selv (kommunen) der har sat de ”udsatte” ud.

Hvis der skal gøres noget seriøst ved de problemer der vitterligt er, så kræver det først og fremmest politisk vilje til at gøre noget ved dem. Den vilje er fraværende hos Venstre og Dansk Folkeparti,som aktivt laver politikker som gør forholdene værre for det såkaldte ”Fællesskab”.
Et mere socialt sindet flertal i kommunalbestyrelsen efter valget den 21. november – og som træder til den 1. januar 2018 – vil kunne lave en del forbedringer. Men det kræver, at man formulerer, hvad man ønsker forbedret, og ikke bare et Råd der kan komme med henstillinger.
Jeg foreslår derfor, at den nye kommunalbestyrelse i stedet skal udvide beføjelserne og ressourcerne til Borgervejleder-funktionen.

Borgervejlederen skal kunne gribe direkte ind overfor dårlig sagsbehandling og påtale den, afholde kurser for de kommunalt ansatte og være med til at offentliggøre og synliggøre de afdelinger i kommunen som ikke fungerer. Det er en forudsætning, at politikerne kender problemerne for at kunne gøre noget ved dem.
Her ville lidt øgede ressourcer kunne forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen formentlig og spare en del penge, fordi sagsbehandlingen bliver mere effektiv.

Et foreslag kunne være

Men det kræver, at den nye kommunalbestyrelse aktivt formulerer, at nu vil de have en undersøgelse af f.eks. familieafdelingen, hjemløshedens årsager, Jobcenteretet de eksterne aktiverings aktører osv., og at man er villig til at lade alle med indsigt og viden kommen til orde.
Det kan være i høringer eller små konferencer, hvor den/de politiske udvalg på forhånd klart har markeret, hvad de vil vide noget mere om. 

Altså, at politikerne aktivt definerer, hvilke problemer der skal undersøges i stedet for at nedsætte et bredt og meget diffust ”Udsatteråd”.

Erling Frederiksen

Read more »

HovsaHolbæk’s “Vælgermøde”

HovsaHolbæk’s “Vælgermøde”

HovsaHolbæks omvendte vælgermøde banede vejen for dialog til politikerne om udsatte borgeres vilkår i Holbæk.

Vælgermøde

Der var mange fremmødte til mødet på Holbæk Bibliotek, både borgere der havde gjort deres ”erfaringer” med sagsbehandlingen, men heldigvis også politikere fra stort set alle partierne.
Udover at flere politikere fik information om forhold de vist ikke kendte til, var det meget positivt at der blandt de fremmødte var stor interesse for yderligere arrangementer/møder i en eller anden form, for at drage nytte af HovsaHolbæk’s erfaringer fra de flere hundrede (ja, der er rigtig mange), sager vi har været involveret i.
Desværre var der kun tid til at komme med nogle få sagseksempler, selv om vores indtryk er at mange ikke er klar over omfanget – hvor mange mennesker det egentlig er tale om der får forringet deres livskvalitet unødigt ved behandlingen af deres sager , enten det så er på jobcentret, familiecentret eller andre ”afdelinger” .
Vi ser frem til at interessen for at drage nytte af HovsaHolbæks erfaringer bliver fulgt op og medfører konkrete tiltag – også efter kommunevalget.

HovsaHolbæk – en stemme for retssikkerheden.

HovsaHolbæks frivillige fortalte om de mange henvendelser der kommer fra borgere som ikke magter kampen for at deres sagsbehandlig foregår anstændigt og efter lovgivningen.
Derudover fortalte Somaliske kvinder om det store arbejde de gør for at råde bod på den manglende hjælp og støtte fra Holbæk Kommune, som de oplever er et stort problem for deres netværk.
Inge Lise Bonhardt fra Venligboerne fortalte levende og medrivende om de store udfordringer de møder i deres arbejde med flygtninge, hvor lovgivning og manglende velvilje er den store forhindring i arbejdet for en hensigtsmæssig integration.
En tilhører kom ligeledes med et grelt eksempel på hvor ringe det står til på handikap området, hvor selv meget simple forespørgsler er blevet kompliceret helt ud i, hvor det for den enkelte nærmest kan være nødvendigt med en advokat for at få bevilliget et nyt dørtrin – udover den helt urimeligt lange sagsbehandlingstid.

HovsaHolbæk havde flere fokuspunkter.

Et af dem var de mange problematiske familiesager vi oplever, hvor man intet hensyn tager til familiens tarv og jævnligt modarbejder oplagte løsninger ved blandt andet at trække sager helt urimeligt i langdrag og i mange tilfælde ikke yde den hjælp som familierne har krav på efter lovgivningen.
Et andet væsentligt punkt var Jobcentrets meningsløse aktivering af ledige, både hos eksterne aktører og i virksomheder eller forløb, hvor det aldrig har været meningen at det skal munde ud i et ordinært job.
Den slags aktivering kan udelukkende opfattes som en strafforanstaltning og som et krampagtigt forsøg på at tækkes politiske strømninger uden nogen form for gavn for den ledige.
At man aldrig har evalueret på disse forløb, men blot har registreret at nu ”er borgeren aktiveret”, har for eksempel bevirket at borgere har været i mere end 10 forløb på disse kostbare ”kurser” hvor man hver gang får ”klarlagt sine kompetencer og lært at skrive et CV”, hvilket må have kostet store summer kastet ud i luften til ingenting.

Foto må gerne kopieres 😉

Vælgermøde

Read more »

HovsaHolbæk inviterer til vælgermøde

HovsaHolbæk inviterer til vælgermøde

HovsaHolbæk syntes at politikerne skal lytte til borgerne!

Derfor har vi arrangeret et vælgermøde, hvor politikerne ikke skal love guld og grønne skove, men lytte til de problemer vi oplever i hverdagen – og fortælle hvad de vil gøre ved dem!
Borgere i hele landet føler sig svigtet af deres kommuner.
Når man står i en situation, det kan være ledighed, sygdom, sociale, personlige eller familiemæssige problemer – så er kommunen ofte mere modspiller end medspiller.
Hvordan kan vi i Holbæk kommune blive bedre til at borgere skal opfatte os som et fællesskab, hvor alle arbejder for alles bedste?
Er det nødvendigt at vi skal ligge i den tunge ende – hvorfor ikke blive den kommune der går foran?
Kom frisk og deltag i debatten på Holbæk Bibliotek d. 2 november kl. 19.00 – det bliver “spændende”!

HovsaHolbæk

Read more »

HovsaHolbæk fylder 4 år idag!

HovsaHolbæk fylder 4 år idag!

HovsaHolbæk

HovsaHolbæk har nu eksisteret i 4 år.

Vi har i de 4 år deltaget i rigtig mange sager – haft rigtig mange møder – haft rigtig mange samtaler – brugt rigtig mange timer på kontakt til myndigheder – talt med rigtig mange mennesker som er kørt fast i deres sagsbehandling, eller har følt sig uretfærdigt eller urimeligt behandlet i det offentlige system.

Det vister desværre med alt for klar tydelighed, hvor stort behovet for at der er nogen som tager hånd om de mange sager som ikke går hensigtsmæssigt og efter lovgivningen.
Uendelig trist, at vi er blevet et samfund hvor den enkelte borger har brug for “advokater” for at få den hjælp der er behov for.
At kommunerne er et serviceorgan for borgere er nærmest blevet en dårlig vittighed, ihvertfald for de mange borgere som har brug for en håndsrækning af en eller anden art.
Den stående undskyldning: “Jamen det har vi ikke penge til”! – er blevet et dække for en kultur med et meget ringe menneskesyn og et voldsomt forbrug af Hovsa-løsninger, hvor man sparer nu, for på sigt at betale 100 gange så meget, hvilket kunne være undgået med en korrekt og anstændig indsats når behovet opstod.
Enhver normalt begavet forretningsdrivende ville tage sig til hovedet over sådan en praksis, men når det hedder “Forvaltning” træder logikken og fornuftens love omgående ud af kraft, til fordel for statistisk underbyggede tåbeligheder.
Vi må så nok desværre konstatere at HovsaHolbæk vil være her i et godt stykke tid endnu, men vi arbejder ihærdigt på at gøre os helt overflødige.

This slideshow requires JavaScript.

Read more »

Aktivering statistik for Holbæk Kommune

Aktivering statistik for Holbæk Kommune

Aktivering statistik

Vi har nu fået oplysninger fra ”AMK (Arbejdsmarkedskontor) Øst” i Roskilde om de steder, hvor der har været en eller anden form for aktiveringsforløb i Holbæk Kommune i 2014, 2015 og 2016.

Det er rigtig mange forløb, og det kan dreje sig om både Virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud. Vi har ikke fået aktindsigt i aktiveringer i virksomheder med under 3 ansatte – og der er ikke givet fuld indsigt i aktiveringer i Holbæk Kommune.

Personer som bor i andre kommuner kan godt have været aktiveret i virksomheder i Holbæk, så opgørelsen tæller ikke kun folk fra Holbæk Kommune, ligesom det ikke fremgår hvor mange det drejer sig om.

Vi fremlægger den aktindsigt om aktivering statistik vi har fået og vi har forsøgt at sammenskrive oplysningerne fra de tre år i et skema.
Via dette link kan du komme ind på og se de meget omfattende lister over hvor mange dage de enkelte firmaer har haft folk i diverse forløb.
Der vil sikkert være et par fejl (det er mange mange tal) – så tjek evt. lige den originale aktindsigt også,(link til  201420152016) – hvis noget ser mærkeligt ud.
Vi kan ikke umiddelbart sige noget om de enkelte forløb.
Altså, om det har været frivilligt, lærerigt, spild af tid, nedbrudt den ledige psykisk, givet mod på livet, gratis arbejdskraft eller bragt den ledige ”tættere på arbejdsmarkedet” som det hedder.
– Eller hvor mange (hvis nogen?) der har har fået arbejde efterfølgende pga. aktiveringen.

Vi hører rigtig gerne jeres kommentarer både på facebook eller mail: hovsaholbaek@gmail.com
Har du været i aktivering flere (mange) gange eller har du kommentarer evt. med en kort beskrivelse af dit forløb i aktivering/arbejdsprøvning – så skriv til os

De mange og meget lange forløb antyder dog, at nogle virksomheder godt kan lide gratis arbejdskraft uden en reel mulighed for ansættelse i ordinært job.

Erling Frederiksen

Se svar fra AMK vedrørende aktindsigten.
Aktindsigt

Read more »

Den uafhængige rådgivning i Holbæk

Den uafhængige rådgivning i Holbæk

Den uafhængige rådgivning

Vi tilbyder rådgivning i til borgere i Holbæk Kommune som har problemer med deres sagsbehandling i kommunen.
HovsaHolbæk´s rådgivning er drevet af frivillige og er en del af HovsaHolbæks initiativ for at sikre en fair og lovlig behandling af kommunens borgere.
Kan vi hjælpe dig med at afklare din situation?
Har du spørgsmål til din sagsbehandling?
Ønsker du at anke over afgørelser?
Mangler du en bisidder når du skal møde på kommunen?

I HovsaHolbæk arbejder vi for at Holbæk Kommune overholder loven og du får den behandling der tjener dig bedst.

Read more »

SORTE OG UANSTÆNDIGE TORSDAG!

SORTE OG UANSTÆNDIGE TORSDAG!

Sorte

Sorte torsdag er idag!

I dag vælger et flertal i Folketinget at smide mange tusinde af de mest udsatte grupper i Danmark ned af Velfærdsbrættet, for tilsyneladende at få 700 raske kontanthjælpsmodtagere i arbejde.
Det gør de med så bureaukratiske regler, som nu -endnu engang – giver kommuner gode undskyldninger for , hvorfor de syge kontanthjælpsmodtagere ikke bliver hurtigere afklaret og udredt til en anden ydelse som er afpasset deres helbred.
Det er uhyggeligt at et solidarisk og samfundsskabt socialt sikkerhedsnet så hurtigt kan rives væk på så bevidst usandt et grundlag.

Os der arbejder for denne gruppe borgere ved, at bl.a.
Den nuværende lovgivning og arbejdsgivernes frie ret til ansættelse gør at
– Disse borgere ikke selv kan bestemme om de kan få kontanthjælp eller en anden offentlig ydelse
– De kan ikke selv bestemme om de skal ansættes i et ledigt job
– De kan ikke selv bestemme om der er mangel på jobs
– De kan heller ikke selv fastsætte deres husleje
– De kan ikke ændre på deres kroniske lidelser

Så alle disse borgere er gidsler i et sort flertals ideologiske felttog, som viser at de er fuldstændig ligeglade med den fattigste del af befolkningen, som samfundets ledere burde beskytte og hjælpe.
Istedet finder de det helt i orden åbent at fortælle at de vil bruge alle de millioner de tager fra de fattigste, på skatte
lettelser til de rigeste i vores samfund))-:
Derfor er de kolde overfor både viden og virkeligheden, og også de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser det vil få på længere sigt!
Det er det sorte flertals virkelige mission.
HUSK DET!

Bente Juul Röttig
Socialrådgiver

Se Majbrit Berlaus opfordring til politikerne:

http://

Afvis kontanthjælpsloftet▶▶▶ KOM NU, CHRISTIANSBORG – AFVIS KONTANTHJÆLPSLOFTET!Majbrit Berlau opfordrer politikerne til at stemme imod lovforslagene om kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen, som er til afstemning i folketingssalen i dag:

Opslået af Dansk Socialrådgiverforening på 16. marts 2016

 

Read more »

Sygedagpengesager kan måske genoptages!

Sygedagpengesager kan måske genoptages!

Sygedagpengesager standset med tilbagevirkende kraft.

Sygedagpengesager

Ankestyrelsen ændret praksis for udbetaling af sygedagpenge.
Det betyder, at borgere, som har fået standset deres sygedagpenge før de har modtaget en afgørelse, måske kan få genoptaget deres sag.
Er det aktuelt for dig eller er du i tvivl – se mere på Holbæk Kommunes hjemmeside.

Read more »