Flyt ud af kommunen

Flyt ud af kommunen

 

sine erling 754x400
Sine Agerholm fejlinformeret af forvaltningen i kommunen

Af Erling Frederiksen
Status pr. 3. oktober 2014 om sagen, hvor Holbæk Kommune i september 2014 har sendt brev til 126 borgere om, at de skal søge anden bolig. Mange er blevet bedt om at flytte helt ud af kommunen. Se mere om sagen her på siden og på HovsaHolbæk’s Facebook side.

Den 1. oktober 2014 i TVØst debatterede Bente Röttig fra Hovsa Holbæk med Sine Agerholm (S), der er 2. viceborgmester og formand for Udvalg for Arbejdsmarked i Holbæk Kommune.
Emnet var kommunens breve til en række borgere om at flytte ud af kommunen eller miste boligstøtten.

Ingen borgere har så vidt vides endnu fået et beklagende eller undskyldende brev fra kommunen over den ulovlige og ugyldige skrivelse.

Men i følge TV-udsendelsen sagde Sine Agerholm:

  • at brevene er kaldt tilbage
  • at ingen vil blive pålagt at søge ud af kommunen
  • at ingen vil blive pålagt at søge blot et værelse
  • ingen skal flytte igen og igen
  • og at kommunen vil tage sagen op igen

Det vides dog ikke, hvorledes og hvornår.

Sine Agerholm oplyste i TV-debatten, at alle brevene var skrevet på baggrund af en konkret individuel behandling af borgeerens sag.

Det er imidlertid usandt. Der forekommer ingen indvividuel behandling af borgernes boligsag og almene situation i de mange breve, som Hovsa Holbæk har fået tilsendt fra borgerne.

Vi må derfor fastslå, at Sine Agerholm er blevet groft misinformeret af sin forvaltning og Hovsa Holbæk ser frem til, at dette får konsekvenser.

Vi afventer desuden, at borgerne snarest får et nyt brev, hvor kommunen undskylder og forklarer om et eventuelt videre forløb med hensyn til boligstøtte.